{"id":84,"date":"2008-01-06T09:21:15","date_gmt":"2008-01-06T08:21:15","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=84"},"modified":"2008-01-06T09:21:15","modified_gmt":"2008-01-06T08:21:15","slug":"naturalismen-forklaring-og-forsvaret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=84","title":{"rendered":"Naturalismen forklaret og forsvaret"},"content":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n

Abstrakt<\/strong><\/p>\n

Jeg vil i denne tekst forklare de to forskellige former for naturalisme, forklare forskellen mellem naturalisme og supernaturalisme, samt lave et empirisk argument for gyldigheden af naturalisme.<\/p>\n

Metodologisk naturalisme og metafysisk naturalisme<\/strong><\/p>\n

Metodologi er l\u00e6ren om metoder, derfor er metodologisk naturalisme den naturlige metode. I praksis er denne anvendt i al natur<\/em>videnskab, hvor man kun unders\u00f8ger (og kun kan) naturlige kabelforbindelser. Bem\u00e6rk, at man ikke antager, at de ikke findes, men blot antager, at de ingen rolle spiller i virkeligheden (som i princippet er det samme som ikke at eksistere). Metafysik handler om hvad der eksisterer, og derfor er metafysisk naturalisme den ide om at kun naturen findes – alt (der findes) er naturligt. Jeg vil i resten af dette essay bruge naturalisme om metafysisk naturalisme.<\/p>\n

Forskellen mellem naturalisme og supernaturalisme<\/strong><\/p>\n

Supernaturalisme er ideen om at verden er tvedelt i en naturlig verden og en supernaturlig verden, alts\u00e5 en dualistisk opfattelse i mods\u00e6tning til naturalismens ene verden – en monisme. Supernaturligt, overnaturligt og ikke-naturligt betyder dermed det samme, noget der ikke er i den naturlige verden. Det kan lige bem\u00e6rkes, at der principielt godt kunne v\u00e6re mere end to verdener, men jeg kender ikke til nogen der faktisk mener dette.<\/p>\n

Det cirkul\u00e6re problem<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r der diskuteres naturalisme vs. supernaturalisme sker det nogle gange, at man kommer til at argumentere i cirkler, s\u00e5kaldt begging the question fallacy.i<\/sup><\/a><\/em><\/p>\n

Det sker n\u00e5r en naturalist bliver bedt om at argumentere for naturalisme, hvorefter personen definerer naturlig til alt der findes, dermed har personen argumenteret for at alt er naturligt, fordi at alt er naturligt. Denne cirkul\u00e6rhed undg\u00e5s ved at definere naturligt p\u00e5 en m\u00e5de, hvor man kan adskille det naturlige fra det supernaturlige, hvis der skulle v\u00e6re noget.<\/p>\n

Supernaturligt kan defineres som noget der:<\/p>\n

    \n
  1. \tEr ikke-fysisk.<\/li>\n
  2. \tEr up\u00e5virket af rumtiden.<\/li>\n
  3. \tEr uforklarligt a priori<\/em>.<\/li>\n
  4. \tIkke f\u00f8lger naturens love.ii<\/sup><\/a><\/li>\n<\/ol>\n

    Naturalismens p\u00e5stand er derfor, at der ikke findes noget som er u-fysisk, up\u00e5virkeligt af rumtiden, er uforklarligt per princip og ikke f\u00f8lger naturens love. Bem\u00e6rk, at alle kravene er n\u00f8dvendigt f\u00f8r noget er supernaturligt, hvis bare tingene er en af delene, s\u00e5 er tingen naturlig.<\/p>\n

    Et argument for naturalisme<\/strong><\/p>\n

    Siden at vi ikke kan unders\u00f8ge alting i hele universet, s\u00e5 kan vi vide om der findes noget supernaturligt derude et sted. Antagelsen her er at hvis der findes noget supernaturligt, s\u00e5 burde vi kunne observere det, enten direkte eller observere, at det har en effekt i.e. kausalsammenh\u00e6ng med noget vi kan observere. Det kan bem\u00e6rkes, at der i princippet kunne findes noget supernaturligt, som ikke p\u00e5virkede verden p\u00e5 nogen m\u00e5de, eller gemte sig rigtigt godt for mennesket. Det dette vil jeg h\u00e6vde, at eksistens er defineret til at noget har en virkning p\u00e5 andre ting, ergo er ting der ingen virkning har, ingen kausalforbindelse ikke-eksisterende. Selv hvis man ikke godtager denne definition, s\u00e5 kan det argumenteres, at selv hvis noget supernaturligt ikke-p\u00e5virkende fandtes, s\u00e5 kan vi liges\u00e5 godt leve som om at det ikke findes, fordi det ingen forskel g\u00f8r, om det g\u00f8r eller ej.<\/p>\n

