På den første dag kom du gående et sted (i modsætning til at gå et ikke-sted, hvad det så end er) da det uheldige skete, at du fik syreregn i dine øjne, som øjeblikkeligt frarøvede dig dit syn. Det var en sørgelig dag. Men du havde stadig fire sanser tilbage.

På den anden dag kom du gående et sted med din førerhund, Hørfunder, da ulykken skete. En giftslange (opfindsomt navn, en slange der kommer gift ud af. Lidt ligesom en vandslange er en slange med vand? Så hvis man sætter en pumpe ud i havet, har man så en havslange? Og hvad så hvis man opfinder en pumpe der kan pumpe jord og graver den ned i haven? En haveslange?) der havde kamufleret sig som en lugtløs (så den ikke blev opdaget af hunden) lygtepæl sprang frem og bed dig i næsen. Takket være dit høje skrig, kom der hurtigt hjælp og du slap med livet i behold. Uheldigvis overlevede din lugtesans ikke den kraftige slangegift. Men du havde stadig tre sanser tilbage.

På den tredje dag kom du gående et sted med din førerhund, Hørfunder, og din surikat (Timon er en surikat) som hed Monti. Men Hørfunder kunne ikke lide Monti, eller måske kunne den godt lide Monti, i hvert fald løb den efter Monti. Dette resulterede i, at du blev trukket afsted og løb ind i en lygtepæl. Dette gav dig hovedpine og gav dig en hjerneskade (en meget klog fugleart?). Dette gjorde at du udviklede sygdommen Charcot-Marie-Tooth i en særlig version der tog din berøringssans fra dig. Men du havde stadig to sanser tilbage.

På den fjerde dag kom du gående, som nu var blevet svært da du ikke kunne mærke at du gik i dine fødder, sammen med din førerhund, Hørfunder, din surikat, Monti, og din papegøje, Kemær, på skulderen. Din papegøje fortalte dig hvornår du skulle sige av når der skete noget slemt for dig, men det var meget usandsynligt, at der skulle ske noget med dig. Men dette var åbenbart usandsynlighedernes dag for en jæger troede fejlagtigt, at han måtte skyde din papegøje, så det gjorde han. Men fjolset kunne ikke finde ud af at ramme ordentligt, så han skød papegøjen i foden og den skreg af smerte i flere timer i træk. Da den jo var placeret ved dine ører og skreg så forfærdelig højt blev dine ører ødelagt. Men du havde stadig en sans tilbage.

På den femte dag kom du kørende i din rullestol med din førerhund, Hørfunder, din surikat, Monti, din papegøje, Kemær, og din elektriske ål, Tørms, der gav strøm til din rullestol. Men, du kom altså kørende da det mest usandsynlige men stadig mulige indfandt sig: Da du ville køre en tur forbi McDonalds og købe mad, betalte du ved hjælp af din papegøje som fløj hen med pengene og tilbage med maden, mens at din surikat og hund skræmte de andre i køen og din status som handikappet gav dig lidt medlidenhed. Da du så fik maden opdagede du, at maden var fordærvet i en uhyrlig grad. Den var så usund, at din smagssans med det samme stoppede med at fungere. Så da havde du ikke flere sanser tilbage.

Reglisme

En historie skrevet i anden person.