{"id":90,"date":"2008-01-18T08:52:32","date_gmt":"2008-01-18T07:52:32","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=90"},"modified":"2008-01-18T08:52:32","modified_gmt":"2008-01-18T07:52:32","slug":"tanker-om-eksistens","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=90","title":{"rendered":"Tanker om eksistens"},"content":{"rendered":"<\/title><meta name=\"GENERATOR\" content=\"OpenOffice.org 2.3 (Win32)\" \/><\/p>\n<style type=\"text\/css\"> \t \t<\/style>\n<p><em>Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n<p><strong>Abstrakt<\/strong><\/p>\n<p>Som ved mange andre filosofiske emner, kan man starte med at sp\u00f8rge sig selv.<\/p>\n<p align=\"center\">Hvad er eksistens?<\/p>\n<p>Hvad mener vi med ordet eksistens? Mener vi det samme med ordet, n\u00e5r vi siger, at et hus eksisterer og n\u00e5r vi siger at ‘politik’ eksisterer? Med andre ord, s\u00e5 er vi kommet til ontologiens verden – tanker om hvad der eksisterer. Jeg vil give et bud p\u00e5 et svar til ovenst\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n<p><strong>Riger og kausalitet som kriterium for eksistens<\/strong><\/p>\n<p>Nogle mener, at vi lever i en tvedelt verden, som best\u00e5r af en et naturligt rige og et supernaturligt rige, eller m\u00e5ske et fysisk rige og et psykisk\/mentalt\/\u00e5ndeligt rige. Jeg skelner mellem ordet ‘rige’ og ‘verden’ af taksonomiske grunde. For ‘verden’ betyder ‘alt der eksisterer’ f\u00f8lgelig kan der kun v\u00e6re en verden, da flere verdener med alt i, ville v\u00e6re den samme ting, og forskellige ting kan ikke v\u00e6re den samme ting, per definition. Et rige er en underdel af verdenen. Der kan, i princippet, v\u00e6re et utal af riger.<\/p>\n<p>For at vende tilbage til den tvedelte verden. S\u00e5 mener nogle af disse mennesker, at rigerne er adskilt af en kausalgr\u00e6nse, hvor der ikke kan ske kausalsammenh\u00e6nge p\u00e5 tv\u00e6rs af. Jeg f\u00f8ler en intellektuel v\u00e6mmelse ved tanken, for hvad forskel skulle det g\u00f8re for det naturlige rige, som vi er del af, om der findes noget udenfor dette rige, men som ikke kan p\u00e5virke noget indenfor riget? Hvorfor bruge tid p\u00e5 at t\u00e6nke over <em>eksistensen<\/em> af noget, som principielt ikke kan have nogen indflydelse p\u00e5 vores liv? Endvidere, selv hvis der var noget i et andet rige, s\u00e5 ville det v\u00e6re umuligt at opn\u00e5 viden derom.<\/p>\n<p>Kan noget, som ikke kan p\u00e5virke det rige vi lever i, overhovedet siges at have nogen eksistens? Det tror jeg n\u00e6ppe.<\/p>\n<p>Alle ting, som vi kan blive enige om har eksistens, har kausalitet og intet som ingen eksistens har, har kausalitet. Jeg forsl\u00e5r derfor, at bruge kausalitet som kriterium for eksistens.<\/p>\n<p><strong>Ideer og koncepters eksistens<\/strong><\/p>\n<p>Hvis vi accepterer mit kriterium for eksistens ovenover, s\u00e5 kan ideer og koncepter ikke siges, at have nogen eksistens, men de kan vel ikke siges, at ikke-eksistere? Derfor m\u00e5 man enten skelne mellem ordene ‘eksistens’ og ‘findes’, som ellers plejer at blive anvendt synonyme, droppe kriteriet, bruge et till\u00e6gsord eller anvende en dobbelt betydning af ordet ‘eksistens’.<\/p>\n<p>Sidstn\u00e6vnte ville st\u00e5 imod alt hvad jeg, som systematisk filosof, st\u00e5r for. Det er mit ultimative motiv, at rense sproget for uklarheder og s\u00e6tte alt i et sammenh\u00e6ngende system. Uklarheder i sproget er tilmed i kontrast til sprogets prim\u00e6re funktion, at fungere som kommunikationsmiddel. Hvis man vil kommunikere en avanceret ide, er det n\u00f8dvendigt at have et avanceret sprog. Derfor b\u00f8r sidstn\u00e6vnte mulighed forkastes.<\/p>\n<p>Da jeg mener, at kriteriet ovenover er anvendeligt til at systematisere verden i en h\u00f8jere grad end indtil, og dermed opn\u00e5 en bedre forst\u00e5else af verden, s\u00e5 vil jeg ikke forkaste det, med mindre at konsekvensen er stor.<\/p>\n<p>Hvis man skelnede mellem ordene ‘eksistens’ og ‘findes’, ville det, s\u00e5fremt at denne skelnen blev accepteret og udbredt, blive sv\u00e6rere at l\u00e6se tekster som er skrevet af mennesker som ikke accepterer denne skelnen eller som var skrevet f\u00f8r, at jeg luftede min ide.<\/p>\n<p>Den sidste mulighed er s\u00e5, at tilf\u00f8je et till\u00e6gsord til ‘eksistens’, hvis man mener, at der er tale om en situation, hvor det kunne misforst\u00e5s hvilken betydning af ordet man brugte. Jeg vil foresl\u00e5, at man benytter ‘fysisk eksistens’ om ting hvor kriteriet anvendes og ‘konceptuel eksistens’ om ting som ‘politik’.