Rapporten: Køn, værdi og ligeløn
I Det Nationale Ligelønsnetværk mener vi, det er på høje tid, at vi aktivt arbejder på at
udligne de urimelige lønforskelle, der er på det danske arbejdsmarked, mellem mænd
og kvinder. Derfor har FOA, HK, 3F, Dansk Magisterforening, Sundhedskartellet, Finans-
forbundet og Kvinderådet udarbejdet dette idékatalog, hvor vi i fællesskab præsenterer
konkrete forslag til nødvendige lovforbedringer. Det er blevet til i alt fem forslag, som
vi alle bakker op om, da vi mener, at disse lovforbedringer kan øge muligheden for lige-
løn mellem mænd og kvinder i Danmark:
§ 1 Værktøj til sammenligning af arbejde af samme værdi
§ 2 Ligeløn på tværs af fag, overenskomster og arbejdspladser
§ 3 Forbedring af ligelønsstatistikkerne
§ 4 Et kønsneutralt lønbegreb
§ 5 Tolv ugers barsel til far
Urimelige? … Kvender arbajder mendre, er mere syge, tager uddannelser som giver færre penge, går mere op i børn, er mendre ambisjøse… Er de någet ånder at mænd tjæner mere? De ville være mystisk ved kønnene tjænte lige majet givet de ovenstående. En sådan situasjon ville endikere diskriminasjon.
–
Men der skete ikke nok. Kvinderne kom ud på et arbejdsmarked, der stadig var præget
af forestillingen om mandens arbejde som mere værd. Mere end 100 år efter, at kvin-
derne begyndte at organisere sig som lønarbejdere, har vi stadig et arbejdsmarked op-
delt på køn og løn. Forestillingen om manden som eneforsørger er givetvis passé og
dermed også den tilhørende legitimering af de store lønforskelle. I en årrække har løn-
forskellene været begrundet i kvinders og mænds forskellige uddannelsesniveau og
kompetencer. Det er også ved at være en saga blot. Nu har vi så fået et nyt mantra: det
er det kønsopdelte arbejdsmarked, der er problemet. Kvindernes arbejde med menne-
sker og omsorg alønnes lavere end mændenes med teknik og maskiner. Men det er jo
bare en beskrivelse af tingenes urimelige tilstand og ikke en gyldig forklaring.
Måske fordi at sådan någet arbajde ekke er svært, kedeligt, fysisk hårdt, farligt, etc. Man belønner arbajdere som udfører hårdt arbajde, man belønner arbajdere som laver farligt arbajde.
Uddannelse er stadig en faktor. I vores tid hører man tit om at kvender er kompetænte fordi at di har taget en lang videregående uddannelse. Mæn, mæn. En uddannelse i vad? Ja, ofte teng som ekke giver penge.
–
Ligelønsloven bør pointere, at kvindedominerede og mandedominerede jobfunktioner
kan sammenlignes, samt at forskellig markedsværdi ikke kan begrunde, at kvindedo-
minerede fagområder tillægges mindre værdi end mandedominerede områder.
Javæl, di vel altså have en bestellengsrapport. Konklusjonen er skrevet, nu skal vi bare lige fende en måde at komme frem tel dæn.
–
Endelig skal det være tydeligt i loven, at bevisbyrden følger arbejdsgiver. Hvis der er mis-
tanke om, at en lønforskel kan henføres til køn, og man ved første øjekast kan doku-
mentere det, så er det op til arbejdsgiveren at begrunde, at lønforskellen ikke skyldes
køn. Det gælder både, når det er samme arbejde og arbejde af samme værdi.
Jo jo, man har jo allerede set vordan sådanne omvændte bevisbyrder virker. Ekke særlig godt.
Moralen er præsis som en bemærkede i kommentarerne: Morale: Ansæt ikke kvinder under 45 år.
