Diskriminering i nattelivet: skal det være forbudt eller skal virksomheder have lov til at bestemme hvem de vil lukke ind?


En længere analyse af situationen mht. diskriminering i nattelivet. Omkring 7 sider. Også bragt på Piratpartiet’s forum. Og på 180grader.dk.

Inspireret af: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1917298/apartheid-stortrives-i…

 I fredags måtte jeg endnu en gang mindes om, at det københavnske natteliv er en lukket fest – kun for hvide, blåøjede etniske danskere.

Har du brunt hår, mørke øjne, og – Gud forbyde det – mellemøstlige ansigtstræk, er det umuligt at komme ind på de fede diskoteker. Det kommer bare ikke på tale!

Selv om du har taget dine forholdsregler, kontaktet diskoteket på forhånd og bestilt bord, holdt dig inden for dresscoden og opført dig afdæmpet og roligt i køen og fremvist dørmanden dit ID, lige meget hjælper det. Han er ligeglad med din alder, dit tøj, din fremtoning, for så snart han kan se, at du har arabiske ansigtstræk, er du sikker på at blive afvist.

Det er en længere diskussion som er værd at tage. Jeg har ikke umiddelbart en holdning, men kender godt til problemstillingen.

Først vil jeg dog lige kritisere hans indlæg.

Tvivlsom retorik

Igen:

 I fredags måtte jeg endnu en gang mindes om, at det københavnske natteliv er en lukket fest – kun for hvide, blåøjede etniske danskere.

Må siges at enten være en forkert generalisering eller tvivlsom retorik. Forfatteren vil tydeligvis gerne have det til at lyde som nazisme, velvidende at danskere ikke bryder sig om nazister. En slags implicit Hitler-reference. En sådan reference kommer stort set altid når man snakker om racisme og visse andre emner.

blåøjede

En meget stor del af etniske danskere har ikke blå øjne (svært at sige specifikt, men DSD påstår, at 64% har blå øjne, hvilket efterlader resten til brune og grønne, hvis vi laver en simpel 3-skelnen). Men jeg tror ikke et sekund på at man bliver diskrimineret i nattelivet pga. øjenfarve alene. Omend man måske kan blive diskrimineret mht. partnerskab. En del mennesker foretrækker en specifik øjenfarve.

hvide, etniske danskere

Det tror jeg heller ikke på. Jeg tror ikke på at man fx diskriminerer mod fx japanere og kinesere, eller mod englændere. Nuvel kan det være svært at se forskel på englændere og danskere, da vi af gode grunde er relativt tæt genetisk beslægtet. Men det er klart muligt at se forskel på nordøstasiater og nordeuropæere, men jeg tror ikke på at de oplever diskrimination. Jeg tror heller ikke på diskrimination for folk fra Spanien, Portugal, Tyskland, Irland, Svejts, Østrig, Italien, eller Grækenland. Østeuropæere måske, men det er ret svært at se på folk at de fx er fra Polen, så det ville ikke være så nemt at diskriminere selv hvis man ville.

sikker

Jeg tror heller ikke på, at der er nogen sikkerhed for at blive valgt fra i døren af en dørmand. Jeg tror dog på, at sandsynligheden er højere. Man skal huske på at mennesker fra alle racer, uanset øjenfarve, hudfarve, hårfarve bliver valgt fra nogle gange. Der kan jo være fyldt, eller være et privat arrangement, eller baren er ved at lukke, eller at man tidligere er blevet smidt ud. Det bringer os til næste afsnit.

Der er en masse mere tvivlsom retorik i hans artikel, som man bør se bort fra, og så se følelseskoldt på fakta.

Hvorfor bliver nogle folk nogle ikke lukket ind på diskoteker?

Jeg synes at det er oplagt at gennemgå diverse grunde til at nogle mennesker nogle gange bliver afvist af en dørmand. Her er et par grunde jeg kan komme i tanker om:

  1. Man har ikke vist det påkrævede ID
  2. Man har vist det påkrævede ID, men man er ikke gammel nok
  3. Man har noget forkert tøj på (dress code) inkl. kropsudsmykning (piercringer, tatoveringer, …)
  4. Man virker meget fuld (indgår vist i andre)
  5. Dørmanden tror at man vil lave problemer
  6. Man er tidligere blevet smidt ud fra samme bar, enten på samme aften eller en tidligere gang (bandlysning)
  7. Man er bandlyst fra baren fordi at man står på en liste over bandlyste personer (fælles bandlysningsordning mellem flere diskoteker/barer)
  8. Baren er fuld
  9. Man har opført sig dårligt overfor dørmanden / dørmanden har personligt noget imod en
  10. Man er ikke medlem af baren
  11. Man har ikke betalt entre
  12. Dørmanden tror at man ikke vil købe noget i baren
  13. Man har ikke den rette seksuelle orientering
  14. Man har det forkerte køn (kønsfordeling)
  15. Man tilhører en gruppe (race, seksuel orientering, …) som dørmanden bare har noget imod