<\/p>\n<p><strong>Konceptuel eksistens<\/strong><\/p>\n<p>Det f\u00f8rste \u00e5benlyse problem med denne skelnen mellem fysisk og konceptuel eksistens, er at kriteriet kun kan anvendes ved fysisk eksistens, og dermed mangler man en metode til at skelne det ikke-eksisterende fra det eksisterende i den konceptuelle forst\u00e5else.<\/p>\n<p>Antaget her er det naturligvis, at der er nogle koncepter som ikke eksisterer – som ikke er. Sproget her er sv\u00e6rt anvendeligt, da man ikke kan omtale noget, uden at antage eller give det eksistens. Hvilket m\u00e5ske ikke er en helt d\u00e5rlig ide. For hvis alle koncepter der er omtalte eksisterer, s\u00e5 har vi jo netop fundet et kriterium. Koncepter der ikke er omtalte eksisterer ikke mens at koncepter der er omtalte eksisterer. En anden mulighed kunne v\u00e6re, at alle mulige koncepter eksisterer hele tiden, men i hvilket medie? Kan et koncept overhovedet siges, at eksistere uden et medie? Det svarer for mig at se, til at sige, at en personlighed kunne eksistere uden en hjerne, hvilket den ikke kan.<\/p>\n<p>Men hvor eksisterer koncepter s\u00e5 henne? At svare, at de eksisterer i sindet ville blot v\u00e6re at g\u00e5 et skridt l\u00e6ngere tilbage uden en forklaring. For hvor eksisterer ‘sindet’, hvis det da kan siges at v\u00e6re en enhed? I hjernen. F\u00f8lgelig eksisterer koncepter ogs\u00e5 i hjernen, formentlig i en celle.<sup><a href=\"http:\/\/deleet.dk\/wp-admin\/#sdfootnote1sym\" title=\"sdfootnote1anc\" name=\"sdfootnote1anc\"><sup>1<\/sup><\/a><\/sup> Hurtigt ville man dog bem\u00e6rke, at koncepter ikke altid er i sindet, i tankerne, men dog stadig kan genkaldes ved at benytte hukommelsen. Hukommelsen kan alts\u00e5 opbevare koncepter der ikke t\u00e6nkes p\u00e5 lige nu.<sup><a href=\"http:\/\/deleet.dk\/wp-admin\/#sdfootnote2sym\" title=\"sdfootnote2anc\" name=\"sdfootnote2anc\"><sup>2<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n<p>Et sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l kunne v\u00e6re, eksisterer koncepter i b\u00f8ger?<\/p>\n<p>Nej, b\u00f8gerne indeholder ikke en ide, for de har ingen hjerne og derfor intet sind at have ideer i. B\u00f8gerne indeholder en repr\u00e6sentation af et koncept, ligesom fjernsynet indeholder en repr\u00e6sentation af nogle mennesker, men ikke selve menneskerne. Ved at sindet betragte denne repr\u00e6sentation, kan det danne en nyt koncept lignende det gamle, eller m\u00e5ske det samme som det gamle. Det ser jeg ingen grund til at skelne i mellem.<\/p>\n<p><strong>En anden l\u00f8sning<\/strong><\/p>\n<p>En anden og simplere l\u00f8sning end mit lidt kringlede fors\u00f8g ovenover, p\u00e5 at forklare den konceptuelle eksistens, kunne simpelthen v\u00e6re, at ben\u00e6gte deres eksistens i forhold til kriteriet. Dermed er man ogs\u00e5 fri for at skelne mellem fysisk og konceptuel eksistens, og systemet bliver simplere. Endvidere g\u00f8r det ingen forskel i verden om koncepter eksisterer eller ej, for ordet eksistens er meningsl\u00f8st uden kausalitet. Dermed m\u00e5 jeg konkludere, at den simpleste l\u00f8sning i dette tilf\u00e6lde er den bedste. Dette l\u00e6ner sig t\u00e6t op af <em>nominalisme.<\/em><\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/deleet.dk\/wp-admin\/#sdfootnote1anc\" title=\"sdfootnote1sym\" name=\"sdfootnote1sym\">1<\/a>Spekulation, \tjeg har ikke nogen stor viden om neurologi.<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/deleet.dk\/wp-admin\/#sdfootnote2anc\" title=\"sdfootnote2sym\" name=\"sdfootnote2sym\">2<\/a>Man \tkunne ogs\u00e5 anse hukommelsen for at v\u00e6re fysisk, og \tdermed opbevare repr\u00e6sentationer af koncepter og ikke selve \tkoncepterne. Dette kan forklare hvorfor, at vores hukommelse svigter \tmed tiden, pga. at hjernen svigter med tiden.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Emil Kirkegaard Abstrakt Som ved mange andre filosofiske emner, kan man starte med at sp\u00f8rge sig selv. Hvad er eksistens? Hvad mener vi med ordet eksistens? Mener vi det samme med ordet, n\u00e5r vi siger, at et hus eksisterer og n\u00e5r vi siger at ‘politik’ eksisterer? Med andre ord, s\u00e5 er vi kommet til […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[320,1764,1256],"class_list":["post-90","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-andet","tag-eksistens","tag-ontologi-filosofi","tag-tanker"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/90","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=90"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/90\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=90"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=90"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=90"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}