I min tidligere artikel om bioetik1, konkluderede jeg, at vi baserer niveauet af rettigheder for en kategori af ting, i forhold til dennes niveau af sind. Således har ting uden et sind ingen rettigheder (en sten, mikrobølgeovn, bil…), men at ting med et lidt højere niveau af sind har lidt flere rettigheder (en hund, gris, hest). Hertil kan det bemærkes at ting med et lavt sind heller ingen rettigheder har, således kan proportionaliteten mellem sindsniveau og rettighedsniveau ikke være helt lige.

På toppen af (den kendte) skala for finder vi mennesket, som har de højeste rettigheder.

Endvidere er en anden teori mulig. Det kunne være, at jo mere tingen ligner os, jo flere rettigheder bør de have. Det skal baseres på mennesker, fordi at det er et menneske-samfund, dvs. det består primært af mennesker. Derfor må man tilslutte sig, at flertallet har magten, i.e. omni-demokrati.2

Hvis man tilslutter sig den første teori om sindsniveau, så er der ligeledes en problematisk situation. Hvis robotter opnår et højere niveau sind end mennesker, skal de så have flere rettigheder end mennesker? Den eneste udvej virker til, at tilslutte sig førnævnte omni-demokrati. Endvidere rejser det interessante diskussioner om hvordan et sind kan måles og vejes.

Også ud fra den første teori, kan der opstilles følgende argument:

P1. Samfundets mål bør nås bedst muligt.

P2. Borgere med et højere sindsniveau hjælper bedre med at nå samfundets mål.

P3. Borgere har større rettigheder har en bedre mulighed for at udleve deres potentiale hvis deres de har flere rettigheder.

C1. Hvis man giver borgere med en højere sindsniveau flere rettigheder, så kan de bedre udleve deres potentiale.

C2. Hvis man giver borgere med et højere sindsniveau flere rettigheder, så kan de bedre hjælpe samfundet.

C3. Man bør give borgere med et højere sindsniveau flere rettigheder.

1Kirkegaard, E. Dances with robots. Afleveret som engelsk opgave, derfor sproget.

2Demokrati for alle i samfundet, ikke blot nogle fx mænd eller royale.