Opsummering:

– Modvirk dannelsen af ghettoer og parallelsamfund/multikultur

– Udvis kriminelle indvandrere

– Tag kun de indvandrere ind som vil og kan bidrage til samfundet eller som andre vil stå inde for

Indledning

Indvandringsdebatten er en af de store debatter i Danmark for tiden. At danskerne er voldsomt uenige med de fleste partier i Folketinget kan man se ved at det eneste reelle indvandringskritiske parti, Dansk Folkeparti, stiger og stiger i meningsmålingerne på trods af at partiets andre holdninger ofte er helt hen i vejret. Folk er altså villige til at stemme på et parti blot pga. indvandrings– og EU-politik på trods af deres andre holdninger. Det betyder at de andre partier undervurderer hvor vigtige disse er for folket. De må derfor enten lave deres holdninger om til at passe med befolkningen, eller stoppe med at repræsentere store dele af befolkningen. Det er sådan et repræsentativt demokrati bør virke. (Se vores demokratipolitik her.)

Vi ønsker ikke at DF skal være det eneste parti med en bare nogenlunde fornuftig indvandringspolitik, så vi ønsker at kapre nogle af de vælgere som ellers ville blive nødt til at stemme på DF.

Samtidig er emnet mere eksplosivt end normalt da hovedparten af indvandrerne i Danmark består af folk med en anden etnisk baggrund end nord- eller vesteuropæisk. Det betyder at man ikke kan diskutere emnet og være kritisk overfor indvandringen uden at blive kaldt for racist, nazist og lign.. Men det er en pris man må betale for diskussionen bliver man nødt til at tage.

Indvandring, hvornår er det godt?

Indvandring fremstilles ofte i medierne som en 100% negativ ting, eller noget man kun gør for at hjælpe andre (asylansøgere). Hvorfor egentlig tage imod indvandrere? Hvorfor ikke bare lukke ens grænser permanent for folk som vil ind i landet? Det kunne man godt, men så ville man gå glip af en masse goder.

Det første, og et der kræver en længere diskussion, er at vi får for få børn i Danmark til at vores velfærdsmodel som køre som den har gjort de seneste par årtier. Hvis vi gerne vil bevare velfærdsstaten så skal det problem løses på en eller anden måde. Se diskussion af populationsproblemet her.

Det andet er at folk der vil ind i ens land kan bidrage til landet. Her tænker vi på arbejdere som besidder en relevant kunnen der er brug for i landet. Det kunne være en professor i fysik eller en arkitekt. Hvis vi skal bygge atomkraftværk i Danmark, så bliver vi nødt til at hyre folk fra udlandet (se vores energipolitik). Det er en fortjeneste for samfundet når folk med relevant menneskelig kapital flytter dertil og et tab for samfundet når de flytter væk.

Det tredje er at folk nogle gange finder en familie udenfor landet som de gerne vil flytte sammen med i Danmark. Hvis man lukkede grænserne helt, så ville folk enten blive nødt til at droppe det med at flytte sammen, eller flytte til et andet land. Det betyder at man måske mister noget menneskeligt kapital og naturligvis at nogle mennesker får et ulykkeligere kærlighedsliv.

Vi er bestemt ikke modstandere af indvandring som sådan, vi er positive af ovenstående grunde, men det skal gøres ordentligt ellers får man store problemer — ligesom vi har i Danmark nu. Der kan være flere grunde til at indvandringen går skidt. Dem skal vi til nu.

For mange på en gang

Når indvandrere kommer til Danmark, så kræver det ofte at de lærer sproget dvs. dansk, for selvom danskere er ret gode til engelsk i internationale sammenligninger, så er vi ikke helt gode nok (se vores sprogpolitik). De skal med andre ord tilpasse sig til vores land, altså integreres. Der er også andre ting de skal lære, fx vores love og skikke, ellers kan de ikke deltage aktivt i landet på lige fod med danskerne.

Hvis vi antager at indvandrerne har den samme menneskelige kapital som danskerne, og altså kun mangler at lære sproget og dele af vores kultur, så er der stadig en begrænsning: Der kan ikke komme for mange af dem på en gang.

Betragt nyheden herunder fra TV2:

En række gymnasier i Aarhus og København har klasser med en stor overvægt af tosprogede elever, skriver Jyllands-Posten.

