Skrevet for Internetpartiet: http://www.internetpartiet.nu/om-racisme-og-racer

 

Om racisme og racer

”racisme” er et ord som bliver brugt meget nu om dage, og dets betydning er også blevet meget bredere med tiden. Hvis man slår op i Den Danske Ordbog, så får man to betydninger af ordet: 1) ‘diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m.’ og 2) ‘forestilling om at mennesker kan inddeles i racer med bestemte fysiologiske, mentale og sociale særtræk der gør nogle racer overlegne eller underlegne i forhold til andre’.

Den første omhandler forskelsbehandling af personer eller grupper af personer udelukkende pga. deres race/etnicitet. Ordet ”udelukkende” er vigtigt her. Det skal være selve racen/etniciteten i sig selv som gør det, og ikke eventuelle statistiske forhold ved den gruppe som gør sig gældende. Dette er hvad man kan kalde for ”racediskriminering”, og det er vi imod. Folk bør optimalt set behandles som individer med de personlige egenskaber netop de besidder og ikke behandles hverken bedre eller værre pga. andre personer fra deres race/etniske baggrund. Vi er individualister.

Den anden betydning omhandler en empirisk påstand i to dele, nemlig at man 1) kan inddele personer i racer/etniske grupper, og at 2) disse racer/etniske grupper har statistiske egenskaber som kan være forskellige. Det er således videnskab og ikke humaniora som man skal henvende sig til for at få svaret på at racisme i 2. betydning er sandt eller falsk.

Det er en alvorlig fejl at blande de to ovenstående sammen.

 

Inddeling af racer/etniske grupper

Det har været meget populært i mange år efterhånden, særligt siden 1960’erne, at benægte at mennesker kan inddeles i racer/etniske grupper. Det er typisk indenfor humaniora at man hører den slags. Fx kunne man læse i Time fornylig at:

And on that much at least, he’s right. For one thing, science has no agreed-upon definition of “race”: however you slice up the population, the categories look pretty arbitrary. For another, science has no agreed-upon definition of “intelligence” either — let alone an agreed-upon method to test it. All kinds of cultural biases have been identified in IQ tests, for example. If there is something fundamental in our brains that regulates our capacity to learn, we have yet to separate its effects from the effects of everything that we experience after we’re born. [min emfase]

Eller fra et mere seriøst sted, så har The American Anthropological Association udgivet en kommentar om race:

In the United States both scholars and the general public have been conditioned to viewing human races as natural and separate divisions within the human species based on visible physical differences. With the vast expansion of scientific knowledge in this century, however, it has become clear that human populations are not unambiguous, clearly demarcated, biologically distinct groups. Evidence from the analysis of genetics (e.g., DNA) indicates that most physical variation, about 94%, lies within so-called racial groups. Conventional geographic “racial” groupings differ from one another only in about 6% of their genes. This means that there is greater variation within “racial” groups than between them. In neighboring populations there is much overlapping of genes and their phenotypic (physical) expressions. Throughout history whenever different groups have come into contact, they have interbred. The continued sharing of genetic materials has maintained all of humankind as a single species.

Physical variations in any given trait tend to occur gradually rather than abruptly over geographic areas. And because physical traits are inherited independently of one another, knowing the range of one trait does not predict the presence of others. For example, skin color varies largely from light in the temperate areas in the north to dark in the tropical areas in the south; its intensity is not related to nose shape or hair texture. Dark skin may be associated with frizzy or kinky hair or curly or wavy or straight hair, all of which are found among different indigenous peoples in tropical regions. These facts render any attempt to establish lines of division among biological populations both arbitrary and subjective.

Historical research has shown that the idea of “race” has always carried more meanings than mere physical differences; indeed, physical variations in the human species have no meaning except the social ones that humans put on them. Today scholars in many fields argue that “race” as it is understood in the United States of America was a social mechanism invented during the 18th century to refer to those populations brought together in colonial America: the English and other European settlers, the conquered Indian peoples, and those peoples of Africa brought in to provide slave labor.

From its inception, this modern concept of “race” was modeled after an ancient theorem of the Great Chain of Being, which posited natural categories on a hierarchy established by God or nature. Thus “race” was a mode of classification linked specifically to peoples in the colonial situation. It subsumed a growing ideology of inequality devised to rationalize European attitudes and treatment of the conquered and enslaved peoples. Proponents of slavery in particular during the 19th century used “race” to justify the retention of slavery. The ideology magnified the differences among Europeans, Africans, and Indians, established a rigid hierarchy of socially exclusive categories underscored and bolstered unequal rank and status differences, and provided the rationalization that the inequality was natural or God-given. The different physical traits of African-Americans and Indians became markers or symbols of their status differences.

