I min læsning af The March of Unreason blev det klart for mig, at jeg bør kikke lidt nærmere på grundene til at købe og spise økologisk. Jeg tænker at det er rigtig godt at starte med at se nærmere på de officielle 10 grunde som gives på okologi.dk (Økologisk Landsforening’s hjemmeside)

 

1. Du får mad uden rester af sprøjtegift

2. Du får mad med mere smag

3. Du får rene varer uden sminke

4. Økologiske dyr har bedre leveforhold

5. Økologi er godt for vores grundvand

6. Bevar en rig og ren natur

7. Naturlig mad er sund fornuft

8. Nej tak til gensplejset mad

9. Ø-mærket står for grundig kontrol

10. Økologi er godt for ulande

 

Så langt så godt. Det anbefales at læseren læser siden som der linkes til og alle undersiderne.

1. Du får mad uden rester af sprøjtegift

En af de mange undersøgelser som nævnes er en dansk undersøgelse.

”I Danmark har Fødevarestyrelsen fundet rester af sprøjtemidler i 61 ud af 79 prøver af vindruer. I alt blev der fundet 22 forskellige sprøjtemidler på druer, som blev solgt i danske butikker i 2008.”

Det lyder farligt, men jeg besluttede mig alligevel for at se nærmere på undersøgelsen. I undersøgelsens konklusion kan man læse.

”Det kan konkluderes, at de påviste pesticidrester i de undersøgte prøver generelt ikke har givet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.

Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet vurderer fortsat, at de pesticidrester der kan forekomme i fødevarer på det danske marked ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer, samt at et øget indtag af frugt og grønt har en sygdomsforebyggende effekt.” (Pesticidrester i fødevarer 2008, s. 14-15)

Hvilket er nogenlunde den modsatte opfattelse end den som de ønsker at skabe hos læseren.

En anden undersøgelse nævnes med ordene.

”Pesticider og andre hormonforstyrrende stoffer bidrager med stor sandsynlighed til en del af de tilfælde, hvor drenge fødes med misdannet penis, eller hvor testiklerne ikke befinder sig i pungen ved fødslen. Det er konklusionen i en rapport udarbejdet af professor Richard Sharpe fra The Queen’s Medical Research Institute i Storbritannien. Rapporten opsummerer den viden, der i dag findes om sammenhængen mellem kemikalier og mænds evne til forplantning.”

Jeg besluttede mig igen at se nærmere på undersøgelsen. I opsummeringen kan man læse

”A number of [environmental chemical]s, including pesticides, chemicals in consumer products and persistent organic pollutants (POPs) have been shown in animal studies to inhibit androgen production/action in fetal life; in addition, certain phthalates to which humans are widely exposed have been shown to induce a [testicular dysgenesis syndrome]-like collection of disorders in male rats following fetal exposure. Oestrogenic [environmental chemical]s have also been implicated in [testicular dysgenesis syndrome] disorders.”

(Male Reproductive Health Disorders and the Potential Role of Exposure to Environmental Chemicals, s. 5)1

Desuden bliver det nævnt at selvom nogle af disse miljøkemikalier ikke er skadelige i små mængder i sig selv, så har de vist sig at være skadelige sammen med andre miljøkemikalier i små mængder, altså under grænseværdierne. En ekspert fra Rigshospitalet bliver citeret for at sige

”Især ufødte børn i moderens mave og spædbørn kan være modtagelige for skadelige effekter, specielt i forhold til udviklingen af drengenes kønsorganer. Lægerne ved endnu ikke alt om effekten af de mange forskellige sprøjtemidler, der findes. Især mangler der viden om, hvordan de virker i kombination med hinanden.”

Som er nogenlunde det samme som man kan læse i opsummeringen i rapporten.

Kilden ser altså ud til at være god nok. Jeg tillader mig at være lidt overfladisk da jeg ikke har tid eller ekspertise til at læse hele rapporten (som er fyldt med tekniske akronymer).

Jeg konkluderer at det er en god idé at undgå sprøjtegiftrester, også selvom de er under grænseværdierne.

2. Du får mad med mere smag

Først præsenteres hvad som godt kan betegnes som anekdoter da dataene er svære at sammenligne og det er uklart om de giver noget repræsentativt billede af situationen.

