Kommentarer til Doping, Amazoner og Supermænd af Thomas Søbirk Petersen


Vi er da enige om, at det er moralsk forkert, ikke?

“Jeg tror godt, at vi fx kan blive enige om, at det ikke bør være muligt at kunne sælge sig selv som slave; at vi skal forsøge at redde folk der prøver at begå selvmord og at vi skal forbyde at raske personer at tilbyder sig som forsøgspersoner i medicinske forsøg hvor chancen for at død er fx 5 %.” (Doping, Amazoner og Supermænd, Thomas Søbirk Petersen, s. 6, link, #24)

Han tror godt, at vi kan blive enige om det, men det tror jeg ikke. Faktisk, så er jeg prima facie uenig i nogle af påstandene. Jeg tanger moralsk realisme og ikke-skepticisme.

Slaveri

Jeg ved ikke helt om det bør være muligt, at sælge sig selv som slave. Det ser ud til at komme an på hvad det helt specifikt indebærer at være en slave. Tager man ‘slave’ i en bred betydning, så er at arbejde at sælge sig selv som slave i en begrænset tidsperiode. Men det er formentlig ikke dette han tænker på. Dog er det hvad man typisk forstår ved slaveri i moderne Danmark.

Hvis vi tager en Nudansk ordbog1, så er en slave “en retsløs person som er berøvet sin frihed fordi han er ejet af en anden person, og som er tvunget til at arbejde for denne”. Jeg ved ikke helt hvad det vil sige, at blive eget af en anden person. I nogle forståelser kan man godt se det sådan, at når nogen arbejder for en anden, så sælger de ejerrettighederne til deres arbejdskraft i en begrænset tidsperiode. Dog er det ikke helt det som det ordbogen foreskriver. Den ansatte kan forlade arbejdet når han lyster. Dog kan en ansat typisk først opsige sin ansættelseskontrakt efter en bindingsperiode. Altså, i en stram forståelse af ‘slave’ så kan (epistemisk) det måske betragtes som umoralsk at sælge sig selv som slave.

Selvmord

Bør vi forsøge at redde folk der prøver at begå selvmod? Jeg kan sagtens komme med en masse eksempler hvor det er moralsk forkert at redde en person. Sådanne situationer har typisk en velinformeret og rational person der nøje har overvejet situationen og konkluderet, at livet ikke er værd at leve.

Men jeg tror ikke, at det er en universel påstand han har i sinde. Jeg tror, at han har en generel “rule of thumb” påstand i sinde. Men hvad så med situationer som aktiv dødshjælp? Det er i hvert fald ikke klart, at det generelt gælder, at man bør forsøge at få folk til at lade være med at begå selvmord når deres liv alligevel snart skal slutte pga. e.g. sygdom.

Jeg kender ikke noget til de aktuelle tal, men jeg gætter på, at staten og personer i Danmark bruger masser af penge på at “hjælpe” (emotivt ordvalg, ligesom ‘redde’ i citatet) folk der helst vil dø, uden nogen nytte. Disse penge kunne godt bruges på noget mere brugbart.

Der er også en mere kontroversiel antagelse bag ved at forsøge at “redde” nogen fra selvmord: At deres vurdering om deres liv er værd at leve er forkert og at ens vurdering om deres liv er værd at leve er korrekt. Hvem bedre end en selv er i stand til at vurdere om ens liv er værd at leve? Måske en nær ven eller sådan. Generelt ser det ikke ud til, at hans “rule of thumb” er en pålidelig moralsk “vejleder”.

Farlige medicinske forsøg

Hvis man “står i gæld til op over begge ører”, dette gør hans liv miserabelt og der ingen løsning er i sigte, hvad er der så moralsk forkert ved at melde sig til nogle farlige forsøg? Disse forsøg ville formentlig gavne den medicinske viden om noget i et stort omfang. Dette kan have en stor værdi for andre der senere kan få gavn af denne viden. Samtidig ville medicinal virksomheder formentlig betale en stor sum til sådanne forsøgspersoner. Så situationen bliver for en forsøgsperson i en meget ringe økonomisk situation: enten 1) Han overlever forsøget og kommer ud af sin økonomiske knibe. Han får det derfor bedre. Man får ny viden om hvad det nu end var man var ved at undersøge. Dette er et rigtig godt udfald. 2) Han dør og hans miserable liv slutter. Dette giver mindre lidelse i verden. Man får ny viden om hvad det nu end var man var ved at undersøge. Medicinalfirmaet betaler mandens gæld eller noget af den. Dette er en god ting.

Så begge udfald er gode. Hvor er problemet?

Tilmed, så kunne man således undgå nogle dyreforsøg og nogle dyr vil derfor ikke lide. Hvis man er til dyreetik, så er dette også en god ting.

Konklusion

Disse eksempler er ikke tydeligt/relativt ukontroversielt moralsk forkerte.

Definition af sort marked

“Et sort marked er per definition ureguleret og der er derfor god grund til at tro, at kontrollen af stoffernes kvalitet og brug er dårligere end på et hvidt marked.” (ibid. s. 9)

Jeg er skeptisk, men lad os se på nogle definitioner:

http://dictionary.reference.com/search?q=black+market

En fair præciserende definition lavet ud fra ovenstående er: Et marked hvor der sker ulovlig handel.

Alle domme der er sande per definition er nødvendigvis sande. Så alle domme der er sande per definition’s negationer er selvmodsigelser. Men der er ingen selvmodsigelse i at have et kontrolleret sort marked.

Eksempel: I en logisk mulig verden sidder rockerne på handlen af hash i Danmark. De kontrollerer varerne men staten har forbudt hash.

Ergo, det er ikke sandt per definition. Jeg er heller ikke sikker på, at det er sandt i praksis.

Konklusioner uden argumenter

“At mene som jeg gør, at fx EPO ikke bør være på listen, er selvfølgelig en kontroversiel konklusion.” (ibid. s. 10)

Underligt ordvalg i denne sammenhæng. Alle domme kan være præmisser og konklusioner i forskellige kontekster. Konteksten er netop hvad der bestemmer om en dom er et præmis eller en konklusion. I denne kontekst er der ingen argumenter og derfor ingen præmisser eller konklusioner. Jeg antager, at han mener ‘position’.

Appel til naturen / naturalistic fallacy

” En anden grund man kan hævde er, at det at sprøjte EPO ind i kroppen er unaturligt og derfor umoralsk” (ibid. s. 10)

Hvorfor påpeger han ikke blot, at det er en fejlslutning og giver nogle klare modeksempler? E.g. lægemidler er unaturlige, ergo læge midler er moralsk forkerte. I stedet bruger han en halv side på at give mere eller mindre gode eksempler.

Dårlig grammatik

Der står, at den fil jeg har læst er en “word-preprint” version. Jeg håber, at han har fået læst korrektur på den, for grammatikken i teksten er plaget af manglende ord og forkerte bøjninger. Det ligner noget han ikke har læst igennem. Det ligner også nogle af de tidligere tekster jeg skrev hvor jeg ikke læste dem igennem først.

Man bør læse artiklen hvis:

  • Man interesserer sig for dopingpolitik.
  • Man interesserer sig for frihed vs. kontrol i.e. de facto liberalisme vs. de facto socialisme.
  • Man interesserer sig for sport.

1Politikens Nudansk Ordbog, 2005

,