En gængs opfattelse af etik
En meget gængs opfattelse er, at etik kræver at der er tale om et valg, før at det giver mening. Man ville ikke kunne holde en person ansvar i et deterministisk univers, da denne person ikke kan siges, at være årsagen til sin egen opførsel. En typisk analogi er med en computer. En computer har ikke et valg, og kan derfor ikke holdes moralsk ansvarlig.
En sådan moral er problematisk, idet at den kræver indeterminisme for at fungere, i hvert fald omkring personer. Men hvad nu hvis indeterminisme angående mennesker er falsk? Jeg tror på, at indeterminisme angående mennesker er falsk. Jeg har længe været en determinist angående hele universet, men er på det senere blevet i tvivl om indeterminisme mht. kvantemekanik måske er mere plausibelt. Uanset om universet er determineret på kvanteniveau eller ej, siger det intet om determinismen i det resterende univers.
Hvis denne type moral kun fungerer ved personlig indeterminisme og at tanken om at miste denne moral er yderst ubehagelig, kunne det så ikke tænkes, at mange netop tilslutter sig indeterminisme pga. de ikke vil miste deres moral? Det lyder som en sandsynligt psykologisk forklaring, vi ved jo, at befolkningen i store træk ikke vælger rationelt, men emotivt.
En deterministisk kompatibel etik?
Kunne man have et andet syn på moral, som er irrelevant i forhold til determinisme og indeterminisme? Det mener jeg at man kan, men først skal jeg forklare forskellen på filosofisk in- og determinisme og praktisk in- og determinisme. Den filosofiske in- og determinisme er den normale opfattelse af determinisme. Den praktiske in- og determinisme er hvad der er muligt at forudsige i praksis. I praksis kan menneskers tanker ikke forudbestemmes med sikkerhed, derfor lever vi under praktisk indeterminisme. Dette er alt der er nødvendig for at etik kan fungere. Det er ligegyldigt om en persons handlinger i virkeligheden er forårsaget eller ej, hvis blot at det fra samfundets vinkel ser ud til, at handlingen var fri.
Endvidere vil jeg gerne fremføre en konsekventialisk samfundsmæssig etik. Den indeholder ingen ide om ‘straf’. Hvis en person udfører handlinger, som er samfundsskadelige, så er disse handlinger forkerte. Det er nødvendigt at fastsætte nogle samfundsmæssige motiver, hvorimod disse handlinger kan relative i forhold til. Det vil jeg gøre i en fremtidig artikel.
Bemærk, at det også er samfundsskadeligt, at forsøge på at udføre samfundsskadelige handlinger, da sådanne forsøg har en vis chance for at lykkedes. Således er der også blandet en smule pligtetik ind i det.