{"id":91,"date":"2008-01-21T08:11:00","date_gmt":"2008-01-21T07:11:00","guid":{"rendered":"http:\/\/deleet.dk\/?p=91"},"modified":"2008-01-21T08:11:00","modified_gmt":"2008-01-21T07:11:00","slug":"tanker-om-teorier","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/?p=91","title":{"rendered":"Tanker om teorier"},"content":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard<\/em><\/p>\n

Abstrakt<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r man skal v\u00e6lge mellem flere forskellige teorier, forklaringer, om samme data, s\u00e5 er man n\u00f8dt til at foretage en vurdering, og denne vurdering skal naturligvis ske efter nogle fastsatte kriterier. Her f\u00f8lger mine tanker om denne problemstilling.<\/p>\n

Konsistens med data<\/strong><\/p>\n

Det f\u00f8rste og skarpeste kriterium er konsistens med data. Siger teorien, at vi skal finde X og vi finder Y, s\u00e5 kan teorien siges at v\u00e6re inkonsistent med data.1<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n

Teorien skal derfor enten forkastes eller \u00e6ndres, s\u00e5 den igen passer med data. Dette kan virke radikalt og det er det ogs\u00e5, der er flere eksempler p\u00e5, at det ikke bliver overholdt s\u00e5 radikalt indenfor videnskaben.2<\/sup><\/a><\/sup> Kriteriet ses bedst i store tr\u00e6k.<\/p>\n

Konsistens med andre anerkendte teorier<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r en ny teori siger noget, som er i overensstemmelse med andre anerkendte teorier, s\u00e5 kan teorien siges at v\u00e6re konsistent med anerkendte teorier. Hvis en teori derimod modsiger andre anerkendte teorier, s\u00e5 vil man p\u00e5l\u00e6gge den en ekstra n\u00f8je kritik, da sandsynligheden for at alle tidligere teorier er forkerte er meget lille, og dermed er sandsynligheden for at den nye teori er rigtig lille. Dette kan ogs\u00e5 omformuleres til ekstraordin\u00e6re p\u00e5stande kr\u00e6ver ekstraordin\u00e6r evidens.3<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n

Nogle gange sker det, at ellers meget anerkendte teorier forkastes. Det skete ved fx Newtonsk mekanik, der blev erstattet af relativistisk fysik. Betyder dette s\u00e5, at Newtons mekanik var helt<\/em> forkert? Nej, er det korte svar. Der var en grund til, at Newtonsk mekanik var meget anerkendt, hvilket var mange pr\u00e6cise forudsigelser om legemers bev\u00e6gelser. Newtonsk mekanik kom dog til kort, n\u00e5r legemers bev\u00e6gelser t\u00e6t med lysets hastighed skulle forklares, samt i st\u00e6rke tyngefelter. Derfor undervises der stadig i Newtonsk mekanik, da denne er glimrinde til at beregne n\u00e6sten alle scenarier.<\/p>\n

Utrilstr\u00e6kkeligheden ved kriteriet om konsistens med data<\/strong><\/p>\n

Selvom kriteriet om konsistens med data fjerner de mest irrationelle teorier, s\u00e5 er det sagtens muligt at konstruere en teori, som ikke er i modstrid med data, men som stadig er nonsense. Smuthullet er at fjerne teoriens forudsigelsesevne, s\u00e5ledes at teorien ikke forudsiger noget konkret og at alle scenarier derfor kan siges, at v\u00e6re konsistente med teorien. Et s\u00e5dant eksempel kunne v\u00e6re kreationisme, troen p\u00e5 at verden blev skabt pr\u00e6cis s\u00e5dan som det st\u00e5r i genesis. <\/em>N\u00e5r en s\u00e5dan teori konfronteres med modstriende data, s\u00e5som radioaktive m\u00e5linger af Jordens alder, s\u00e5 kan disse snildt bortforklares med at Gud har lagt forkert data ud for at snyde<\/strike> teste os.<\/p>\n