Efter min mening er en dørmand i de fleste ovenstående tilfælde i sin gode ret til at udelukke en fra en bar. Man skal huske på at for alle grundene gælder også deres statistiske versioner, fx “Dørmanden tror at man vil lave problemer” skal forstås til at inkludere “Dørmanden tror at der er sandsynlighed for at man vil lave problemer”.

Jeg gennemgår et par eksempler fra ovenstående liste. Men først et par ord om diskriminering.

Diskriminering

Når man hører om diskriminering i medierne, så er det næsten altid indforstået, at der er tale om unfair, eller måske ulovlig diskriminering. Man bør dog i stedet betragte det som et neutralt term. At diskriminere betyder jo blot, at man “gøre forskel i behandlingen af nogen” (fra Politiken’s nudansk ordbog), altså forskelsbehandling. Alle mennesker diskriminerer andre mennesker. En verden uden det er umulig. Spørgsmålet er kun om på hvilket grundlag man lovligt og etisk kan diskriminere på. Virksomheder diskriminerer tydeligvis når de ansætter folk. De ansætter helst dygtigere arbejdere, som RokokoPosten fint bemærkede satirisk.

1. Man har noget forkert tøj på (dress code) inkl. kropsudsmykning (piercringer, tatoveringer, …)

Drikkesteder varierer i deres image. Nogle steder tillader alt som kan gå at komme ind, andre er mere eksklusive. En given bar kan have et eksklusivt image om at være et fint sted med respektive fine (dyre) priser. Min mening er at det skal de have lov til. Det kræver således at man holder sit image, hvilket igen kræver at man ikke lukker alle og enhver ind som vil ind. Da folks tøj er en brugbar måde at diskriminere på, så bliver den anvendt. Man kunne bruge andre ting, fx medlemskab, dvs. #10 fra listen ovenfor, med ca. samme resultat.

12. Dørmanden tror at man ikke vil købe noget i baren

Næsten alle drikkesteder er private virksomheder, og virksomheder skal tjene penge for at kunne fungere. Det gør de især ved at sælge drikkevarer til folk, men også entre (#11 på listen), og mad osv. kan være måder at tjene penge. Men den primære indtjeningskilde for de fleste drikkesteder er nok betalte drikkevarer. Derfor, hvis man tror at en person ikke vil købe noget, så giver det fint mening at nægte dem indgang. Alle personer optager jo plads, og hvis baren er fuld, så betyder indlukningen af en ikke-købende gæst, at man går glip af en anden købende gæst. Det er virksomhederne naturligvis ikke interesserede i.

13. Man har ikke den rette seksuelle orientering

Først nogle simplificeringer. De fleste mennesker har seksuel interesse i medlemmer af det modsatte køn, og kun det køn (heteroseksuelle). Andre har interesse i medlemmer af begge køn (biseksuelle), men måske af forskellig grad (foretrækker køn1 over køn2). Nogle mennesker har kun seksuel interesse i medlemmer af deres eget køn (homoseksuelle). Da denne sidste gruppe er relativ sjælden, og det ikke er helt så nemt omend muligt at se hvilken seksuel orientering folk har, så er det naturligvis smart hvis man kan mødes et sted hvor man kan antage, at alle har samme orientering. Altså, en bøssebar eller homobar. Det er også relevant da mennesker nogle gange reagerer voldsomt på, at blive lagt an på af en person med et uønsket køn.

14. Man har det forkerte køn (kønsfordeling)

Givet kønnenes interesse i hinanden, så kan attraktiviteten af et drikkested afhænge af hvilken kønsfordeling der er på stedet. Det kan baren have en interesse i at bibeholde, og derfor forsøger man at bibeholde en vis kønsbalance ved at udlukke medlemmer af det køn som er i overtal. Typisk, eller altid mænd. Det skyldes nok især at mænd drikker mere og oftere end kvinder.

Det kan give lidt mere komplekse effekter. Fx vil en bar med kun mænd nok få kvinder til at ikke have lyst til at komme ind. Omvendt, så vil en bar med kun kvinder nok få mænd i hobetal til at ville komme ind. Det kan man se på fx fester som bliver afholdt af grupper som har en meget høj andel kvinder, fx sygeplejesker og antropologistuderende (ligger på omkring 90% begge).