    Hvordan kan man slutte sig til en universel sandhed, s\u00e5som alt er naturligt uden at kunne observere alting? Det kan man p\u00e5 samme m\u00e5de, som n\u00e5r man beviser en naturlov. Det ikke muligt at unders\u00f8ge alle h\u00e6ndelser i al fremtid (jf. det induktive problem, David Hume). Derfor leder man efter ting der ville falsificere i.e. modbevise ens hypotese. I sagen med naturalisme ville vi lede efter en supernaturlig kausalforbindelse.<\/p>\n

    Derfor er argumentet for naturalisme s\u00e5ledes:<\/p>\n

    P1. Hvis der ingen kandidater er for en supernaturlig kausalforbindelse, s\u00e5 er naturalismen sandsynligvis sand.<\/strong><\/p>\n

    P2. Der er ingen kandidater for en supernaturlig kausalforbindelse.<\/strong><\/p>\n

    C1. Naturalismen er sandsynligvis sand.<\/strong><\/p>\n

    Dette argument er i formen af modus ponens <\/em>eller affirming the antecedent<\/em> og er derfor gyldigt.iii<\/sup><\/a><\/p>\n

    Bem\u00e6rk ordet sandsynligvis er brugt, fordi, at det er et induktivt argument.<\/p>\n

    Jeg har allerede argumenteret for P1’s holdbarhed, derfor vil jeg nu g\u00e5 til P2.<\/p>\n

    Der er ingen kandidat for en supernaturlig kausalforbindelse<\/strong><\/p>\n

    Dette er et videnskabeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, men f\u00f8rst skal vi definere hvad en god kandidat ville v\u00e6re.<\/p>\n

    En god kandidat for en supernaturlig kausalforbindelse er en der:<\/p>\n

      \n
    1. \t\u00c5rsagen til begivenheden kan \tikke identificeres som noget kendt fysisk kraft eller entitet.<\/li>\n
    2. \t\u00c5rsagen til begivenheden kan \tikke lokaliseres i rum eller tiden.<\/li>\n
    3. \tBegivenheden har modst\u00e5et \talle fors\u00f8g p\u00e5 at blive forklaret.<\/li>\n
    4. \tBegivenheden ser ud til at bryde \tetablerede naturlove.<\/li>\n
    5. \tBegivenheden er meget usandsynlig \thvis den kun skulle have naturlige \u00e5rsager.<\/li>\n
    6. \tBegivenheden udstr\u00e5ler \tform\u00e5lsm\u00e6ssigt eller intelligent opf\u00f8rsel.iv<\/sup><\/a><\/li>\n<\/ol>\n

      Bem\u00e6rk at disse krav kun muligg\u00f8r en supernaturlig kausalforbindelse, ikke n\u00f8dvendig\u00f8rer.<\/p>\n

      “God of the gaps”<\/strong><\/em><\/p>\n

      Videnskaben kan ikke forklare alting lige nu, og det vil den formentligt aldrig komme til at kunne, med andre ord, s\u00e5 vil der altid v\u00e6re huller i vores viden om naturen. Det er i disse huller, at det supernaturlige har det med at gemme sig. En meget kendt supernaturlig entitet er gud, og f\u00e6nomenet er blevet kendt som god of the gaps<\/em>.v<\/sup><\/a><\/p>\n

      Kort fortalt s\u00e5 har man fejlagtigt troet at avancerede naturf\u00e6nomener var supernaturlige f\u00e6nomener. I nordisk mytologi skabte Thor lyn med sin hammer, Zeus med sit lyn og i de tidligere bos\u00e6ttelser omkring Nilen troede man at Nilen var en gud. Der er n\u00e6sten ingen gr\u00e6nser for hvad man fandt p\u00e5 guder for at forklare og personificere, og derfor findes der tons vis af guder for alt muligt. En enkelt side lister over 3000 guder fra alverdens kulturer.vi<\/sup><\/a><\/p>\n

      Efterh\u00e5nden som vores viden om naturen af blevet for\u00f8get af disse guder blevet dr\u00e6bt, i dag er gudernes rolle ofte reduceret til en slags deistisk guddom, som skabte verden og m\u00e5ske fin indstillede den lidt. Baron d’Holbach skrev ganske rigtigt allerede i 1770, og det forbliver mit yndlingscitat:<\/p>\n

      If the ignorance of nature gave birth to such a variety of gods, the knowledge of this nature is calculated to destroy them.vii<\/sup><\/a><\/p>\n

