http://ing.dk/artikel/125554-kan-uvidenhed-fremme-demokratiet

Igæn er de telfældet at sjurnalisten ekke lenkede tel kilden. Han kunne i de mendste have skrævet titlen (artiklen udkom osse dæn 16. desæmber, ekke 15. som han skriver):

Uninformed Individuals Promote Democratic Consensus in Animal Groups

Science 16 December 2011: 1578-1580. [DOI:10.1126/science.1210280]

Først, tid tel sjov! Bemærk:

”Tilsatte forskerne derefter 5-10 stk. af ikke-konditionerede – altså ‘uinformerede’ – gyldne shinere, vandt den blå gruppe, og hele stimen søgte mod den blå farve. Ignoranterne understøttede med andre ord flertallet, selvom det ikke lå i deres natur, og effekten blev mere robust, jo flere uinformerede fisk der kom til.” (min markereng)

Prøv at skift ”uinformerede” ud mæd ”uniformerede” (i.e. politi). 😀

Sjurnalisten laver for stærke konklusjoner ifht. dæn oprændelige artikel. Især er hans oversættelse a artiklens ”uninformed” tel ”uvidende” problematisk i dænne kontækst. ”uninformed” er næmlig givet en særlig betydneng i artiklen:

”Here, we address the question of whether and, if so, under which conditions a self-interested and strongly opinionated minority can exert its influence on group movement decisions.We show that uninformed individuals (defined as those who lack a preference or are uninformed about the features on which the collective decision is being made) play a central role in achieving democratic consensus.” (min markereng)

Et bædre ord ville have været EN ”indifferent”1, ov en DA oversættelse a de ”ligeglad”, æller evt. åndlade at benøtte kun et enkelt ord: EN ”without preference” ov DA ”uden preference”.

Kort opsummeret, så viser forskerne via en modæl ov nogle empiristiske tæsts at:

Ves man har en befolkneng bestående a et mendretal mæd en stærk preferangse for A, og et flertal mæd en ledt svagere preferangse for B, så får mendretallet nogle gange sin vilje. Ov, ves man telføjer endivider uden prferangse for A æller B, så stiger sandsynligheden for at flertallet får sin vilje.

De skal lige siges, at forskerne ekke sæl kan bebrajdes særlig majet for forvirrengen da di er rimelig ydmyge i deres konklusjon:

”Our work provides evidence that uninformed individuals play an important role in consensus decision-making: By enforcing equal representation of preferences in a group, they promote a democratic outcome. This provides a new understanding of how informational status influences consensus decisions and why consensus decision-making may be so widespread in nature (4). Furthermore, these results suggest a principle that may extend to self-organized decisions among human agents.” (min markereng)

Di kan dog bebrajdes en smule for de dårlige ordvalg.

Grånden tel at de ekke umiddelbart kan overføres tel mænneskeligt demokrati (især ekke som et forsvar a folks dåmhed), er at folk i demokratier ekke bare gænerelt ekke ved någet, di stæmmer (=har en preferangse, i modællen) alligevæl uden at have relevant viden om de di har en preferangse omkræng. De er dette som er farligt ov modællen siger entet om dette telfælde, ov de ville formentlig hæller ekke være næmt at tæste sådan någet mæd fesk.

Noter

1OED ”indifferent” =df 1. Without difference of inclination; not inclined to prefer one person or thing to another; unbiased, impartial, disinterested, neutral; fair, just, even, even-handed. Const. to, unto (†for). arch. a.I.1.a Of persons: esp. indifferent judge, indifferent critic, indifferent reader.