Af Emil Kirkegaard
Hvorfor filosoferer man? Det gør man fordi, at man gerne vil opnå viden, filosofi betyder da også kærlighed til viden.1 Et stort problem ved at opnå ny viden, er at man ikke når sit mål og kun opnår falsk viden. Hvorledes kan man da undgå, at lave fejl? Normalsproget er ikke skabt for at forstå betydninger meget præcist og indeholder mange upræcisheder samt tvetydigheder. Dette vil man i filosofien gerne undgå, derfor bør man ikke bruge normalsproget til at filosofere.
En slutning er en logisk metode til at opnå ny viden med. I normalsproget laver man også slutninger, men man udtaler sjældent alle deres dele, og derfor opdager man ofte ikke de fejl, som skjuler sig i dem. Hvis motivet er, at undgå at lave logiske fejl, så bør man ikke lave slutninger som indeholder skjulte dele, med andre ord så bør man lave alle sine slutninger i alle deres dele. For kun når man er klar over hele slutningen, kan man være sikker på dennes konklusion.
Ofte vil man se, at den slutning, man ellers troede var rigtig, viser sig alligevel ikke at være gyldig eller at indeholde falske eller blot ubegrundede præmisser, og da konklusionens rigtighed afhænger af hele slutningen, så kan man ikke blot ignorere uvisheder, hvis ens motiv er at opnå viden.
Med andre ord…
P1. Formålet med filosofi er at opnå viden.
P2. At lave fejl, modvirker ens formål.
P3. Man bør ikke gøre ting, som modvirker sit formål.
C1. Man bør ikke lave fejl. (P2, P3)
P4. Normalsproget indeholder mange upræcisheder og tvetydigheder.
P5. Upræcisheder og tvetydigheder medfører fejl.
C2. Man bør ikke bruge upræcisheder og tvetydigheder. (C1, P5)
C3. Man bør ikke bruge normalsproget. (P4, C2)
P1. Ved brug af normalsproget laves der slutninger med implicitte elementer.
P2. Implicitte elementer medfører, at man ikke opdager fejl.
P3. Man bør opdage fejl.
C1. Man bør ikke bruge normalsproget (P1, P2, P3)
1Politikens Nudansk ordbog med etymologi 3. udgave:
ETYMOLOGI: fra græsk philosophía ‘kærlighed til visdom’ dannet af fil(o)- + sophía ‘visdom’