Af Emil Kirkegaard N\u00e5r man unders\u00f8ger forskellig slags overtro vil man finde, at mange af disse, ikke bare religionerne men ogs\u00e5 New-Age ideer, har det med at give mennesket fantastiske egenskaber. Mennesket besidder ‘energibaner’ og systemer som ellers er helt ukendte for videnskaben og som ikke findes hos andre dyr eller uorganisk materiale, for den sags skyld.<\/p>\n Er der ikke bare tale om helt normal egoisme? Mennesket f\u00f8ler sig vigtige, og derfor m\u00e5 de ogs\u00e5 v\u00e6re vigtige overfor eller i det store univers. Det virker som om, at menneskeligheden finder sig selv, s\u00e5 interessant, at den er n\u00f8dt til at finde p\u00e5 ideer om, at hele universet handler om dem. Hvis man ser p\u00e5 de monoteistiske religioner, s\u00e5 har de alle fokus p\u00e5 menneskets plads i universet, faktisk g\u00e5r de l\u00e6ngere. Selveste universets skaber har en personlig interesse i os! En s\u00e5dan antropocentrisme er mig ubegribelig!<\/p>\n For at tolke det mere bredt. Hvordan har man f\u00e5et ideen om, at liv er specielt? Liv er essentielt ikke andet end uperfekt selv-kopierende kemi. Hvis man kikker tilbage i historien, blev folk br\u00e6ndt p\u00e5 b\u00e5let (eller i hvert fald truet dermed), for at sige, at Jorden ikke er universets centrum? Hvem har givet disse mennesker den ide, at de er s\u00e5 vigtige<\/em>?<\/p>\n Jeg kan kun gengive den amerikanske komiker George Carlin’s svar, til hvorfor at der er noget der hedder “sanctity of life”.<\/p>\n “You know where the sanctity of life came from? We made it up. You know why? Because we are alive! Self-interest.”i<\/sup><\/a><\/p>\n i<\/a>George \tCarlin, Back in Town 1996.<\/p>\n Hele showet:<\/p>\n