1
Skelnen mellem consciousness og awareness
Jeg læste for nyligt en længere universitetsafhandling om en reduktivistisk vs. en nonreduktivistisk forklaring på consciousness. Der var en glimrende gennemgang af nogle argumenter for en nonreduktivistisk teori om consciousness. Det er overlagt, at jeg skriver consciousness i stedet for det danske bevidsthed, og det skyldes, at der i afhandlingen skelnes mellem awareness og consciousness.
Jeg havde straks min tvivl ved denne skelnen, som argumenteres for ved at:
Den begrebsopdeling han laver mellem på den ene side awareness, der knytter sig til
de strukturelle, funktionalistiske, adfærdsmæssige processer, som kan udforskes udfra 3.
personsperspektivet i psykologien og kognitionsforskningen, og consciousness, som
refererer til det private, subjektive, 1. persons oplevelsesmæssige, fænomenologiens
område, er på mange måder en praktisk og brugbar opdeling.
Han citerer Chalmers:
On the phenomenal concept, mind is categorized by the way it feels, on the psycological concept, mind is categorized by what it does.”2
Den åbenlyse indvending som ikke bliver nævnt, er, er at føle noget ikke noget man gør?
Men skelnen lyder på at consciousness er det der oplever noget, og at denne oplevelse er aldeles subjektiv af natur.3 Mens at awareness er af mere 3. person objektiv natur. Han skriver:
Det der karakteriserer awareness er eksempelvis følgende begreber/egenskaber der ofte bliver brugt til at betegne bevidsthed mere bredt: awakeness, introspection, reportability, selfconsciousness, attention, voluntary control, knowledge.
Hvordan han ikke kan mene, at disse ting er subjektiv af natur, er mig en gåde. Følelsen af vågenhed (awakeness) er aldeles subjektiv.
Uden denne distinktion falder resten af teksten fra hinanden. Jeg sad med en lidt blandet følelse, da jeg læste resten. Men lad os give ham distinktionen ‘for the sake of the argument’, som det heder på engelsk. Et sidenote her, er at dansk igen kommer til kort når man skal diskutere dette og meget andet. Dansk virker for mig at se, som et døende sprog på det filosofiske område, hvilket ikke er underligt, taget dets ringe udbredelse i betragtning.
Analyse af argumenterne imod reduktionisme
Det første argument han præsenterer imod reduktionisme er det såkaldte zombie-argument:
En filosofisk zombie er en person, eller ting, som er fysisk identisk med et bevidst væsen men mangler enhver form for conscious experience.
Han skriver derefter at en sådan zombie nok er umulig ift. de fysiske love, men at:
Men argumentet handler ikke om hvorvidt zombier er empirisk mulige, men om forestillingen om en zombie er konceptuelt sammenhængende/kohærent. Der er ikke nogen selvmodsigelser i beskrivelsen af en zombie, så konceptet er logisk muligt.
Læg mærke til det implicitte argument fra uvidenhed. Hans argument kan formaliseres sådan:
(1). Hvis der ingen selvmodsigelser er i en ide el. forestilling, så er den logisk mulig.
(2). Der er ingen selvmodsigelser i det filosofiske zombie koncept.
(3). Ergo er konceptet logisk muligt.
(1) virker ikke muligt at benægte, thi det er sandt per definition. Der synes heller ikke at være nogen grund til at benægte det. (2) virker for mig at se umulig at begrunde. Anders ser ikke ud til at begrunde dette præmis nogle steder i hans analyse. Konklusionen falder dermed da (2) er ubegrundet. Men selv hvis vi det var logisk muligt at filosofiske zombier findes, hvad så?
‘Argumentet’ ser ikke ud til at have nogen konklusion, og det er dermed ikke et argument, thi et argument skal have en slutning.
Anders gengiver derefter et andet form for et såkaldt “conceiveability-argument”, som, for mig at se, lider under samme problem som det første.
Det tredje argument, kaldet “Epistemic asymmetry” lyder:
Dette argument baserer sig på at vores overbevisning om eksistensen af consciousness i
første ombæring stammer udelukkende fra vores egen conscious experience. Selvom man
kendte enhver detalje om fysikken i universet – konfigurationen, kausaliteten og
evolutionen mellem alle felter og partikler i det tids-rumlige domæne, ville denne
information ikke lede os til at hævde, at noget sådant som conscious experience eksisterer.
Er det ikke netop, dette han forsøger at bevise? Det kan ikke indgå som præmis, da det ville være en cirkelslutning. Lidt senere, forsøger Anders at benytte sig af en dobbel standard, da han skriver:
Selv når vi ved alt fysisk om andre væsener, kan vi ikke med sikkerhed vide om de har
consciousness, eller hvad de oplever (selvom der kan gives gode grunde).
Hvem har påstået, at man skal vide noget med sikkerhed? Og hvilken sikkerhed? Det virker som om, at der anlægges en dobbelt standard. Fortalere for dualisme behøver ikke vise noget med “sikkerhed”, men det skal andre?
Desuden påstås det blot, at der vores viden om andre kommer fra vores egen consciousness. Det kan derfor få samme svar, som Plantinga fik til hans “God and other minds”:
Man oplever ofte, at andre udtrykker noget, som man selv følte Dette sker ret ofte, og antyder dermed kraftigt at andre også oplever det samme som os i.e. consciosness. Eksempel er lyrik og poetri som udtrykker følelser, som jo netop siges at være bundet til 1. personen.
Det fjerde argument lyder på, at i en spekulativ verden – jeg noterer her, at disse bliver brugt utrolig meget frem for empiriske argumenter, dette er et minus i min bog – at vi har fundet al viden om verden og fundet alle naturlove etc. Denne verden er sort/hvid (hvad det så end vil sige? Kan lys ikke spaltes? Alt ‘hvidt’ lys er jo blot en blanding af farver). Derefter påstås det, at Mary uanset hendes store viden, ikke kan regne sig frem til hvordan det vil føles at se farver. Igen har man følelse af en cirkelslutning.
Til sidst vil jeg dog sige, til forsvar for Anders, at det var en glimrende skrevet opgave. Jeg er blot meget uenig. Min egen holdning er, per opgavens terminologi, “Nonfunktionalistisk reduktionistisk materialisme” eller som Francis Crick skrev:
“The Astonishing Hypothesis is that “You”, your joys and your sorrows , your memories
and your ambitions, your sense of personal identity and free will, are in fact no more than
behaviour of a vast assembly of nervecells and their associated molecules…You´re
nothing but a pack of neurons.”4
1Original titel: “-Nonreduktionisme vs. reduktionisme i moderne teorier om bevidsthed med
særligt henblik på David J. Chalmers bevidsthedsfilosofi
– En skriftlig emneprøve af Anders Klindt Lauridsen”
2Chalmers, The Conscious Mind, s. 11
3 […] visuelle-, auditive-, taktile-, olfaktoriske-, og
smagsoplevelser, oplevelser af kulde og varme, smerte, andre kropslige fornemmelser: sult,
det at noget kildrer eller klør o.lign., mentale forestillinger, bevidste tanker – følelser,
oplevelsen af at have et selv o.lign. Alle disse typer af oplevelser hører tydeligvis til
1.persons perspektivet.
4The Astonishing Hypothesis, s. 3.