Mange tager demokratiet for givet og spørger ikke sig selv: hvorfor er demokratiet rigtigt? Eller, mere radikalt: er demokratiet godt? Jeg har tidligere beskrevet hvordan at ‘demokrati’ er et af dette samfunds hellige ord. Jeg vil her forsøge at begrunde demokratiet ud fra lykkeetik – den etisk korrekte handling er den som medfører størst mulig lykke hos flest mulig mennesker.

Et demokrati, er, som navnet antyder, et folkestyre. Ideen kunne måske synes at være, at det store flertal sandsynligvis synes rigtigt, men dette er en fejlslutning (ad populum).

Hvad gør mennesker lykkelige? En ting er kontrol. Et demokrati giver kontrollen til befolkningen, og gør dem dermed lykkelige. Og dog, hvor meget kontrol har hver enkelt menneske i et demokrati? Omtrent ingenting. Måske er det så ikke reel kontrol, som gør ‘flest mulig mennesker’ glade, men ideen om at have kontrol, om ide som demokratiet giver befolkningen.

Måske kan befolkningen godt lide kontrol, fordi at de tror, at hvis de har kontrol(=magt), så kan de opnå de ting, som de ønsker. Men dette hviler på det præmis, at befolkningen ved hvad de ønsker. Dette kan der sås tvivl om, ved at observere diverse politiske talere fordreje befolkningens ønsker, samt reklamer – ved folk virkelig hvad de ønsker? Eller skal de have at vide hvad de ønsker af andre?