I dette essay vil jeg beskrive nogle generelle strategiske betragtninger om brætspillet Taifho.

Terminologi

Her vil jeg introducere noget terminologi som gør det lettere at beskrive teorierne senere i essayet.

Springbræt

At bruge en anden (eller mange andre) brikker som springbræt vil sige, at man flytter mere end et felt (ikke nødvendigvis fremad) ved, at hoppe over den anden brik (eller de andre brikker). Både modstanderens og ens egne brikker kan virke som springbræt.

Multi-hop

Et multi-hop er et træk, hvor man hopper over mere end en anden brik. Disse træk er ofte flere point værd. (Se under Point Teori)

Brættet

Ligesom i Skak, så lad os benytte et system til at generere et navn for hver felt på brættet. Bemærk at der i Taifho er 10×10 felter i stedet for 8×8 i skak. Dette skal ikke være nogen hindring for at benytte det samme system. Tallene tælles ud fra den side hvor sort spiller er placeret (men det er arbitrært hvilken farve man vælger) og tælles opad. Bogstaverne tælles henad set fra sort spillers perspektiv. Tallene går fra 1 til 10 og bogstaverne fra A til J. Der er derfor i alt 100 felter (10·10=100).

Notation

Ligesom i skak kan det være en god ide at skrive et spil ned, og derfor skal man bruge en notionsmetode. Det er let at tilpasse skaks notationsmetode til Taifho. Lad c betegne cirkler, f firkanter, r romber, og t trekanter.

Det er endnu lettere at notere en startopstilling da det slet ikke er nødvendigt at nævne placeringen. Man kan blot nævne brikker i den rækkefølge de er placeret i, fra venstre mod højre. En opstilling jeg har brugt mange gange er rtcffctr, altså, rombe, trekant, cirkel, firkant, firkant, cirkel, trekant, rombe.

Hvis vi antager at jeg har startet et spil med opstillingen nævnt ovenover, og at jeg starter med at rykke min venstre firkant frem, så ville dette blive betegnet fD2.

Teorier

Herunder følger nogle generelle strategiske og taktiske bemærkninger.

Point teori

Dette er en teori om hvad der generelt er det bedste træk. Hvert træk er et antal point værd. Dette tal ligger i intervallet [-9;9]. Et træk er det antal point værd som det flytter ens brik fremad på pladen. Hvis et træk flytter ens brik tilbage på pladen, så er det et negativt antal point værd svarende til hvor mange felter brikken flyttede bagud. Teorien bag er simpel. For at vinde så skal man bruge præcis 72 point. Dette er fordi at man har 8 brikker som hver skal 9 felter fremad (9·8=72). Det er generelt en god ide at flytte ens brikker det maksimale antal felter fremad, og altså det er generelt en god ide at foretage træk som er mange point værd.

Betragtninger og undtagelser

Umuliggørelsen af andre egne træk

Nogle træk gør at man ikke kan lave andre træk. Nogle gange kan man foretage et træk som er mange point værd, men dette træk gør, at man ikke kan lave nogle efterfølgende træk som tilsammen ville være endnu flere point værd. Hold derfor øje med hvilke egne træk som man umuliggører ved at foretage et træk.

Umuliggørelsen af andre ikke-egne træk

Nogle træk gør at modstanderen ikke kan lave et træk som er mange point værd. Det er nogle gange værd at lave et sådant træk, også selvom det måske er minus point værd for en selv. Nogle gange kan man således tvinge modstanderen til at lave et dårligt træk senere i spillet hvis han ikke har andre brikker tilbage der er værd at flytte.

Formindskelse af synergi

Nogle gange er det ikke en god ide, at lave et træk som er mange point værd fordi at det således flytter brikken langt væk fra ens andre brikker. Det er især cirkler som let kan foretage et træk som er mange point værd. Cirkler er meget fleksible og kan ofte let placeres således, at man kan lave et træk som er mange point værd med en anden brik, og at uden cirklen ville man ofte være tvunget til at foretage et træk som er relativt få antal point værd. Andre brikker har en mindre synergi effekt (fordi at de er mindre fleksible), og derfor er det ikke så slemt at man får dem rykket langt frem, væk fra ens andre brikker. Se under Synergi.

Slutspillet

Når man nærmer sig slutspillet, så skal man forsøge at få sine brikker placeret således, at de let kommer på plads. Husk på at man kan bruge brikker som står på J-linjen som springbræt. Det er generelt en god ide, at cirklerne er dem som kommer sidst på plads, da disse er lettere at få på end de andre brikker og mens de er i spil, kan de bruges som springbrætter.

Man bør være specielt opmærksom på hvordan ens romber og trekanter er placeret, da romberne kun kan bevæge sig på felter af en farve, og trekanterne er nødt til at foretage et -1 træk for at komme over på en anden farve (undtagen hvis man foretager et multi-hop).

Synergi

Når ens brikker står samlet, så har de en god synergi (fordi at de kan bruge hinanden som springbræt), når de står langt fra hinanden eller alene, så kan de generelt ikke bevæge sig så langt (undtagen hvis modstanderens brikker kan bruges som springbræt). En brik der står helt alene kan kun bevæge sig et felt og kan derfor maks. bruges til at lave et 1 point træk.

Fleksibilitet

De forskellige brikker har ikke samme fleksibilitet. Cirklerne har generelt den højeste (og aldrig mindre end andre brikker fordi, at de kan foretage alle træk som andre brikker kan foretage) fleksibilitet. Det er derfor godt at holde cirklerne tæt ved ens andre brikker, da de let kan placeres således, at man kan foretage træk som er mange point værd med andre brikker.