Udviklingen er et resultat af, at andelen af elever med indvandrerbaggrund i gymnasierne er mere end fordoblet fra 4,4 procent til 9,3 procent over de seneste 10 år. I hovedstaden har hver sjette nye elev udenlandsk baggrund.

Men det er også et resultat af, at mange indvandrerelever søger de samme gymnasier og studieretninger, og at de opsøger hinanden.

– Der er en tendens til, at eleverne søger sammen med andre elever, som ligner dem selv, siger rektor Trine Ladekarl Nellemann fra gymnasiet CPH West, hvor omkring 30 procent af eleverne har indvandrerbaggrund.

Mennesker søger personer som ligner dem selv; “Birds of a feather flock together“. Det sker i parforhold (assortative mating), blandt venner, og også større kredse. Derfor, hvis folk selv kan vælge, så vil man altid se at folk opdeler sig i grupper baseret på alt muligt. Det kan være politiske partier, racer, religioner, interesse i fodbold, eller alkoholvaner. Men to særlig stærke kræfter er race og religion.

Her kommer problemet mht. integration. Man kan godt integrere folk fra forskellige kulturer ind i en større kultur, men det kræver at de ikke får lov til at gruppere sig med hinanden i betydelig grad. I praksis vil det derfor betyde at antallet af dem man forsøger at integrere ikke må blive for stort ifht. gruppen man forsøger at integrere dem ind i. Dem som skal integreres skal også spredes ud blandt dem som de skal integreres hos, ellers så grupperer de sig bare sammen.

Begge dele er steder hvor dansk integrationspolitik har fejlet og stadig fejler. Vi tager alt for mange ind, og vi lader dem bo sammen med hinanden. Hvis de får lov til at bo sammen i store grupper, så tilpasser de sig kun meget langsomt samfundet. Så får man ikke integration, men multikultur dvs. parallelsamfund. Man er derfor nødt til at sænke antallet som kommer ind, og modvirke ghettodannelser ved at sprede dem ud.

Dem som ikke bidrager

Men hvad hvis dem man tager ind ikke har den samme menneskelige kapital? Hvad hvis de ikke er lige så smarte som danskerne? Hvad hvis de er uden uddannelse? Hvad hvis de er meget kriminelle? Faktisk har ca. alle indvandrere en mangel: de er ikke gode til dansk, ofte taler de slet ikke sproget. Men det er en mangel som for manges vedkommende er let at rette op på: man kan jo lære dansk hvis man besidder den rette intelligens og lysten til at lære dansk.

Man har faktisk undersøgt hvor godt forskellige indvandrergrupper bidrager til samfundet. Tallene er ikke overraskende hvis man følger med i medierne: De danske indvandrere set som en gruppe er mere kriminelle, dårligere uddannede, og er oftere på offentlig forsørgelse end danskere. Det koster penge, mange penge. Rapporten Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv som Velfærdskommissionen har udarbejdet indeholder følgende graf (fra kap. 13):

Grafen viser hvornår forskellige grupper statistisk set bidrager til samfundet og hvornår de ikke gør. Som man kan se, så er særligt Indvandrere fra mindre udviklede lande ikke særlig positive, de er faktisk i underskud det meste af tiden. Også grupperne Indvandrere fra mere udviklede lande og Efterkommere fra mindre udviklede lande er betydelige under danskerne. I kontrast kan man se at Dansk oprindelse og Efterkommere fra mere udviklede lande er næsten ens, danskere dog lidt bedre.

Hvis man summere det hele sammen, så kan man se hvad en gennemsnitlig person fra de forskellige grupper bidrager til samfundet i løbet af et liv:

Som det kan ses, så går næsten alle grupperne i minus. Det er fordi at vores land er økonomisk usundt, ikke engang danskerne går i plus. Nogle grupper grupper går dog meget mere i minus end andre. De koster altså samfundet penge. Grunden til at Indvandrer fra mere udviklet land ikke går i minus er primært at disse personer kommer til Danmark efter at de er vokset op. De er således ikke børn i Danmark og det betyder at de ikke giver udgifter til staten mens de er små (skole, sundhed, m.v.).

CEPOS har i 2009 lavet en analyse, baseret på samme model som den som blev brugt til beregningerne ovenfor, som viser at indvandringen koster Danmark sammenlagt 16 milliarder i 2010. Det er en betydelig sum penge. Til sammenligning så skal SU-reformen skal spare sølle 2.2 milliarder om året.