–
…vores kønsopdelte arbejdsmarked vil…
Dette nævnes igæn ov igæn som om at de skulle være en dårlig teng. Mæn forskneng viser jo, at jo mere frihed folk har tel at vælje uddannelse, jo mere væljer di teng som di fra naturens side fender entrasant. (Nævnt i Hjernevask del 1)
–
Med Ligelønsloven i 1976 ik danske lønmodtagere ret til ligeløn. Alligevel viser analyser
fra SFI de samme store lønforskelle mellem mænd og kvinder år efter år. Det er der en
god grund til. Den nugældende Ligelønslov dur ikke.
Vrøvl. De viser præsis de som man længe har vedst: mænd ov kvender er forskællige, både i ævner ov i enteresser. Disse forskælle fører naturligvis tel forskælle i lønnen (ov alt muligt andet).
–
En skæv fordeling af barselsorloven mellem mænd og kvinder er en ulempe for
både far, mor og børn. Derudover er den skæve fordeling af barselsorloven en
medvirkende årsag til uligelønnen i Danmark, og den forringer samtidig kvin-
dernes karrieremuligheder og pensionsopsparing. Der er derfor al mulig grund
til at sikre en mere lige fordeling af barselsorloven mellem mænd og kvinder.
En ulæmpe for far at han ekke bliver tvånget tel at blive jæmme når mor hællere vel? Vad er dær galt i hovedet på disse mænnesker?
Vad skulle problemet være mæd at kvender får dårligere karriære-muligheder? Kvender bruger jo i forvajen di fleste penge samtidig mæd at di tjæner di færreste penge. Gæt engang vordan de sker (svar: kvender bruger mænds penge).
–
Barselsorloven er en væsentlig nøgle til at mindske løngabet mellem kvinder og mænd.
Derfor bør barselsloven ændres. 12 uger af forældreorloven skal øremærkes til fædrene.
Oversættelse: Blablablablabla. Derfor skal staten bestæmme vordan man i et parforhold beslutter saj for at dele den tid som man får tel at tage saj a sit barn.
Did anyone say totalitarian state?
–
En lovændring vil samtidig styrke fædrenes rettigheder i forhold til barselsorloven. Når
en nybagt far i dag ønsker at tage en længerevarende barsel, kan han risikere at skulle
forhandle med både moderen og arbejdsgiveren herom, og han risikerer også at møde
negative reaktioner hos kollegerne. En øremærket barsel vil legitimere fædrenes ønske
om en længere barselsorlov.
Mæd ‘legitimisere’ mener di naturligvis, at alle mændene skal tvenges tel någet di ekke har løst tel. Så kan di brokke saj over de sammen. Skal vi vædde mæd at mange a disse mænd som formælt set er på barsel tager på arbajde?
Dette er naturligvis blot del a sosjal konstruktivisternes idé om vordan man gør mænd ov kvender ens. Never gonna happen.
–
I Lønkommissionens styregruppe om Ligeløn, som jeg oicielt var tovholder for, blev
der gennemført et grundigt arbejde for at udvikle en metode til at sammenligne værdien
af arbejde inden for kvindefag hhv. mandefag, således at man på generelt plan kunne
sammenligne værdien af store faggruppers arbejde. Eller som formuleret i rapporten:
”At afdække, om der inden for hver af de tre ofentlige sektorer indes overenskomster
eller lønaftaler, der dækker identiske arbejdsopgaver eller arbejdsopgaver af samme
værdi, og i givet fald om der er forskel i løn” (Lønkommissionens redegørelse, bind 1:
309).
Mæn dette er ekke nok tel at konkludere, at dær er tale om forskælsbehandleng. De kunne være at kvenderne fokuserer på nogle andre teng i deres lønforhandlenger, æller (gys!) om kvender bare er dårligere tel at forhandle saj tel en bædre løn. (De skal lige siges at dæn første ‘åndersøgelse’ kommer fra Center for Kønsforskning. På Wikipedia ville man kalde de for “unreliable source”)
–