En snak med en veninde udviklede sig til, at jeg blev nødt til at forklare lidt om beslutningsteori. Mine tanker om det er gengivet her.

Casen

I denne situation drejede det som om hvorvidt det var bedst at gå den ene vej hjem eller den anden. Den første vej er lidt længere men man er kortere tid udenfor med denne rute. Den anden vej er lidt kortere men man er længere tid udenfor. Dette kan illustreres således (ikke målbart):

Skal man vælge rute 1 eller rute 2? Det kommer ikke an på rationalitet, men på ens værdier og på eksterne faktorer. Den nok vigtigste eksterne faktor her, er hvilken værdi det har for en at gå udenfor. Dette kommer igen an på en anden ekstern faktor, nemlig vejret udenfor samt tilstanden af den del af vejen hvor ruterne er forskellige. Delen op til der hvor rute 2 slutter med at være udenfor er ens. Hvis resten af ruten 1 fra det punkt er til stor géne at rejse på, så er rute 2 nok at foretrække. Noget lignende gælder for rute 2.

Hvis vejret er solrigt og varmt, så foretrækker de fleste nok at rejse så meget udenfor som muligt og derfor ville rute 1 nok være at foretrække. Dette er fordi, at at rejse udenfor i det vejr har en positiv værdi for dem. Hvis vejret er sneet (ligesom det er mens jeg skriver dette essay), så er rute 2 nok at foretrække. Dette er fordi, at at rejse udenfor i det vejr har en negativ værdi for dem.

Der er ingen strid mellem følelser og rationalitet i denne case og der er ingen strid generelt heller. Det er som Hume skrev:

”Reason is, and ought only to be the slave of the passions, and can never pretend to any other office than to serve and obey them.”