Målet med en indvandringspolitik er ganske simpel: Vi skal have linjerne på graferne til at være lige så høje som den danske eller højere (endnu bedre!). Eller ækvivalent, indvandrerne skal bidrage mindst lige så godt til Danmark som danskerne selv, og helst endnu mere.

Så man skal i gang med at sortere

Siden at det tydeligvis ikke går godt som det er lige nu, og hvis man gerne vil rette op på problemet, så bliver man nødt til at starte med at sortere i indvandrerne.

Det mest åbenlyse er at smide dem ud som laver grov kriminalitet. Kriminelle er dyre for samfundet, da de bruger politiet og retssystemets tid og desuden sidder i fængsel (hvilket også koster penge). Desuden så skader deres kriminelle adfærd samfundet, bl.a. i form af tyveri og vold (udgifter til sundhed). Helt ærligt, hvis de kommer til Danmark, så må de opføre sig ordentligt. Det er vores land, hvis de ikke vil tilpasse sig, så skal de smides ud/sendes hjem. Spørgsmålet er således kun hvilke former for kriminalitet som skal give en udvisningsdom. Som start så foreslår vi: mord, forsøg på mord, røveri, voldtægt, brandstiftelse, grov vold, og omfattende tyverier.

Det er dog kun første skridt, for selv hvis man smider en masse kriminelle indvandrere hjem, så går den resterende gruppe nok ikke i plus (eller bare i samme minus som danskerne). For at forstå det, så skal man forstå hvad der skaber en produktiv borger, og det kræver en mere finkornet sortering.

Hvad skaber en produktiv borger?

Der er utallige ting, men hvis man skal se på persontræk, altså noget man kan sortere i personer med som gerne vil bo i Danmark, så er der ingen vigtigere ting end intelligens. Intelligens har en stor effekt på hvor god uddannelse en person får (og kan få) hvilket har betydning for hvad de kommer til at få i løn og om hvorvidt de kan få et arbejde. Derudover, så har lav intelligens et kendt sammenhæng med kriminalitet og at leve på offentlig forsørgelse. Alle disse ting er meget vigtige for en persons økonomiske bidrag til samfundet.(Læs mere om intelligenssociologi her.) Hvis man skal sortere i personer, så er det meget dumt ikke at bruge den bedste metode. Intelligens er relativt nemt at måle som man fx gør til sessionsprøven, så det vil ikke være noget praktisk problem. Heller ikke med personer med et andet modersmål end dansk.

Præcis hvor smart man skal være for at få lov til at komme ind er et empirisk spørgsmål som kun forskning kan svare på. Et godt bud ville være IQ 100, som er gennemsnittet for danskere (og andre hvide). På den måde bliver gennemsnitsintelligensen med garanti i landet ikke negativt påvirket af indvandring. Det er muligt at sætte den lavere og stadig få en positiv effekt på gennemsnitsintelligensen, men det kommer an på fordelingen af dem som kommer ind og er et lidt mere kompliceret spørgsmål.

En anden ting er hvis personen har et job som venter på dem i landet, så er der ingen grund til at holde dem ude. De har jo allerede bevist at de kan og vil bidrage til samfundet. De kan således få en opholdstilladelse så længe at de har dette job. Hvis de beholder jobbet i flere år og ønsker at få dansk statsborgerskab, så skal de naturligvis have det.

Af andre relevante træk, så kan man måle folks danskkundskaber. Folk som er interesserede i at bo i Danmark har muligvis øvet sig på dansk hjemmefra (fx over internettet). Hvis de har, så er det jo et klart signal på at de ønsker at bo i landet og tilpasse sig.

Sidst, så er der den mulighed at en person som allerede er i landet har valgt at stå økonomisk inde for personen. I så fald kunne man give dem en opholdstilladelse så længe at denne person ønsker at stå økonomisk inde for dem. De ville således ikke have mulighed for at kunne få penge fra det offentlige, men de kan frit opholde sig her hvis andre betaler for dem. Ideen er særligt møntet på familiesammenføringer, fx med ældre personer som ikke er i stand til at arbejde og hvor deres børn ønsker at betale for dem. Det er således en version af ”åbne grænser, lukkede kasser” på personligt plan.

