<\/p>\n
Denne fejlslutning er ganske almindelig hos personer som ikke er godt bekendt med logik (is\u00e6r modallogik). Betragt disse to ikke logisk ens s\u00e6tninger:<\/p>\n
I) Hvis der eksisterer mindst et subjekt S som ved hvilket udfald U situation F vil f\u00e5 ved tid t1,<\/sub> <\/em><\/sub>s\u00e5 sker udfald U n\u00f8dvendigvis ved tid t1<\/sub>.<\/p>\n II) N\u00f8dvendigvis, hvis der eksisterer mindst et subjekt S som ved hvilket udfald U situation F vil f\u00e5 ved tid t1,<\/sub> <\/em><\/sub>s\u00e5 sker udfald U ved tid t1<\/sub>.<\/p>\n En uheldig egenskab ved normalsproget er, at det ikke skelner mellem disse s\u00e6tninger og at man i praksis stort set altid bruger (1) hvis man ikke er bekendt med forskellen. Dette g\u00e6lder for mindst dansk og engelsk og muligvis andre sprog ogs\u00e5. Det der sker, er at ‘n\u00f8dvendig(vis)’ bliver placeret et forkert sted. Den bliver placeret i f\u00f8lgen af en implikation, hvor den i virkeligheden udtaler (eller b\u00f8r udtale) sig om hele betingelsen. Logisk set betyder s\u00e6tningerne dette:<\/p>\n I’) P\u2192 \u25a1Q<\/p>\n II’) \u25a1(P\u2192 Q)<\/p>\n Nu skulle forskellen gerne v\u00e6re tydelig og det skulle ligeledes gerne v\u00e6re tydeligt, at (1) er falsk og (2) typisk ikke underst\u00f8tter det som man tror at det underst\u00f8tter. Lad os se p\u00e5 to argumenter, hvoraf det f\u00f8rste er meget normal hos unge ateister der ikke er s\u00e6rlig bekendte med logik:<\/p>\n Argument a<\/strong><\/p>\n Hvis gud ved hvilket udfald situation F vil f\u00e5 ved tid t1<\/sub>, s\u00e5 f\u00e5r situationen n\u00f8dvendigvis det udfald som han ved at det f\u00e5r. Hvis situationen n\u00f8dvendigvis f\u00e5r det udfald, s\u00e5 har alle mennesker som er indblandet i situation F ingen fri vilje i F. Da gud ved udfaldet af alle situationer, s\u00e5 har ingen mennesker fri vilje i mindst en situation.<\/p>\n Argumentet er lidt kompliceret, lad os n\u00f8jes med at se p\u00e5 f\u00f8rste del af det:<\/p>\n 1. Gud ved hvilket udfald situation F vil f\u00e5 ved tid t1<\/sub>. (pr\u00e6mis eller hypotese)<\/p>\n 2. Hvis gud ved hvilket udfald situation F vil f\u00e5 ved tid t1<\/sub>, s\u00e5 f\u00e5r situationen n\u00f8dvendigvis det udfald. (pr\u00e6mis)<\/p>\n 3. Situationen f\u00e5r n\u00f8dvendigvis det udfald. (1, 2)<\/p>\n 4. Hvis situationen n\u00f8dvendigvis f\u00e5r det udfald, s\u00e5 har alle mennesker som er indblandet i situation F ingen fri vilje i F. (pr\u00e6mis)<\/p>\n 5. Alle mennesker som er indblandet i situation F har ingen fri vilje i F. (3, 4)<\/p>\n Argumentet kan tolkes s\u00e5ledes. Bem\u00e6rk 1)at det er besv\u00e6rligt p\u00e5 dansk at udtrykke sig om fremtiden. Dette skyldes m\u00e5ske, at dansk ikke har et fremtidskasus, men kun nutid og datid (og f\u00f8r-varianterne), og 2) at n\u00f8dvendigvis typisk ikke ville v\u00e6re placeret i starten af en s\u00e6tning, s\u00e5dan som man g\u00f8r i logik for at mindske forvirring (cf. (3))<\/p>\n 1′. P<\/p>\n 2′. P\u2192 \u25a1Q<\/p>\n 3′. \u25a1Q<\/p>\n 4′. \u25a1Q\u2192S<\/p>\n 5′. S<\/p>\n Argumentet er gyldigt, men problemet er, at (2) er falsk. Forsvarere af argumentet eller lign. argumenter vil typisk argumentere for (2) ved at p\u00e5pege, at hvis nogen ved noget, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigvis sandt, for ellers ville de ikke vide det. Og dette er igen falsk i denne formulering. At det som man tror er sandt, er et n\u00f8dvendigt krav for at noget er viden (cf. JTB+), men heraf f\u00f8lger det ikke, at det n\u00f8dvendigvis er sandt.<\/p>\n Husk p\u00e5, at en n\u00f8dvendig sandhed er sand i alle mulige verdener, derfor f\u00f8lger det, at hvis en person ved det, s\u00e5 er det sandt i alle mulige verdener. Men dette er falsk, for der findes mindst en logisk mulig verden hvor Jorden er flad men samtidig ved jeg, at Jorden er rund.<\/p>\n Genkald s\u00e6tning (I) og (II) fra tidligere. De analoge s\u00e6tninger ifht. viden er disse:<\/p>\n I”) Hvis nogen ved p, s\u00e5 er p n\u00f8dvendigvis sand.<\/p>\n II”) N\u00f8dvendigvis, hvis nogen ved p, s\u00e5 er p sand.<\/p>\n (I) er falsk, mens at (II) er sand. Men for at argument (a) er holdbart, s\u00e5 kr\u00e6ves det at (I) er sand. Hvis man bytter (2) ud med (II”), s\u00e5 er argumentet ikke l\u00e6ngere gyldigt, da \u25a1Q ikke f\u00f8lger af (1) og (2). Lad os se p\u00e5 et andet argument.<\/p>\n Argument b<\/strong><\/p>\n Hvis min mor ved, hvilken uddannelse jeg vil v\u00e6lge efter gymnasiet, s\u00e5 vil jeg n\u00f8dvendigvis v\u00e6lge den uddannelse. Min mor ved hvilken uddannelse jeg vil v\u00e6lge efter gymnasiet, derfor vil jeg n\u00f8dvendigvis v\u00e6lge den uddannelse.<\/p>\n Her ses igen problemet med at ‘n\u00f8dvendigvis’ er placeret forkert. Den er sand n\u00e5r den udtaler sig som om hele implikationen, men falsk n\u00e5r den kun udtaler sig om f\u00f8lgen. Hvis dette argument var holdbart, s\u00e5 ville det demonstrere, at jeg ikke kan ombestemme mig, men dette er forkert.<\/p>\n L\u00e6sestof<\/strong><\/p>\n En rigtig god kilde af Norman Swartz (Indiana University Ph.D., 1971 (History and Philosophy of Science)):<\/p>\n http:\/\/www.sfu.ca\/philosophy\/swartz\/modal_fallacy.htm<\/a><\/p>\n Internet Encyclopedia of Philosophy om den modale fejlslutning i guddommelig forviden:<\/p>\n http:\/\/www.iep.utm.edu\/f\/foreknow.htm#section6<\/a><\/p>\n The Fallacy Files om modale fejlslutninger generelt, se subsiden om den fejlslutning jeg skriver om her:<\/p>\n