As they were constructing US society, leaders among European-Americans fabricated the cultural/behavioral characteristics associated with each “race,” linking superior traits with Europeans and negative and inferior ones to blacks and Indians. Numerous arbitrary and fictitious beliefs about the different peoples were institutionalized and deeply embedded in American thought. […]

Osv. Racer er sociale konstruktioner, de genetiske forskelle mellem dem er ubetydelige osv.. Kortere versioner af det ovenstående citeres ofte i lærebøger (fx [1 s. 215ff]).

Så, videnskaben har talt, racer enten findes ikke eller findes kun som sociale grupper uden biologisk fundament, eller er uden betydning (”race is only skin deep”).

Men det er bare ikke rigtigt. Videnskaben har bevæget sig i en mere og mere race-realistisk retning siden moderne genteknologi blev udviklet. Det er klart for når man sidder med de rå genetiske data, så er det umuligt ikke at se mønstre som passer med inddelinger som antropologer i tidligere tider har lavet før de blev så politisk korrekte. Det er dog ikke fordi at man ikke kunne vide at racer fandtes før eller deres ca. inddeling (se [2]), men det er bare blevet endnu mere tydeligt. Den moderne forskning blev kickstartet af Cavalli-Sforza i 1994 med hans bog The history and geography of human genes[3]. Feltet som omhandler dannelsen af arter og underarter hedder population genetics. Racer er videnskabeligt set ikke andet end underarter af samme art. Grupper som er relevant forskellige genetisk set, men som stadig godt kan parre sig indbyrdes.

Biologien bag racer er egentlig simpel nok. Hvis man tager en gruppe dyr og spreder den meget ud eller deler den i ind i mindre grupper (fx på hver sin ø), og det resulterer i at dyrene ikke parrer sig så meget sammen med dem som er langt væk/geografisk adskilte fra dem, så vil der med tiden opstå genetiske forskelle på de to grupper. Det kan ske alene pga. at mutationer hober sig op med tiden (genetic drift). Hvis dyrene befinder sig i forskellige omgivelser, så vil dyrene begynde at tilpasse sig de omgivelser de befinder sig i — det er grundideen i naturlig selektion. Som det er sket med så mange dyr, så er det også sket med mennesker. Hudfarven er det mest åbenlyse eksempel på de forskellige grupper af mennesker har forskellige statistiske egenskaber, og de forskellige mængder af sollys er naturligvis årsagen.

 

Raceinddelinger

Man kunne fristes til at stille spørgsmålet: Hvor mange racer er der egentlig? Svaret er: Hvor mange har du lyst til? I hvert fald næsten. Pointen er at det kommer an på hvor mange detaljer man ønsker at få, og hvor detaljeret data man har. Men inddelingen er ikke tilfældig og er begrænset af dataene. Man kan således starte med at sige hvor finkornet en oversigt man vil have, og så få computeren til at regne på det. I Cavalli-Sforza m.fl.’s epokegørende bog nævnt tidligere, ønskede man at se på 10 racer/grupper. Så fik man dette resultat: (1) Bushmen and Pygmies; (2) sub-Saharan Africans; (3) South Asians and North Africans; (4) Europeans; (5) East Asians; (6) Arctic Peoples; (7) Native American Indians; (8) Southeast Asians; (9) Pacific Islanders; and (10) the Australian Aborigines and the Aboriginal New Guineans. [citeret fra 4]. En nyere grafisk oversigt ser fx således ud:

Det er meget nemt at se forskel på de større grupper af mennesker. Deres placering på dette xy-plot er ikke forudbestemt af mennesker, men er et resultat af koden ved at analysere de genetiske data for mønstre.Det et tydeligt at se på billedet ovenfor at nogle grupper ligger tættere på hinanden end andre grupper, og det skyldes at de genetisk set er nærmere beslægtede. Man kan også opstille det på en anden måde, hvor det er nemmere at tænke på hvor mange clusters der er. ”clusters” er Cavalli-Sforza’s eget foretrukne term, som han nok mest af alt har valgt i et forsøg på at undgå politiske problemer med ordet ”race”. (Det lykkedes i øvrigt ikke.)

Billedet (et kladogram) nedenfor stammer fra samme bog (men citeret fra [5 s. 429]).

Så, hvor mange racer er der? Tja. Man kan godt snakke om 1 menneskerace, hvilket folk også nogle gange gør fx ”No Hope For the Human Race”. Mennesker har faktisk relativt lidt variation ifht. mange andre arter. Ca. 85% af variationen i menneskelige gener findes indenfor små grupperinger, og kun 15% i mellem dem (se Wiki). Til sammenligning som analyserede nogle forskere 28 hunde’racer’ og fandt at ca. 23% af variationen var på tværs af grupperne [8].Men altså ikke ubetydeligt lidt variation som vi skal se. (At tro det er at begå Lewontin’s fejlslutning.)