Forklaringsv\u00e6rdi<\/strong><\/p>\n

Grundet eksempler som ovenover, s\u00e5 er konsistens med data kriteriet ikke nok alene. Der skal flere kriterier til, hvis vi skal v\u00e6lge den bedste teori. Et s\u00e5dsant kriterium kunne v\u00e6re forklaringsv\u00e6rdi. Hvor meget data forudsiger teorien? Og hvor meget data er blot konsistent med teorien ved et tilf\u00e6lde? Er al data konsistent med teorien?<\/p>\n

Kort sagt g\u00e6lder det, at jo mere pr\u00e6cise forudsigelser som teorien siger, som er korrekte, jo bedre er teorien. Jo nemmere teorien har ved at forudsige forkert data, men ikke g\u00f8r det, jo bedre. Sagt med andre ord, jo mindre der skal til, for at teorien bliver tilbagevist, men ikke bliver det, jo bedre. Hvis en teori laver den forudsigelse, at det ville blive regnvejr n\u00e6ste \u00e5r, er det en meget upr\u00e6cis forudsigelse, for det kunne snildt t\u00e6nkes, at det ville regne ved en tilf\u00e6ldighed det f\u00f8lgende \u00e5r. Hvis teorien sagde, at det slet ikke ville regne n\u00e6ste \u00e5r, undtagen den 3. marts kl. 17. S\u00e5 er det en meget pr\u00e6cis forudsigelse. Hvis teorien tilmed sagde, at det ville regne 120,2 millimeter vand\/m3<\/sup>, s\u00e5 har den overg\u00e5et al nutidig meterologi, hvis vel og m\u00e6rket, at forudsigelsen viste sig at v\u00e6re rigtig.<\/p>\n

Ideen om at en teori skal kunne tilbagevises, kaldes for falsifikationsprincippet.<\/p>\n

Hvis man nu lavede 365 teorier om, at det ville regne en eller anden dag n\u00e6ste \u00e5r, s\u00e5 vil nogle af dem vise sig at v\u00e6re sande, men er de s\u00e5 gode teorier? Nej. For hvis vi gentager fors\u00f8get, vil vi finde, at det blot var et tilf\u00e6lde at teorien var rigtig. Fors\u00f8get kunne ikke reproduceres.<\/em><\/p>\n

Endvidere kunne man lave en nonsense teori, der intet forudsiger og derfor vil v\u00e6re konsistent med al data. En s\u00e5dan teori er ubrugelig, da den ikke kan fort\u00e6lle os noget vi ikke vidste i forvejen, hvilket m\u00e5 siges at v\u00e6re hele videnskabens motiv, at opn\u00e5 ny viden om naturen.<\/em><\/p>\n

1<\/a>Kaldes \togs\u00e5 fakta.<\/p>\n

2<\/a>Relativitetsteori \tsiger, at intet kan bev\u00e6ge sig hurtigere end lysets hastighed, \tc, men i nogle scenarier i kvantemekanikken finder man, at en \tinformation bliver sendt A fra til B hurtigere end c.<\/p>\n

3<\/a>Findes \togs\u00e5 med ordet bevis i stedet, men dette er misvisende, da \tvidenskaben ikke opererer med beviser men med evidens. Beviser h\u00f8rer \tsig til matematik og logik. Stammer fra Carl S<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Emil Kirkegaard Abstrakt N\u00e5r man skal v\u00e6lge mellem flere forskellige teorier, forklaringer, om samme data, s\u00e5 er man n\u00f8dt til at foretage en vurdering, og denne vurdering skal naturligvis ske efter nogle fastsatte kriterier. Her f\u00f8lger mine tanker om denne problemstilling. Konsistens med data Det f\u00f8rste og skarpeste kriterium er konsistens med data. Siger […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[656,669,1256,1267],"class_list":["post-91","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-andet","tag-konsistens","tag-kriterier","tag-tanker","tag-teorier"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/91","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=91"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/91\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=91"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=91"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/emilkirkegaard.dk\/da\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=91"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}