Er det okay for virksomhederne at diskriminere på denne måde?

15. Man tilhører en gruppe (race, seksuel orientering, …) som dørmanden bare har noget imod

Er nok den som forfatteren mener at der er tale om. Det kan godt være rigtigt, men man bør overveje om det nu også er rigtigt. Det er jo nemt at påstå, men ikke så nemt at bevise eller modbevise.

Grupper og statistik og usikkerheder

De forskellige racer varierer statistisk ifht. forskellige ting. Udover de mere åbenlyse ting som hudfarve, hårfarve og fordeling af øjenfarver, så varierer de i ting som er relevante for barer, og derfor noget som en dørmand måske vil bruge til at bedømme ud fra.

Her skal det siges, at grupper godt kan overlappe i deres egenskaber. Som eksempel kan man tænke på højde og køn. Man kan (næsten) inddele mennesker i to grupper baseret på deres (biologiske) køn. Hvis vi snakker om voksne personer af slagsen, så kaldes de for hhv. “mænd” og “kvinder”. Som stort set alle ved, for det er umuligt ikke at bemærke, så er mænd højere end kvinder. Deraf medfølger det ikke nødvendigvis at enhver mænd er højere end enhver kvinde. Stort set alle ved godt at der findes høje kvinder og lave mænd, og at nogle kvinder er højere end nogle mænd. Man i gennemsnit så er mænd højere end kvinder. Der er en del overlap, men en klar gennemsnitsforskel.

Nogle gange taler man om en datatype som kun kan have to værdier. Vi kan godt lave en sådan datatype fra ovenstående. Vi giver alle personer som er over 180 cm værdien 1 og alle andre værdien 0. Udregner man et gennemsnit for hver gruppe, så vil man finde en værdi mellem som ligger mellem 0 og 1. For begge køn er denne over 0, men under 1. Altså, for begge køn er nogle personer højere end 180 cm, og nogle personer er lavere. Men, værdierne er ikke ens. Værdien for mænd er meget højere, omkring 0.5. Altså, ca. 50% af mænd er over 180 cm høje. For kvinder er tallet meget lavere, men jeg ved ikke lige hvor meget. 10% er måske et rimeligt bud.

Tager man en tilfældig person fra en af grupperne, så kan man forudsige om personen er højere end 180 cm med en vis sandsynlighed. Man kan altså udtale sig om noget med en vis usikkerhed. For mænd er usikkerheden ca. 100%, da sandsynligheden er ca. 50% at en mand er over 180. Man kunne ligeså godt slå med en terning. Man rammer rigtigt kun ca. 50% af tiden For kvinder er usikkerheden relativt lav, da 90% af kvinder ikke er over 180 cm. Man bedømmer forkert i 10% af tilfældene.

Race og kriminalitet

Det handler om #5 ovenfor. Indvandre fra ikke-vestlige lande er langt mere kriminelle indenfor områder som er relevante for drikkesteder. Da debatten om indvandre kriminalitet gik i aviserne dengang jeg gik i gymnasiet, skrev Jan Plovsing (PDF):

Der har været mange påstande i debatten om indvandrernes og efterkommernes
kriminalitet. Her er for en gang skyld nogle  fakta – kronikøren er rigsstatistiker
og dermed chef for Danmarks Statistik.

Som daglig leder af Danmarks Statistik kan jeg tydeligt se, at kriminaliteten
spiller en stor rolle i den offentlige debat. De medarbejdere hos os, som ind-
samler og udarbejder tal om lovovertrædelser og domme, er blandt dem, der
oftest – som regel dagligt – bliver kontaktet  af journalister fra aviser, radio
eller tv.  Forholdsvis mange spørgsmål handler om  kriminalitet og national
oprindelse.
Den store interesse for sammenhængen mellem kriminalitet og indvan-
dring afspejler sig ikke blot i journalisternes engagement, men også i hold-
ninger og forslag fra de politiske partier og i læserbreve på avisernes debatsi-
der. Debatten er imidlertid præget af en række modstridende påstande, som
ofte kun har det til fælles, at de henviser til ”tal fra Danmarks Statistik”.
Vi bliver på den ene  side præsenteret for en påstand om, at  indvandrerne
og deres efterkommere er klart overrepræsenteret blandt de kriminelle, og på
den anden side for en påstand om, at der reelt ikke er nogen  forskel på ind-
vandrernes og andres kriminalitetsniveau – når man korrigerer for alder og
sociale forhold.
Da vores kriminalitetsstatistik spiller en markant rolle i debatten, vil jeg
gerne bidrage til at skabe større klarhed over, hvad statistikken rent faktisk
kan fortælle. Det vil jeg i første omgang gøre på baggrund af det allerede of-
fentliggjorte materiale fra Danmarks Statistik.
Jeg vil imidlertid supplere med en analyse udarbejdet til denne lejlighed,
der ikke blot ser på kriminalitet under ét, men som fokuserer på straffelovs-
overtrædelser (volds-, sædeligheds- og ejendomsforbrydelser) og specielt ser
på antallet af voldsdomme blandt mænd med dansk og udenlandsk oprin-
delse. Det er jo netop disse lovovertrædelser, som meget ofte er i centrum for
debatten.
Da spørgsmålet er komplekst, og statistikken kan belyse problemstillingen
fra forskellige vinkler, vil jeg i det følgende gennemgå konklusionerne trin for
trin.

