Helmuth Nyborg fundet skyldig i videnskabelig uredelighed, men det er ikke helt så enkelt


Artikel skrevet med tanken om udgivelse hos et mere signifikant medie end min blog.

Efter at have læst Forskerforums, Politikens, og Jyllands-Postens nyheder om Nyborg, så blev det klart for mig at nogen måtte skrive en bedre beskrivelse af situationen da disse er stærkt partiske. Forskerforum er åbenbart solokilde til de andre, hvilket er en noget tvivlsom praksis når Forskerforum er kendt for at være partisk. De to store aviser bygger således en historie på en partisk beskrivelse i stedet for at læse afgørelsen selv som journalister burde. Gør man det, så får man nok et noget andet syn på tingene. At de har brugt Forskerforum som kilde bekræftes i lyset af at begge vælger at bruge begrebet “fusker” som ikke er anvendt af UVVU i deres afgørelse. Slår man “fusk” op i Den Danske Ordbog, så bliver man henvist til “svindel” som igen defineres som “ handlemåde hvis formål er at snyde eller narre nogen”. UVVU har ikke udtalt sig om Nyborg skulle have forsøgt at snyde eller narre nogen (ingen af ordene findes i afgørelsen). Til gengæld kaldes han “forskningsfusker” af Forskerforum. UVVU havde ellers gjort det nemt for journalisterne ved selv at skrive et kort resumé på 1.5 side.

Kort om studiet

Nyborgs studie var et forsøg på at estimere den samlede effekt af to forskellige effekter på den gennemsnitlige danske befolkningsintelligens. Den første er at smartere mennesker får færre børn end mindre smarte mennesker, hvilket med tiden fører til at den gennemsnitlige genetiske befolkningsintelligens falder. Den anden er at Danmark har stor indvandring primært fra lande hvis befolkninger er betydeligt mindre intelligente i gennemsnit end den etnisk danske befolkning. Såfremt at disse forskelle er delvist genetiske, så fører det også til et fald i den gennemsnitlige genetiske befolkningsintelligens. Flere studier er blevet udgivet som viser tegn på disse effekter fra bl.a. Danmark og Finland.

De to forhold

Der er to forhold som Nyborg dømmes skyldig i, nemlig 1) “at Indklagede forsætligt har foretaget uretmæssig angivelse af forfatterrolle, jf. bekendtgørelsen om UVVU § 2, nr. 6”, og 2) “at Indklagede

groft uagtsomt har angivet en vildledende reference på en sådan måde, der må sidestilles med uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data, jf. bekendtgørelsen om UVVU § 2, nr. 1.”. Loven findes her. Det er således disse to stykker det drejer sig om:

  • 1) Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.

  • 6) Uretmæssig angivelse af forfatterrolle, titel eller arbejdssted.

Nyborg blev også anklaget for andre forhold, men blev frifundet.

Den første klage
Nyborg har i artiklen henvist til nogle fertilitetstal fra FN (et mål for hvor mange børn nogen får). Nyborg har dog foretaget en mellemregning som ikke er nævnt i artiklen og som ikke umiddelbart er gennemskuelig. Det er en klar fejl, og en som Nyborg har forsøgt at rette på ved at indsende et tillæg til det pågældende tidsskrift (Personality and Individual Differences). Det er normal praksis når der bliver fundet fejl i artikler i akademiske journaler.

Man bør også tage i betragtning at videnskabelige studier indeholder et stort antal kildehenvisninger, ca. 54 indenfor socialvidenskab. Hvis man regner med at sandsynligheden for at lave en fejlagtig kildehenvisning er bare 2%, så er sandsynligheden for at et videnskabeligt studie indeholder mindst én fejl ca. 66%. Det virker således ikke på sin plads at blive kaldt videnskabeligt uredelig for at lave lavet en sådan fejl. Det vidner snarere om at peer-reviewet (bedømmelse af artiklen af uafhængige eksperter før udgivelse) af artiklen har været mangelfuldt da de ikke har opdaget at der manglede en mellemregning.

Det mest underlige er her loven som er udformet på en sådan måde at bevidst svindel ved at opfinde data, og fejl ved at glemme at give en mellemregning betragtes som at være af samme kaliber. Det er nok denne sammenblanding i loven som nok giver anledning til påstandene om fusk.

Den anden klage
Baggrunden for det andet forhold er at Nyborg har købt sig til bistand fra en vis Jørn Ebbe Vig. Det drejer sig om bistand til den analysemodel som Nyborg brugte. Nyborg siger at Vig kun har bidraget til metodesektionen og ikke resten af artiklen. Nyborg tilbyder Vig medforfatterskab på artiklen, hvilket Vig afviser. Udvalget mener at Vig burde have været nævnt under anerkendelses-sektionen, men antageligvis har Vig også nægtet dette. Vig anfører som begrundelse for at nægte medforfatterskab at han kun har bidraget mod metoden og i øvrigt er blevet betalt for det. Nyborg vælger herefter at udgive artiklen selv.

Det mener UVVU ikke er i orden, da Vig jo har bidraget. Omvendt set, så virker det tåbeligt at artiklen slet ikke kan udgives fordi at en person som skal nævnes if. UVVU ikke selv vil nævnes som medforfatter. Skulle Nyborg i stedet have undladt at udgive artiklen efter at have brugt mange timer på den? Eller skulle han have udgivet den med Vig som medforfatter alligevel? Der synes ikke at være nogen helt god løsning.

Nyborg henviser herefter til en international standard for forfatterskab (Vancouver-reglen) om at kun personer som har bidraget til 1) koncept og design, eller analyse og fortolkning, OG har skrevet udkastet til artiklen og rettet kritisk i udkastet for vigtigt intellektuelt indhold, OG har deltaget i den endelige beslutning om udgivelse, kan skrives som forfatter. Bemærk at alle tre skal gælde før at nogen kan ses som en forfatter. Da Vig ikke overholder alle tre krav, skal han således ikke skrives som medforfatter if. reglen.

Baggrunden for den ovenstående regel er at antallet af forfattere på videnskabelige artikler har været stødt stigende i mange år, både pga. større projekter som kræver mere samarbejde men også pga. den øgede konkurrence og fokus på hvor mange artikler man har udgivet. Derfor forsøger forskere som regel at blive nævnt så ofte som muligt som medforfattere. Vancouver-reglen er antageligvis lavet for at modvirke denne tendens. UVVU finder det dog ikke relevant fordi at “reglerne ikke er fulgt” (ingen nærmere forklaring givet).

Det skal dog siges at der er en god grund til at medforfattere generelt bør angives. Det tydeligste eksempel herpå er indenfor medicin hvor medicinalvirksomheder ofte ansætter folk til at skrive artikler, som så bliver udgivet under en anden og tilsyneladende uafhængig forskers navn. På den måde virker det nemlig som om at artiklen ikke kommet fra virksomheden. Baggrunden for denne praksis er at forskning viser at den forskning som medicinalvirksomheder udfører er upålidelig. Det virker dog mindre vigtigt når der er tale om en befolkningsfremskrivning indenfor psykologien hvor der ikke er nogen tydelig økonomisk interesse.

Konklusion
Politiken skriver at ”Sidste uge udtalte Helmuth Nyborg sig som iq-ekspert i medierne. Det kommer ikke til at ske igen. […]”. Det tror jeg nu nok, for der er ingen andre i Danmark mig bekendt som ved mere om emnet end Helmuth Nyborg, i hvert fald ingen som tør stå frem med så politisk ukorrekt forskning (rigtig eller ej).

,