Emergens og bevidstheden


Af Emil Kirkegaard

Jeg har tidligere skrevet om bevidstheden og foreslået løsninger til problemer som “Hvad er en bevidsthed?” og “hvor opstår eller findes bevidstheden?”. Normalt ville jeg klassificere mig selv som fysikalist, i.e. en der tror på, at kun det fysiske eksisterer. (eller at intet ufysisk eksisterer) En sådan holdning er svær at forsvare over koncepter og ideer, men også bevidstheden.

Man kunne fristes til at tænke, at alle tanker blot er kemiske forbindelser i en celle i hjernen, men er det rigtigt at en celle kan have en bevidsthed? Svaret må være nej, for hvis en enkelt celle kunne have bevidsthed, så var det ikke nødvendigt med resten af hjernen, men det er nødvendigt med resten af hjernen.

Hvis vi definerer fysikalisme mere blødt, således at kun ting som er fysiske eller afhængige af det fysiske eksisterer, så bliver det straks nemmere, at give et kvalificeret bud på bevidsthed. Emergens er når en enhed er mere end de ting, som den består af. Emergens er når sammenspillet af tingene gør, at der opstår nye ting, men kun så længe at sammenspillet er der. Der er mange eksempler på emergens i naturen, såsom temperatur, tryk, farve, kemiske egenskaber.

Lad os se nærmere på et eksempel, hvor det er sammenspillet af delene som gør forskellen. Hvis emergens var falsk, ville vi forvente, at en enhed med n X’er altid ville opføre sig på samme måde. Hvis emergens er sand, ville man forvente, at finde ting hvori forskellige sammenblandinger af de samme ting, giver forskellige resultater. I kemien findes der ofte to molekyler, såsom 1-propanol og 2-propanol, som består af præcis de samme ting (i det her tilfælde C3H8O), men som alligevel har forskellige egenskaber, fordi at delene er sammensat anderledes. Hvis vi kikker på førnævnte, så har 1-propanol et højere kogepunkt, fordi at den lettere kan danne hydrogen bindinger.1

Et andet eksempel, også fra kemiens verden, er at placeringen af et atom i et molekyle påvirker dets egenskaber. I syrer gælder det generelt, at de syrer hvor et elektronegativt atom sidder tættere på H’et, er stærkere syrer end dem hvor det elektronegative atom sidder længere væk.

1Personlig teori, fakta er at den har et højere kogepunkt end søster molekylet.