Re: Trick or Treatment? The Undeniable Facts about Alternative Medicine


Amazon link.

Jeg ‘faldt over’ denne dejlige bog på nettet idag. Den indeholder en masse information om videnskabelige tests af nogle alternative behandlingsformer. Hvis man generelt er i tvivl om hvorvidt sådanne behandlinger virker, så bør man nok læse en bog som denne omkring det. Indtil videre har jeg kun læst introduktionen, men den er excellent så det tyder godt for resten af bogen. Især ser jeg frem til at læse kapitlet om kiropraktik da jeg af og til har mødt folk som gider forsvare denne form for behandling, og jeg medgiver da også at det virker for nogle ting. Der er dog en del kiropraktikere som laver alle mulige påstande om hvad man er i stand til at helbrede ved at brække knogler.

Bogen kan downloades her.

Kan man dog ikke lide at læse engelsk, og samtidig har den tåbelige holdning at man ikke vil øve sig, så kan man med stor fordel læse Politikens bog om det alternative istedet. Den er lidt bredere i omfang og mindre dybdegående om hvert emne. Læs den for at få en oversigt.

ETA. Nu hvor jeg har læst bogen kan jeg sige, at det var tiden værd at læse den. Der er stort set kun en ting som irriterer mig ved bogen, og det er dens mangel på kildehenvisninger. Javist, når undersøgelser omtales, så omtales de i sådanne detaljer at det kan lade sig gøre at finde undersøgelsen hvis man leder, men dette burde ikke være nødvendigt. Der burde være kilder på alle påstandene. Dog ved jeg ikke om det skyldes, at det er en skannet ebog at kilderne mangler. Det ser ikke sådan ud.