Af Emil Kirkegaard

Jeg er blevet kritiseret for at skrive for kort, hvilket i sig selv er en noget underlig kritik, da mange filosofiske værker netop lider af, at deres længde gør dem svære at læse eller tage sig sammen til at læse. Da jeg primært skriver til lægmænd, ville det være dumt af mig, at skræmme dem væk, ved at skrive lange indviklede tekster.

En anden grund til at skrive kort, er at mine tanker ofte kun er korte om et bestemt emne. Jeg har mange forskellige ting at tænke på, og når jeg opdager et filosofisk problem vil jeg ofte ikke bruge mere end 10 minutter på at tænke og skrive mine tanker ned. Der er således ofte ikke mere at skrive, end det jeg har skrevet. Om end jeg indrømmer, at jeg ikke bruger særlig mange eksempler. Jeg kunne godt skrive meget mere pædagogisk, men jeg foretrækker at komme vidt omkring, end at skrive uddybende om et enkelt emne.

I stedet kan jeg kun anbefale mine læsere, at læse teksterne flere gange eller at spørge mig efter en uddybelse. Og dog, det er slet ikke utænkeligt, at jeg har udtrykt mig dårligt, så hvis nogen måtte ønske en uddybelse, vil jeg formentlig gerne skrive en og opdatere den oprindelige artikel med den.