Derefter kommer der dog noget som er mere interessant

”Indholdet af frie fedtsyrer er markant lavere i økologisk mælk end i konventionel mælk. Det betyder, at den økologiske mælk har mindre risiko for at udvikle skarp smag eller lugt. Det viser et forskningsprojekt fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

Forskellen hænger formentlig sammen med, at de økologiske køer kommer mere på græs og får mindre mættet fedt i foderet end andre køer gør. Det vurderer de to forskere bag undersøgelsen, Lars Wiking og Martin Bjerring.”

Det lyder jo lovende. Lad os se nærmere på kilden.

”Resultaterne viser, at årsagen til den bedre mælkekvalitet fra økologiske besætninger ikke kan pålægges malketeknikker, men må formodes at skyldes fodringsstrategi eller management.” (Bedre mælkekvalitet fra økologiske køer, ICROFS nyt nr. 3, 2010, s. 7-8)

Kilden er kort, dansk og uteknisk, så man kan ligeså godt læse det hele.

Kilden giver dog kun ringe grund til at tro at noget lign. skulle være tilfældet for andre økologiske produkter, men det giver en fin grund til at købe økologisk mælk.

Næste påstand er

”Økologiske landmænd “pacer” ikke deres planter med kunstgødning og sprøjtemidler, men lader dem vokse i naturligt tempo. Derfor indeholder økologiske grøntsager gennemsnitligt mere tørstof og mindre vand pr. kg grøntsag end ikke-økologiske.”

Igen ser vi på kilden. I sektionen ”Indholdsstoffer”2 diskuteres forskellene i indfold ifht. produktion. Der nævnes for mange ting til at jeg kan citere alt af interesse her, så læseren bedes selv kikke efter. Jeg citerer dog et par tekststeder

”Projektgruppen konkluderer at de sammenlignende studier generelt viser et forøget indhold af tørstof i økologiske/biodynamiske grønsager. Dette er forventet på baggrund af det lavere gødningsniveau.”

”Sammenfattende må det konstateres at de få direkte sammenligninger kunne tyde på at økologiske/biodynamiske kornprodukter har et let nedsat proteinindhold, hvilket synes forklaret ved den reducerede kvælstofstofforsyning. De sundhedsmæssige konsekvenser af et lavere proteinindhold må antages at være ubetydelige i dansk sammenhæng, idet proteinindholdet i den danske kost er rigeligt. Vi finder det ikke muligt at afgøre hvorvidt proteinkvaliteten generelt påvirkes af dyrkningssystemet.”

”Projektgruppen konkluderer at indholdet af C-vitamin tenderer til at være højere, mens β-caroten tenderer til at være lavere i økologiske/biodynamiske planteprodukter sammenlignet med konventionelle produkter. Indholdet af β-caroten i oksekød må til gengæld forventes at ligge højere ved økologisk produktion. Den sundhedsmæssige betydning heraf er usikker, men formentlig ringe da den danske kost generelt giver en god dækning med de nævnte vitaminer.”

”Projektgruppen konkluderer, at det til trods for at der endnu kun foreligger få observationer på økologiske fødevarer fra overvågningsprogrammerne og forskningsprojekter, må anses for relativt sikkert at økologiske/biodynamiske vegetabilske fødevarer (frugt og grønt) er fri for eller har et betydeligt lavere indhold af pesticidrester end tilsvarende konventionelle produkter. Woese et al. (1997) nåede samme konklusion. Det er ikke endelig dokumenteret, at der er tilsvarende forskelle i korn og kornprodukter. I konventionelle planteprodukter forekommer der pesticidrester i op til 30% af prøverne, mens forekomsten af stråforkortere er markant højere. Forekomsten af pesticider og stråfrokortere i konventionelle fødevarer ligger betydeligt under de etablerede accepterede daglige indtagelser og der er således ikke toksikologiske holdepunkter for sundhedsskadelige effekter af stoffernes tilstedeværelse i de fundne koncentrationer. Der er enkelte dyreeksperimentelle forsøg, der tyder på, at stråforkortere kan have negative effekter på forplantningsevnen. Det kan ikke udelukkes at meget langvarig indtagelse af meget lave pesticiddoser kan være skadeligt. Dette gælder specielt for særligt følsomme grupper (børn, gravide/fostre).” (Økologiske fødevarer

og menneskets sundhed, s. 34-40)