Danskernes holdninger

Som nævnt tidligere, så er der en efterhånden stor del danskere som vil stemme på DF, særligt pga. deres indvandrings- og EU-politik. CEPOS har lavet en analyse af danskernes holdninger til 5 forskellige indvandringsmodeller.

CEPOS beskriver tre af modellerne således:

1) Arbejdsmarkedsmodellen hvor der sorteres efter kvalifikationer Denne model giver kun adgang til indvandrere, hvis kvalifikationer efterspørges på arbejdsmarkedet. Dette adgangskrav vil være opfyldt med en indvandringsmodel, hvor man betinger indvandring af en forudgående aftale mellem en virksomhed og den pågældende indvandrer. Den såkaldte Green Card ordning er også et eksempel på en sådan model. Forskellen på de to varianter er, at den første betinger indvandring af en faktisk ansættelsesaftale, mens en Green Card ordning typisk belønner karakteristika, der sandsynliggør, at indvandreren kan finde beskæftigelse. Green Card modellen anvendes i flere indvandrerlande som eksempelvis Australien, Canada og New Zealand. Typiske karakteristika, der fokuseres på i Green Card ordninger, er for eksempel personens uddannelse og alder. Der findes også en Green Card ordning i Danmark, men denne bliver ikke fuldt udnyttet, i og med, at der er for få ansøgninger fra de efterspurgte højtuddannede. Dette skyldes blandt andet, at højtuddannede med gode indkomstmuligheder ikke har stort incitament til at flytte til Danmark pga. det høje skattetryk. For at tiltrække højtlønnede kræves særlig skattebegunstigelse som i forskerordningerne.

2) Åbne grænser lukkede kasser eller Blue Card modellen Denne model liberaliserer muligheden for at indvandre til Danmark, men der stilles krav om, at indvandrerne skal forsørge sig selv og de opnår ikke umiddelbart adgang til sociale ydelser. Modellen svarer til en såkaldt Blue Card model. Rationalet er, at man gennem kombinationen af åbne grænser og lukkede kasser fremmer indvandring af personer, der bidrager positivt til samfundsøkonomien. Det er dog ikke et krav for ophold, at man er i beskæftigelse – kravet er blot, at man ikke belaster de offentlige kasser. Efter nogle års beskæftigelse og positivt bidrag til offentlige ordningers finansiering optjenes en ret til medlemskab af disse ordninger. Rationalet i sidstnævnte er, at man skal yde et bidrag til ordningernes finansiering for senere potentielt at kunne nyde godt af dem. Modellen er et delvist opgør med anvendelsen af generøse universelle velfærdsydelser, idet indvandrerne ikke umiddelbart tildeles en ret til sociale ydelser.

3) Golfstats- eller gæstearbejdermodel Denne model anvendes bl.a. i golfstaterne. Indvandrerne får status som gæstearbejdere for en kortere eller længere periode. De opnår ikke rettigheder mht. sociale ydelser eller statsborgerskab. Retten til at arbejde i landet er begrænset til den periode, hvor de har et arbejde. Når arbejdet ophører, skal ”indvandreren” rejse hjem igen. Et eksempel på en mulig anvendelse af modellen kunne for eksempel være den aktuelle diskussion om anvendelsen af lægelige operationshold i det danske sundhedsvæsen. Man kan endvidere forestille sig modellen anvendt indenfor eksempelvis ældreplejen og andre serviceområder, hvor der er behov for import af arbejdskraft, der ikke nødvendigvis er højt kvalificeret. Rationalet for modellen er, at den sikrer en økonomisk gevinst for såvel værts- som oprindelsesland gennem den relativt høje løn gæstearbejderen modtager, i forhold til det han eller hun ville kunne tjene i hjemlandet. Den typisk yngre gæstearbejder vil således kunne vende tilbage til sit hjemland, med den nødvendige kapital til at etablere sig som lille erhvervsdrivende eller lignende.

De har i et telefon-interview med ca. 1000 danskere spurgt dem og deres holdninger til 5 modeller. De gennemsnitlige resultater er:

Og hvis man ser på partitilhørsforhold (dog uden LA):

Vores politik er inkluderer B, C, og D, så der burde være en betydelig mængde danskere som er enige med os. Og mon ikke at nogle af dem som mener nogle af de andre ting kan overtales med fornuft.