Forleden skrev en britisk journalist om nogle knapt så positive ting ved Danmark. http://www.theguardian.com/world/2014/jan/27/scandinavian-miracle-brutal-truth-denmark-norway-sweden (af Michael Booth).

Detektor har åbenbart lavet et faktatjek af den, og påstår derefter at den er “var fuld af fejl”. Jeg forventede en sober gennemgang, men blev meget skuffet!

–

Påstand 1: Andet største forbrug af antidepressiv

– De hævder at være de lykkeligste mennesker i verden, men hvorfor ikke nævne det faktum, at de ligger nummer to, kun overgået af Island, når det kommer til at forbruge antidepressiv medicin?“True, they claim to be the happiest people in the world, but why no mention of the fact they are second only to Iceland when it comes to consuming anti- depressants?”

Danskernes forbrug af antidepressiv medicin er højt. Men Michael Booth overdriver, når han placerer Danmark som nummer to. Ifølge de seneste tal fra OECD indtager Danmark nemlig en fjerdeplads.

DR nævner ikke at Booth rent faktisk linkede til kilden. Booths eneste fejl bestod i at linke til OECD’s rapport fra 2012 i stedet for 2013-udgaven. I 2012-udgaven er Danmark ganske rigtigt nummer 2.

En temmelig lille fejl.

Det stadig høje forbrug af antidepressiv medicin har en god forklaring. I Danmark bruger man nemlig ikke kun antidepressiv medicin mod depressionen.

Det fortæller professor ved Institut for Klinisk Medicin på Århus Universitet Poul Videbech.

– Vi bruger det også mod angst, og vi bruger det i visse tilfælde mod smertebehandling, siger han.

Blandt andet har antidepressiverne erstattet andre typer medicin, som stadig benyttes flittigt i andre land.

– I Norge bruger man meget mere det, som hedder benzodiazepiner mod angst. Og det er vi for længst holdt op med at gøre i Danmark, fordi der er en masse ulemper og bivirkninger. Derfor kan man ikke rigtigt bruge medicinalstatistikken til noget, siger Poul Videbech.

Derudover kan brugen af antidepressiver ifølge eksperten heller ikke bruges til at sige noget om, hvor lykkelige eller ulykkelige danskerne er:

– Det er noget pjat. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Depressionsforekomsten i Danmark – den er nogenlunde på niveau med i alle andre vestlige lande og i øvrigt også i andre kulturer.

Okay, men alt sammen irrelevant.

Påstand 2: Højeste gæld i verden

– Danskerne har også det højeste niveau af privat gæld i verden.“The Danes also have the highest level of private debt in the world.”

Ganske rigtigt ligger danskerne ifølge OECD i top, når man sammenligner den samlede gæld pr. indbygger med andre lande.

Det giver dog ingen mening at konkludere noget ud fra dette, fortæller professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen.

– Det hører med til billedet, at den typiske familie også har nogle værdier. Gælden modsvares af værdien af en lejlighed eller et hus, folkepensionsopsparinger og så videre, siger han.

Ser man i stedet på danskernes nettoformuer, der er den samlede formue fratrukket gælden, ser danskernes økonomi da også langt sundere ud. En opgørelse fra Nationalbanken fra 2011 placerer danskerne på en 11. plads ud af 19 lande.

– Når vi kigger på nettogælden, så er Danmark ikke specielt anderledes end andre lande, siger Torben M. Andersen.

Jeg ved ikke hvor fejlen skulle være. De giver ham jo ret.

Påstand 3: Dårlig produktivitet

– De arbejder også færre timer om året end de fleste i resten af verden. Som et resultat er produktiviteten bekymrende dårlig.“They also work fewer hours per year than most of the rest of the world. As a result, productivity is worryingly sluggish.”

Ifølge OECD ligger Danmark nummer fem på listen over færreste arbejdstimer blandt OECD’s medlemslande.

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Flemming Ibsen overser Michael Booth dog en vigtig pointe om danskernes arbejdstid.

– Der, hvor han fejler, det er jo, når vi ser på vores erhvervsfrekvens – altså hvor mange melder sig egentlig på arbejdsmarkedet i alderen 15-64 år. Og der har vi altså en af verdens højeste erhvervsfrekvenser, siger han.