Artiklen er kun 3 sider lang, og bør læses af alle som interesserer sig for indvandre og kriminalitet i Danmark.

Voldelighed er naturligvis vigtigt for drikkesteder:

Straffelovsovertrædelser er et bredt begreb. Hvordan ser billedet ud, når vi
alene ser på  voldskriminaliteten? Det spørgsmål optager mange i den  of-
fentlige debat.
Når statistikken indsnævrer sit fokus så markant, er det vigtigt at være op-
mærksom på, at usikkerheden samtidig  stiger, når der bliver korrigeret for
aldersforskelle og sociale forhold.
Når vi i første omgang korrigerer for aldersforskelle, har mænd med ikke-
vestlig oprindelse et indeks for voldskriminalitet på 261 mod 89 for mænd af
dansk oprindelse. Voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund
er altså 161 pct. højere end i befolkningen under ét. Samtidig ligger mænd
med dansk oprindelse 11 pct. under gennemsnittet.
[min emfase]
Hvis vi også korrigerer for sociale forskelle, resulterer det i et indeks på 143
for mænd med ikke-vestlig baggrund. Korrigeret  for såvel  alder som sociale
forskelle er voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund altså 43
pct. højere end for alle mænd i befolkningen under ét.

Meget, meget mere voldelige, ca. 3 gange så meget i disse data. I øvrigt er tallet nok for lavt sat, da DST’s tal om indvandre er misvisende (kunstigt) lave. Det skyldes deres begreber om hvad en indvandre er, og hvad en efterkommer er. På DST.dk kan man læse:

1.2 Statistiske begreber

Indvandrere og efterkommere er statistiske begreber, som er dannet efter bestemte regler og på grundlag af tilgængelig information. Inddelingen i indvandrere og efterkommere er lavet på grundlag af de oplysninger om forældre/børnrelationer, statsborgerskab og fødested, som findes i CPR.

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Efterkommere er født i Danmark.Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere.Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Personer med dansk oprindelse er personer – uanset fødested- der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

En del af dem som indgår i tallene som ikke-indvandre, ikke-efterkommere er faktisk ikke etnisk danske, eller etnisk europæiske eller lign. Dermed underestimerer DST’s tal forskellen i voldelighed. Det er dog svært at sige hvad den rigtige forskel er, så i mangel på bedre henviser jeg blot til DST’s tal.

Altså, hvis du er ansat som dørmand, og dit job bl.a. er ikke at lukke folk ind som du tror vil skabe problemer, herunder vold, eller du vurderer har en god chance for at skabe problemer, så er det relevant se på om de vedkommende er en ikke-vestlig indvandre. Fx en med arabisk udseende.

Spørgsmålet er således ikke om man kan reducere voldeligheden på en bar ved ikke at lukke personer som har ikke-vestlig race, det kan man godt, men om man bør have lov til det. Forfatteren til artiklen i Politiken mener tydeligvis at man ikke bør have lov til det.

Siden at ikke alle ikke-vestlige indvandre er voldelige, så betyder det, at der er en usikkerhed. Hertil kommer problemet.

Race og at købe alkohol

I kommentarerne til artiklen på Politiken bliver det fremført, at barerne måske diskriminerer på baggrund af race fordi, at nogle racer køber mindre alkohol end andre:

Barens afvisning er tydeligvis økonomisk begrundet og har afsæt i en statistisk erfaring.

Vi kan først tale om diskrimination hvis vi kan påvise at de afviste grupper køber drinks i baren i samme omfang som de accepterede kunder.

