Abstrakt

En videreførelse af min tidligere analyse af spørgsmål og svar.¹ Jeg behandler to spørgsmål: 1) Kan man konstruere en grammatisk form for alle spørgsmål? 2) Har spørgsmål sandhedsværdier?

Kan man konstruere en form for alle spørgsmål?

us ≡ universel spørgsmålsform

x ≡ kategoriord/kategoriled

y ≡ prædikat/relation den søgte ting har

us: Hvilken/hvilket/hvilke x y?

Kategorier

I normalsproget bruger man kategoriord/kategoriled. Spørgsmålene kan omformuleres til at ikke have noget kategoriord. (Se under ‘Omformulering’.) Her er nogle kategoriord: Mand, person, land, år, bus, gas, ting.

Eksempler på spørgsmål genereret ud fra us: Hvilken kejser blev født i 1837? Hvilket hus ligger tættest på nordpolen?

Note: Prima facie skulle man tro, at alle kategoriord er navneord. Men kategoriledet kan godt være mere kompliceret i.e. et/en andet prædikat/relation e.g. ‘Kendt dansk kvinde’, ‘Tysk Hollywood stjerne’.

Har spørgsmål sandhedsværdier/er de domme?

Alt hvad der er enten sandt eller falsk, er en dom og alle domme er enten sande eller falske.

Nogle domme implicerer, at det ville være “forkert” at stille et spørgsmål. E.g. hvis det er sandt, at jeg ingen kone har, så er det “forkert” at stille spørgsmålet: hvordan har din kone det? (loaded question fallacy). Hvis vi tillader os, at overføre denne forkerthed til spørgsmålet, så har spørgsmål sandhedsværdier.

Nogle spørgsmål implicerer nogle domme. E.g. “Hvad hedder din mor?” implicerer: 1) Du har en mor, og 2) Din mor har et navn.

Konklusion

Spørgsmål opfører sig som domme på to måder: 1) Kan være forkerte givet nogle domme, 2) Kan implicere nogle domme. Den eneste mulige grund jeg kan finde til ikke at betragte spørgsmål som domme, er, at det ikke passer særlig godt med normalsproget. Men dette er ikke vigtigt for analytisk filosofi. Analytisk filosofi ville “være” glad for et mere logisk sprog! Lad os derfor fremover betragte spørgsmål som domme.

1Kaldes for erotetisk logik af det engelske erotetic logic. Det term får dog en til at få associationer til erotik. Se denne kilde for at få et overblik over de forskellige slags logik:

http://www.earlham.edu/~peters/courses/logsys/nonstbib.htm#erotetic