Osv. Generelt forekommer det mig at den sundhedsmæssige fordel er enten lav eller upåviselig ved økologisk frem for konventionel. Rapporten ser ikke ud til at indeholde belæg for at den øgede vandprocent faktisk gør en forskel for smagen. Det kunne jo være at forskellen er for lille til at man kan smage den. Så selvom rapporten indeholder belæg for en masse forskellige, men små, sundhedsmæssige fordele ved økologiske produkter, så indeholder den ikke belæg (efter hvad jeg har læst) om at økologiske produkter smager bedre.

Kikker man andre steder hen for information (jeg kikkede på Wikipedia3), så får man meget blandede resultater. Ja, nogle undersøgelser viser at folk kan smage forskel, andre viser at folk ikke kan smage forskel. Generelt må det konkluderes at hvis der er en forskel, så er den ret lille eller måske begrænset til nogle få områder. Især frugt syntes at være sådant et område, men det har måske en anden forklaring. Fordi at økologiske producenter er mindre, så sælger de typisk heller ikke deres produkter så langt væk. Dette betyder at transporttiden er kortere, og at varerne derfor er friskere når de kommer frem og ligger i butikkerne. Selvom dette er tilfældet, så er det dog stadig en grund til at købe økologisk. Om den bedre kvalitet (friskere) skyldes en økologisk dyrkning eller kortere transporttid er jo ganske ligegyldigt, så længe at forskellen er der.

Sammenlagt har jeg ikke fundet tilstrækkelig med evidens på at økologisk mad smager af mere (eller bedre), måske bortset fra økologisk frugt.

3. Du får rene varer uden sminke

I det korteste afsnit indtil videre kan man læse

”En række farvestoffer kan sammen med konserveringsmidlet Atamon gøre børn hyperaktive. Børnene får svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Det er dokumenteret i en undersøgelse, som en gruppe britiske læger har gennemført.

Økologiske fødevarer er helt fri for disse farvestoffer og Atamon. Men både Atamon og de seks farvestoffer, der var med i undersøgelsen, bliver meget brugt i ikke-økologisk slik, saft og sodavand.

(Atamon er også kendt som natriumbenzoat og E211).”

Jeg slog stoffet op på Wikipedia hvor jeg regnede med at den undersøgelse som de nævner er nævnt samt evt. andre undersøgelser af samme. Jeg havde ganske ret. Dog ser det ikke ud til at der er grund til at være bange for hyperaktive børn, da resultaterne er inkonsistente. Man undrer sig over hvorfor at de citerer en undersøgelse med inkonsistente resultater.

Og dog, angiveligt kan stoffet sammen med C-vitamin danne et kraftfremkaldende stof, dog i så små mængder at det ikke bliver anset for farligt af det amerikanske fødevare ministerium. Igen virker der ikke til at være gode grunde til bekymring. Hvis man skulle blive bekymret hver gang bare en forsker et eller andet sted i verden tror at et stof er farligt, så skulle man være bekymret overfor ca. alting.

I øvrigt er der et temmelig misvisende billede hvorpå der står ”I ikke-økologiske varer er det tilladt at bruge syv gange så mange tilsætningsstoffer, som det er i økologiske.”. Dette giver et indtryk om at grænseværdien for disse stoffer er 7 gange lavere for økologiske produkter, men dette er ikke sandt. Der er blot 7 gange så mange forskellige stoffer lovlige i ikke-økologiske varer.

—-

Og her mistede jeg så interessen for at skrive og læse mere om emnet. Men det ovenstående bør ikke gå til spilde, så jeg poster det lige alligevel.

1I rapporten kan man også læse at Danmark er det land, i hvert fald i Europa, med den højeste frekvens af misdannede testikler.

2Og det er her at de har fået påstanden fra. Uheldigvis angiver de ikke selv nogen sidehenvisning, så jeg var nødt til at søge rundt i dokumentet efter nøgleord indtil at jeg fandt skriftstedet. Det er lidt useriøst ikke at angive sidetal.