Skrevet for Manfo: http://www.manfo.dk/node/456

Jeg er blevet gjort opmærksom på et videnskabeligt arbejdspaper som omhandler kønsforskelle i retssystemet i USA. Helt specifikt handler det om længden af de straffe personerne får for de samme forbrydelser under ‘ens betingelser’. Med det skal forstås at de har lige mange tidligere straffe. If. en tidligere retspraksis i USA, så skal andre ting ikke tages med i betragtning, eller som de skriver: “males and females who commit the same crime and have the same prior criminal record receive equal sentences” (s. 4).

For at undersøge om mænd og kvinder nu også fik de samme straffe for de samme forbrydelser når de havde lige mange tidligere straffe, så satte de sig for at undersøge emnet. De fik data fra en officiel database som spænder over perioden 1996-2002. Dataen består af i alt 45,060 sager hvoraf 7,956 omhandler kvinder (17.7%). Indledningsvis kan man bemærke at kvinderne meget oftere modtog “ingen fængselsstraf” både når det drejer sig om tilståelsessager og normale sager. Se tabellen nedenfor:

Der er også en tabel over længderne af straffene for mænd og kvinder:

Disse tal beviser ikke i sig selv at retssystemet er unfair mod mænd, for det kunne jo være at mændene havde flere tidligere straffe og at mændenes lovovertrædelser var hårdere, fx ved brug af farligere våben i et røveri (fx automatvåben vs. kniv). Det er muligt at se hvilke skærpende omstændigheder som har fundet sted, og se på om det forklarer noget af kønsforskellen i straflængden. Metoden for at finde mulig unfair behandling er således: Tag højde for hvilken lov som bliver brudt, og alle andre omstændigheder som man mener er relevante eller kan have en effekt: skærpende omstændigheder, tidligere straffe og hvor lang tid det er siden, alder, uddannelse, ægteskabsstatus, hvilken byret det var i, og hvilket år. Hvis der stadig findes forskelle, så er det muligvis pga. unfairhed i retssystemet.

Kønsforskelle: arbejdsmarkedet vs. retssystemet

Den ovenstående metode er således meget lig den man bruger når man på samme måde leder efter unfairhed i lønninger blandt mænd og kvinder. Man tager højde for alle de kendte og målte faktorer som gør en forskel for den menneskelige kapitel, og ser om der stadig er uforklarede forskelle tilbage. Findes der stadig en forskel, så skyldes den noget andet, muligvis kønsdiskriminering.

I retssystemet er det dog nemmere end på arbejdsmarkedet, for på arbejdsmarkedet er der utallige ting som skal tages med i betragtning og som man ikke altid har målt, fx personlighedsfaktorer som ambition, udadvendthed (extraversion), lederevner og intelligens. Derefter er der arbejdserfaring, arbejdstid, uddannelse, forskellige jobtyper og præferencer. Det er således meget nemt at overse et eller andet. Det betyder at en forskel som forbliver i modellen måske kan forklares med dét i stedet for kønsdiskriminering.

I retssystemet er det ikke meningen at sådan nogle ting skal have en effekt. Der er en kort liste med ting som skal tages med i betragtning, og alt andet skal ikke. Hvis alle disse ting tages højde for i en model og der stadig forbliver en forskel tilbage, så er der nødvendigvis noget galt, omend ikke nødvendigvis kønsdiskriminering. Det kunne være ting som er forskellige på basis af køn, men som ikke skal tages med i betragtning. Min veninde foreslog at det kunne være ting som evne til at græde i retten (enten oprigtigt eller falsk) eller have børn som er afhængige af én.

Så hvad fandt man ud så ud af?

Jeg citerer forskerne:

We find that women receive prison sentences that average a little over 2 years less than those awarded to men. Even after controlling for circumstances such as the severity of the offense and past criminal history, women receive more lenient sentences. Approximately 9.5 months of the female advantage cannot be explained by gender differences in individual circumstances. In other words if women faced the same sentencing structure as men, women would on average receive 15.4 months less prison time than men rather than 24.9 months less prison time. Most of the gender gap arises from convictions via guilty pleas, which account for the vast majority of the convictions observed in our data. Besides gender, we find evidence that judges took into account factors such as family circumstances which are expressly prohibited from consideration when awarding sentences.

Med andre ord, man fandt ud af selv hvis man tog højde for de ting som eksplicit skal gøre en forskel, og nogle ting som eksplicit ikke må gøre en forskel, så var der stadig uforklarede forskelle tilbage. En kønsforskel på hele 9.5 måneder i kvindernes favør. Hvis man mener at straflængder kun skal tage lovbruddet, skærpende omstændigheder og tidligere straffe i betragtning, og således være blind overfor køn, race/etnicitet, ægteskabsstatus, børn osv., så bliver man nødt til at tilskrive resterende forskelle til forbudte effekter.

Jeg ledte forgæves efter danske tal eller undersøgelser. Selv Danmarks Statistik nævner det ikke i deres ellers fine lille rapport om kønsforskelle i Danmark. De omtaler kun antal straffe og type af forbrydelser, ikke længden af straffene.

Der er hjælp på vej

Forskerne nævner i deres paper at en anden forsker fandt ud af at når andelen af kvindelige dommere stiger, så bliver kønsforskellen mindre. Med andre med, mandlige dommere giver kvinder mildere straffe end kvindelige dommere. Forskeren selv mente at det er fordi at mændene er biased og giver kvinderne mildere domme end de burde få (“I interpret this as evidence of a paternalistic bias among male judges that favors women”), men det kunne også være at kvindelige dommere har bias imod andre kvinder. Det er også muligt at begge ting gør sig gældende.

Hvis effekten holder stik, så er det historisk ironisk at kvindernes fremgang et sted sker på bekostning af kvinder et andet sted: flere kvindelige dommere giver længere straffe til kvinder. Feminisme, en bjørnetjeneste?

Litteratur