Men hvad nu hvis vi vil have lidt flere detaljer og altså 2 inddelinger? Så går man hen til første deling, dvs. den mellem afrikanere (øverst) og ikke-afrikanere (nederst). Denne inddeling skyldes historisk set at mennesket først udviklede sig i Afrika, og nogle af dem så senere er udvandret. Næste inddeling skiller sydasiater fra alle andre (”Australian” er indfødte australiere, ikke de europæere som bor der nu). Næste igen skiller sydøstasiater fra alle andre. Næste igen skiller kaukasere fra de resterende asiater. Osv. Hvis man har nok data, så kan man også se forskel på grupperinger indenfor fx Europa.[9]

 

Har det så nogen reel betydning i dag?

Næste spørgsmål går på om det egentlig betyder noget i dag, udover at altså at man kan se forskel på folk i hudfarve, hårfarve, og med fancy matematik også se forskel på hvor folk kommer fra.

Svaret er ”ja”. Det mest åbenlyse område er indenfor medicin, der er ligefrem et helt felt omkring det. Mange sygdomme er delvist arvelige, og der er genetiske forskelle på tværs af racerne mht. deres udbredelse. Det typiske eksempel er sygdommen Sickle-cell anemia. Den skyldes et bestemt gen som er langt mere udbredt blandt afrikanere end blandt alle andre. Det lyder underligt, tænker du måske, men det er faktisk eksempel på hvor hård naturen er. Det viser sig at hvis man har 1 kopi af sicke-cell anemia genet, så bliver man delvist immun overfor malaria, men hvis man har 2 så bliver man syg. Et sådant gen kan faktisk godt sprede sig, men kun hvis at der er meget malaria i det område. Hvis der ikke er, så vil naturlig selektion skille sig af med genet. Det er det som er sket blandt ikke-afrikanere hvor malaria ikke har været så udbredt, og derfor er sickle-cell anemia genet sjældent hos dem. Det er særligt sjældent hos nordeuropæere, som danskerne jo tilhører.

Der er en række andre sygdomme som er ligesom sick-cell anemia, men der er også polygenetiske sygdomme som ikke er lige udbredt på tværs af racerne. Et nyere studie[6] undersøgte flere tusind afro-amerikanere og fandt at jo flere afrikanske gener de havde, jo større sandsynlighed havde for at få type 2 diabetes. Man kan lave den slags studier fordi at afro-amerikanere kun er 83.7% afrikanere, og altså har ca. 16.3% gener fra andre racer, primært europæere som de har parret sig med gennem de flere hundrede år de har boet i USA. Der er et utal af lign. sammenhænge som dem jeg har nævnt her.

 

Slutbemærkninger

Det er irrationelt at ignorere relevant information, og det gælder også for viden om racer. Ser man særligt på medicin, så kan viden om racer hjælpe med at diagnosticere sygdomme hurtigere hvilket redder liv. Hvis forskellige racer reagerer forskelligt på forskellige typer af medicin, så kan det også hjælpe med at vælge den rigtige behandling. Hvem ved hvad videnskaben finder ud af i fremtiden? Se også [7] for en diskussion af vigtigheden af racer for medicin.

 

Referencer

1. Ahearn, Laura M. Living language: an introduction to linguistic anthropology. Vol. 7. John Wiley & Sons, 2011.

2. Baker, John R. Race. 1974. 978-1471640582

3. Cavalli-Sforza, L. Luigi Luca, Paolo Menozzi, and Alberto Piazza. The history and geography of human genes. Princeton university press, 1994.

4. Lynn, Richard. Race differences in intelligence: An evolutionary analysis. Washington Summit Publishers, 2006.

5. Jensen, Arthur Robert. The g factor: The science of mental ability. Westport, CT: Praeger, 1998.

6. Cheng, Ching-Yu, et al. “African ancestry and its correlation to type 2 diabetes in African Americans: a genetic admixture analysis in three US population cohorts.” PloS one 7.3 (2012): e32840.

7. Burchard, Esteban González, et al. “The importance of race and ethnic background in biomedical research and clinical practice.” New England Journal of Medicine 348.12 (2003): 1170-1175.

8. Irion, D. N., et al. “Analysis of genetic variation in 28 dog breed populations with 100 microsatellite markers.” Journal of Heredity 94.1 (2003): 81-87.

9. Nelis, Mari, et al. “Genetic structure of Europeans: a view from the North–East.” PloS one 4.5 (2009): e5472.