Fra omniscience til ingen fri vilje


Af Emil Kirkegaard

Det bliver af og til hævdet, at omniscience fører til determinisme eller til ingen fri vilje. Her er mine tanker.

Argument struktur:

A1. Antag at omniscience findes.

P1. Hvis omniscience findes, så er der kun en mulig fremtid.

C1. Ergo er der kun en mulig fremtid. (A1, P1)

P2. Hvis der kun er en mulig fremtid, så er der intet valg.

C2. Ergo er der intet valg. (C1, P2)

P3. Hvis der ingen valg er, så er der ingen fri vilje.

C3. Ergo er der ingen fri vilje. (C2, P3)

A1. Antage at omniscience findes.

Det betyder blot, at der findes et væsen som er omniscient. Omniscient defineres til: ved alt der er muligt at vide.

 

P1. Hvis omniscience findes, så er der kun en mulig fremtid.

Viden er per definition sand. Hvis et væsen har viden om, at x vil ske ved tid t, så vil x ske ved tid t. Det kan ikke være anderledes.

 

P2. Hvis der kun er en mulig fremtid, så er der intet valg.

Per definition.

 

P3. Hvis der ingen valg er, så er der ingen fri vilje.

Man kan diskutere definitionen af fri vilje, men denne virker fair. Jeg kan ikke forestille mig nogen, som ville være uenig i denne.