Om ideer og empirisme


Tabula rasa

Det er en udbredt opfattelse, at når et menneske fødes, så fødes det med en tom hukommelse, en såkaldt tabula rasa (ubeskrevet tavle, Lockes idé). Hertil kan det indvendes, at mennesker allerede fra fødslen har en viden, fx at man skal trække vejret. Derfor kan menneskesindet ikke siges at være helt tomt, men bortset fra disse fundamentale instinkter, så er mennesker født med en tom hukommelse. Det er et videre spørgsmål præcis hvilke ting der er medfødt. Dette spørgsmål behandles bl.a. i psykologien.

Hvordan kommer der noget ind på hukommelsen? Hvordan får man en (ny) idé?

Jeg hævder at en idé ikke kan komme fra sindet selv, men må komme fra erfaringen. Dermed tilslutter jeg mig, at der ikke findes nogen ultimativ apriorisk ide. Med ultimativ mener jeg, at ideen er opstået uden brug af erfaringer. Jeg benægter ikke, at nogle ting, såsom matematik, er begrundelig uden brug af erfaring, men blot at disse ideer ikke kunne opstå uden brug af erfaring.

Et eksempel kunne være tal. Et sind kan ikke få ideen om ‘tal’, uden at observere et eller noget, som er tællelig. Idéen om tællelighed er dermed ikke medfødt og må opdages. Jeg kunne forestille mig, at en tællelighed kunne opdages ved at studere ens egne hænder.

Repræsentationer

En idé er en repræsentation af noget virkeligt i menneskets sind, en forestilling om en ting. En idé næsten aldring en perfekt repræsentation, da den forstyrres af vores subjektivitet. Jeg skriver ikke aldring, fordi at det kunne være, at en idé ikke blev ramt af subjektiviteten, men jeg betragter det som usandsynligt. Da idéer om den samme ting således er forskellige hos to individer, så er det falsk at sige, at to mennesker besidder den samme ide. Deres idéer er ikke ens, de er måske nærmest ens. Mere avancerede objekter er sværere for hjernen at fremstille en repræsentation af, og hjernen laver derfor flere fejl. Derfor gælder det at jo mere avanceret et objekt er, jo anderledes er menneskers idé om dette objekt.

Idé-generering

En ny idé kan dannes på to måder: 1) erfaring og 2) en gammel idé.

Ved erfaring dannes en idé ved at hjernen modtager data fra sanserne og danner en repræsentation af de data i hukommelsen. Ved dannelse ud fra tidligere idéer kan der ikke dannes en ny idé ud fra en enkelt gammel ide, thi den nye idé ville være præcis ens og det lader sig ikke gøre. Hjernen kan ikke have to præcis ens idéer. Derfor kræves det, at en ny idé dannes ud fra mindst to tidligere idéer, som sammensættes til en ny idé.

En idé der består af flere tidligere idéer kaldes kompleks, mens en der kun består af erfaring kaldes simpel. Det er svært at sige præcis hvilke idéer der er de grundlæggende simple idéer.