      Mangel p\u00e5 konsensus<\/strong><\/p>\n

      En vigtig ting i videnskaben er mere eller mindre enighed blandt eksperterne, i.e. Folk der besidder en stor viden p\u00e5 et givet omr\u00e5de. Hvis man kikker p\u00e5 de s\u00e5kaldte eksperter p\u00e5 de supernaturlige omr\u00e5der, er der n\u00e6sten ingen konsensus, selv inden for den en religion, lad os tage kristendomen som eksempel, er der masser af undergrupper, mormoner, katolikker, protestanter, ortodokse etc. Inden for disse undergruppe er der endnu flere mindre grupper, Indre Mission, Jehovas Vidner, Faderhuset etc. Alle disse har en personlig kontakt med gud, og har den helt rigtige ide om gud, s\u00e5 enten er der mange guder, eller ogs\u00e5 er de fantasifulde.<\/p>\n

      Mangel p\u00e5 endegyldige resultater<\/strong><\/p>\n

      Trods ih\u00e6rdige fors\u00f8g fra tilh\u00e6ngerne af de supernaturlige ting, s\u00e5 har de endnu ikke form\u00e5et at demonstrere noget som helst, som ikke er blevet forklaret, modbevist eller som kan reproduceres af kritiske instanser. Randis million st\u00e5r stadig og venter p\u00e5, at nogen kan demonstrere supernaturlige evner.viii<\/sup><\/a><\/p>\n

      Modstridende evidens<\/strong><\/p>\n

      Et problem for tilh\u00e6ngerne af det supernaturlige, er at finde noget evidens som st\u00f8tter deres sag, men ikke andre modstridende sagers. Hos mange af religionerne er personlig erfaringer med gud, et ‘bevis’ for at gud findes. Men de kan ikke forklare hvorfor tilh\u00e6ngere af andre religioner eller s\u00e5gar undergrupper af samme religion, ogs\u00e5 har oplevet en personlig erfaring eller \u00e5benbaring. Evidensen peger derfor i alle retninger og kan ikke bruges til noget som helst. Sandsynligheden for at en religion skulle v\u00e6re korrekt er s\u00e5 lille, at den ikke kan skrives med tal.ix<\/sup><\/a><\/p>\n

      Konklusion<\/strong><\/p>\n

      Jeg har forklaret hvad naturalisme er, forklaret forskellen p\u00e5 metodologisk naturalisme og metafysisk naturalisme. Jeg har forklaret forskellen mellem naturalisme og supernaturalisme, samt forklaret hvordan man kan skelne i mellem dem i praksis. Jeg har givet et argument for holdbarheden af naturalisme og argumenteret for begge pr\u00e6misser i argumentet. Jeg kan derfor konkludere at naturalismen sandsynligvis er sand, givet den viden vi har om verden.<\/p>\n

      i<\/a>http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Begging_the_question<\/a><\/p>\n

      ii<\/a>Hentet \tog lidt modificeret fra \thttp:\/\/www.infidels.org\/library\/modern\/keith_augustine\/thesis.html#distinction<\/a><\/p>\n

      iii<\/a>http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Modus_ponens<\/a><\/p>\n

      iv<\/a>Hentet \tog lidt modificeret fra \thttp:\/\/www.infidels.org\/library\/modern\/keith_augustine\/thesis.html#distinction<\/a><\/p>\n

      v<\/a>http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/God_of_the_gaps<\/a><\/p>\n

      vi<\/a>http:\/\/www.godchecker.com\/<\/a> \tSe ogs\u00e5 http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/List_of_deities<\/a> \tog http:\/\/www.pantheon.org\/<\/a><\/p>\n

      vii<\/a>Samuel \tWilkinson, trans., The System of Nature<\/em> (Project \tGutenberg e-text<\/a>), vol. 2, chap. I
      \n      http:\/\/en.wikiquote.org\/wiki\/Baron_d%27Holbach<\/a><\/p>\n

      viii<\/a>http:\/\/www.randi.org\/joom\/content\/view\/38\/31\/<\/a><\/p>\n

      ix<\/a>L\u00e6ngere \tversion af argumentet her:<\/p>\n

      http:\/\/www.infidels.org\/library\/modern\/raymond_bradley\/rivalry.html<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Af Emil Kirkegaard Abstrakt Jeg vil i denne tekst forklare de to forskellige former for naturalisme, forklare forskellen mellem naturalisme og supernaturalisme, samt lave et empirisk argument for gyldigheden af naturalisme. Metodologisk naturalisme og metafysisk naturalisme Metodologi er l\u00e6ren om metoder, derfor er metodologisk naturalisme den naturlige metode. I praksis er denne anvendt i al […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[304,772,799,825,827,828],"class_list":["post-84","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-andet","tag-dualisme","tag-metafysik","tag-monisme","tag-natur","tag-naturalisme","tag-naturlig"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/84","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=84"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/84\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=84"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=84"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=84"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}