Læs DR.dk’s S: Det skal være ulovligt at snige sig til sex.

En række kommentarer tel dænne forstyrrende og ugænnemtængkte idé.

”Socialdemokraternes retspolitiske ordfører Ole Hækkerup kræver hårdere straffe til de mænd, der har sex med kvinder mod deres vilje, fx hvis de sover eller er påvirkede.”

”Socialdemokraterne kræver hårdere straffe til de mænd, der har sex med fulde kvinder mod deres vilje.”

De ser ekke ud tel at di har tængkt saj særlig godt om. Dær er en forskæl på at gøre någet (i)mod nogens vilje, og at gøre någet som en person ekke ønsker. Folk som sover har ekke nogen vilje (i dæn relevante betydneng), og de er således ekke muligt at gøre någet som er mod deres vilje. Mæn man kan helt klart gøre någet som personen ekke ønsker.

”Kravet kommer, efter at det er kommet frem, at gerningsmænd, der sniger sig til samleje med sovende påvirkede kvinder, slipper langt billigere end dem, der bruger vold eller trusler for at nå deres mål.”

Så, folk som overtræder flere love og bruger stærkere midler får en hårdere straf. Dette ser ud tel at være præsis som de burde være.

”- Det overgreb, som finder sted på kvinden, er jo det samme, uanset om hun er bedøvet eller ej. Og de efterfølgende mén for kvinden er jo også lige så slemme. Et overgreb er et overgreb.”

Jaj ved ekke vordan sjurnalisten kunne skrive di to ovenstående siterede paragrafer uden at se deres åbenlyse enkonsistæns. Overgrebet på kvenden er jo nætop ekke de samme, da kvenden i første telfælde bliver udsat for vold (æller trusler om vold), og at blive tvånget tel at have sæks mod sin vilje, mæns dette ekke sker i andet telfælde.

Bemærk osse Janus-sætnengen ”Et overgreb er et overgreb.”. Dænne sætneng er flertydig og betyder (i dænne kontækst):

1. Alle overgreb er overgreb. [∀xOx→Ox]

2. Alle overgreb er lige slæmme. [∀x∀yOx∧Oy→S(x)=S(y)]

(1) er ekke-kontingænt og sand, mæns (2) er kontingænt og forkert. At bruge sådanne sætnenger er et retorisk kneb (bevedst æller aj). Ves en person benægter Janus-sætnengen ved at sige ”Ikke alle overgreb er overgreb.”, så ser personen ud tel at modsige saj sæl, da man hær bruger tolkneng (1).

”Ifølge Ole Hækkerup vil en skærpelse samtidig forhindre, at mænd spekulerer i, at de kan slippe billigere for en eventuel voldtægt, hvis de bevidst går efter kvinder, der i forvejen er bedøvet af druk. ”

Ves man skulle voldtage nogen, så ville de klart være bædst for hende man voldtager, ves hun er ubevedst. Vad er problemet?

Desuden er helt klart værd at bemærke at, ves man har sæks mæd en kvende som ekke er ved bevedsthed, så er dær en mulighed for at hun slæt ekke opdager, at hun har/har haft sæks. Ves hun ekke gør de, så virker de tel, at ves hun er blevet påført en skade, så er de i form a at blive smettet mæd en kønssygdom æller være blevet gjort gravid. At udsætte andre for en sådan risiko er umoralsk, mæn ekke nær så umoralsk som at have sæks mæd nogen mod deres vilje, evt. ved brug a vold æller trusler om vold.

Givet de ovenstående, så fender jaj at loven gænerelt ser ud som dæn burde: Dæn værre opførsel bliver straffet hårdere. Dette er præsis som de skal være.

”Både i Norge og Sverige har man indenfor de seneste år ændret straffeloven, så de to former for overgreb sidestilles. Og de to dommere lægger op til, at Danmark gør noget lignende.”

Typisk at bruge disse to lande som forbellede. De er set før at når di har fået en dårlig idé ført ud i livet i S/N, så forsøger nogle politikere at bruge dette som begråndelse for at endføre samme dårlige idé i DK.