Hvad vil det sige, at en sætning giver mening?

Kriterierne

Jeg er kommet frem til tre kriterier for at en sætning er meningsfuld, såkaldte meningskriterier:

1. Sætningens atomiske dele skal være defineret.
2. Der må ikke være kategoriske fejl i sætningen.
3. Der må ikke være selvmodsigelser i sætningen.

1. Sætningens atomiske dele skal være defineret.

Med ‘atomiske dele’ mener jeg de enkelte dele af en sætning, som kaldes ord. En sætning der indeholder ord som ikke betyder noget, har ingen mening. En sætningsmening er sammensat af alle enkeltdelenes mening. Hvis en enkeltdel ingen mening har, så giver helheden ingen mening. Bemærk at fallacy of composition dermed ikke er en fejlslutning her. Et eksempel kunne være:

“I Danmark er der huyjhuyjhuy om natten.”
Da ordet ‘huyjhuyjhuy’ er udefineret, giver sætningen som benytter sig af ordet ikke mening.

2. Der må ikke være kategoriske fejl i sætningen.

Sætningen må ikke indeholde kategoriske fejl. En kategorisk fejl er når at et ord som har en betydning i forhold til en ting, bruges i forhold til en anden ting, hvor betydningen af ordet ikke er defineret. Eksempel:
“Rød smager godt.”

Da rød er et koncept om en farve, og smag ikke har nogen mening i forhold til koncepter, så ved vi, at der er begået en kategorisk fejlslutning.

Et andet eksempel:
“Hvad er højst, Eiffel tårnet eller et tordenbrag?”

Fejlen består i at højde kan være i forhold til flere ting, hvoraf to af disse ting er afstand og lydniveau. Normalt skriver man ikke hvilken definition af højde man bruger. I dette tilfælde spørges der om to ting, som kun giver mening ved en anden enhed end den anden. Derfor er der begået en kategorisk fejl ved en af dem.

3. Der må ikke være selvmodsigelser i sætningen.

Jeg er selv lidt i tvivl om dette kriterium. Jeg forestiller mig dette ræsonnement for dets ‘eksistens’. Når man kommunikerer noget, så forsøger man at fortælle noget om et eller andet. Men da en selvmodsigelse ikke kan fortælle om noget som helt, så kan den information man forsøger at kommunikere umuligt være rigtigt. Bagved dette ligger et implicit præmis om at det skal være mindst logisk muligt at informationen man vil kommunikere kan være sand.