En bar eller et diskotek har kun plads til x antal kunder,
– og hvis det rygtes at kundegruppe y,
– der IKKE køber varer i baren,
– bare lukkes ind i større omfang,
– kan forretningens indtægter over tid påvirkes uforholdsmæssigt negativt.

Og hvis prisniveauet i baren, i kraft af hård konkurrence i kvarteret i forvejen er lavt,
– hvilket det tyder på i Miami Café og Bars tilfælde,
– er det klart at dørmændene har fået løbende instrukser om kun fortrinsvist at lukke bar og fest hungrende gæster ind.

Jeg ved ikke om det er korrekt, men hvis det er, så giver det per #12 ovenfor grund til at ikke lukke folk ind. Koranen har ligesom Biblen visse diætere (madmæssige) regler/love, og muslimer er kendt for at i højere grad følge deres tro’s regler/love end (danske) kristne. Men man kan ikke bare sådan lige se hvilken tro folk har. Til gengæld, så kan man se hvilken race de har, og race korrelerer (sammenfalder) en hel del med ens tro. Det er rimelig sandsynligt at hvis man tager en person med ikke-vestlig, især mellemøstlig, race, at denne person er muslim. Race kan således indirekte bruges til at vurdere om en person er muslim eller ej. Og dette kan så bruges til at vurdere om personen vil købe alkohol eller ej. I hvert fald i teorien. Jeg kender ikke til nogle konkrete tal for hvor meget alkohol muslimer faktisk drikker i byen osv. Men det kunne godt være rigtigt.

Usikkerhed og uskyldige

Hvis man som dørmand tror, at ikke-vestlige indvandre er mere voldelige er mere voldelige end danskere, og dette kan komme til udtryk på et drikkested, så kan man vælge at udelukke folk ind på den baggrund. Det vil hjælpe på voldeligheden (dvs. reducere den fra hvad den ville have været), men det vil også ramme en masse uskyldige personer, såsom antageligvis ham som skrev artiklen. Det er meget træls at blive udelukket fra en bar fordi at man tilhører en højrisiko gruppe. Spørgsmålet er om det bør være ulovligt.

Hvis at diskriminering på basis af race findes, er der så andre muligheder?

Der er flere muligheder. Modsat hvad forfatteren skriver/hentyder, så er det ikke alle drikkesteder som diskriminerer på basis af race. Man kunne jo benytte et af alternativerne. I bund og grund handler det jo om, at der er en virksomhed som ikke vil handle med en. Men hvis der er andre virksomheder som godt vil, så kan man jo handle med en af dem i stedet. Det åbner op for konkurrere på markedsvilkår om at give adgang til ikke-vestlige personer. Man kan naturligvis også starte sin egen bar.

Man kan også forsøge på at efterligne eller færdes sammen med grupper af personer som ikke bliver diskrimineret imod. Fx ved at gå i normalt dansk tøj, i stedet for ‘gangster’tøj som gør at man er let at identificere. Det lader til at forfatteren allerede bruger denne taktik, men stadig oplever diskriminering. Ud fra det kan man så konkludere, at taktikken ikke virker altid.

Hvis at det er forbudt at diskriminere på basis af race, vil det så reducere diskriminering på basis af race?

Mere spekulativt, men mon ikke at det har en svag reducerende effekt. På den anden side, så vil en virksomhed stadig have en interesse i at diskriminere på basis af race, men blot at gøre det sværere at se (så man undgår bøder). Vi kommer ind på en diskussion om håndhævelighed af loven. Den må siges at være temmelig ringe. Hvis håndhævelsen af loven er ringe, og bøden relativ beskeden, så kan det godt betale sig for en virksomhed at blive ved med at diskriminere på basis af race. Mere generelt, så vil en fornuftig virksomhed lave en cost benefit analyse for at se om det kan betale sig.

Midlertidig konklusion

Bør det så være ulovligt for et drikkested (vha. dørmænd) at diskriminere på basis af race eller ej? Det kommer som altid an på hvordan man vurderer effekterne af en lovgivning. Hvis jeg har ret, så vil man se/ser en svag reducerende effekt på diskriminering på basis af race. Man vil dog også få (endnu) en lov som er svær at håndhæve, hvilket er bekymrende (mere om det i en fremtidig tråd). Det er også en indskrænkning af virksomheders frihed hvilket generelt er en dårlig ting, da det fører til et ringere marked.

Hvis man mener at det er meget vigtigt at folk ikke bliver uskyldigt diskrimineret imod mht. indgang til nogle drikkesteder, så vil man nok være tilbøjelig til at synes at det skal være forbudt.

,