Af Emil Kirkegaard

Introduktion

Grunden til at jeg skriver om dette, er at jeg sidder i en længere diskussion, hvor jeg forsvarer naturalisme imod non-cognitivisme. Min modpart har bedt mig om at definere fysisk, da jeg hævder at alle naturlige ting er fysiske eller udspringer af det fysiske.¹

Hvad er fysisk?

Mange ordbøger definerer ‘fysisk’ som noget observerbart, fx definerer Nudansk Ordbog fysisk som: “som har at gøre med konkrete ting som man kan se, høre el. føle”.

Hvis man ser tilbage i tiden, så var det også i mange år hvad fysikken studerede. Alle ting som fysikken studerede var fysiske, der var intet problem med definitionen som man typisk finder i en ordbog. Men med udviklingen af fysikken blev der nu studeret emner, som var mindre og mindre observerbare, fx energi som ikke kan observeres direkte, men kun indirekte. Man kan sige lidt paradoksalt, at fysikken blev mere og mere ikke-fysisk.

Mange nyere fund såsom elektroner protoner et al ligger rimelig langt væk fra hvad der engang mentes med fysisk i.e. håndgribeligt. Men stadig betragter man disse ting som fysiske, problemet er at finde den fællesnævner som alle fysiske ting går under, den egenskab som de alle besidder. Parallelle universer er ikke-observerbare a priori, hvis de findes, betyder det så, at de ikke er fysiske hvis de fandtes? Problemet er i sin essens, at der godt kan findes ting, som af deres natur er ikke-observerbare, men stadig fysiske.

En anden og lidt underlig definition af fysisk, er at fysisk er det som man studerer i fysik. Jeg føler at der er noget galt med denne definition, men kan ikke umiddelbart finde noget problem med den. Der er ikke noget krav om, at definitioner skal følge et bestemt mønster, selvom de fleste følger et mønster lignende: X er det som har egenskab Y, U, I og ikke O.

1Eng. “Supervenient upon the physical”