Danmark får derfor et lav timetal, fordi erhvervsfrekvensen er høj. I lande med en lav erhvervsfrekvens, fx hvor få kvinder er på arbejdsmarkedet, vil de, der arbejder, skulle arbejde flere timer.

– Tager vi det hele med, har han ganske enkelt ikke ret i, at vi arbejder mindre end andre lande, siger Flemming Ibsen.

Ser man på den danske produktivitet, som Michael Booth også kritiserer, ligger Danmark ifølge OECD’s tal på en 7. plads over de mest produktive lande i OECD.

Igen giver de manden ret. Betydningen af resultatet er det de anfægter, men det er jo ikke ligefrem en “faktuel fejl” (hvad er en ufaktuel fejl?)

Påstand 4: Fjerde største økologiske fodaftryk

– De har det fjerde største økologiske fodaftryk pr. indbygger i verden.“They have the fourth largest per capita ecological footprint in the world.”

I rapporten “Living Planet Report”, som er udgivet Verdensnaturfonden i 2012, rangerer Danmark ganske rigtigt på en fjerdeplads.

Men det lader ikke til, at Michael Booth har set eller hørt Detektor. Programmet har nemlig hele to gange tidligere punkteret påstanden om, at Danmark har verdens fjerdestørste økologiske fodaftryk.

John Nordbo, leder af klimaprogrammet hos Verdensnaturfonden og medforfatter til rapporten, sagde dengang sådan om Danmarks placering:

– Om vi ligger på fjedrepladsen, eller om man måske ligger på ottendepladsen, det synes jeg ikke, man kan være sikker på.

Samme melding lyder fra professor Katherine Richardson, som er leder af Bæredygtighedscenteret på Københavns Universitet.

– Det er ikke nogen absolut videnskab. Så vi kan ikke sige ud fra de analyser, om Danmark ligger nummer 10, 6, 11 eller 15. Men vi kan godt sige, at Danmark ligger højt, lyder det fra professoren.

Detektor lader ikke til at have punkteret noget, igen giver de manden ret, men pointerer blot at målingerne ikke er så pålidelige. Fint nok, men ikke relevant til hvad selve målingerne viser.

Påstand 5: DSB tæt på konkurs og tog kører ikke til tiden

– DSB har de seneste år balanceret på randen til konkurs, og man kan regne med, at togene ikke kører til tiden.“The Danish national rail company has skirted bankruptcy in recent years, and the trains most assuredly do not run on time.”

Michael Booth kommer med to påstande om DSB: For det første hævder han, at de er ved at gå konkurs, og for det andet mener han ikke, at togene kører til tiden.

I forhold til den første påstand, så har Michael Booth ret i, at DSB har haft flere økonomiske kriser i de senere år, men han glemmer en detalje i forhold til, om DSB kan gå konkurs. DSB er nemlig statsejet, så det ville kræve, at staten besluttede at lukke butikken eller at den danske stat gik konkurs.

I forhold til hans anden påstand angående togtiderne, så er der større faktuelle problemer.

Det er Banedanmark, der overvåger togtrafikken og registrerer forsinkelser i Danmark, og i forbindelse med registreringen opdeler de den danske togtrafik i to grupper:

Den ene gruppe, S-togene i og omkring hovedstadsområdet, er ifølge Banedanmarksdefinition rettidige, hvis de ankommer mindre end 2 minutter og 29 sekunder for sent. Og Banedanmarks tal viser, at 94,5 procent af togene kom til tiden i 2013.

Den anden gruppe dækker over den resterende togdrift i Danmark med undtagelse af nogle enkelte lokalbaner. Ifølge Banedanmarks definition er denne gruppe tog rettidige, hvis de er mindre end 4 minutter og 59 sekunder forsinkede. Og i 2013 ankom 91,1 procent af togene i den gruppe til tiden.

Langt størstedelen af de danske tog ankommer altså til tiden. Michael Booth er derfor ude på overdrevet, når han påstår, at man kan regne med, at de danske tog ikke kører til tiden.

Nu skrev han jo ikke at de var ved at gå konkurs. Han skrev at de havde været på randen af konkurs i de seneste år. Altså, at de har været tæt på. Det må vel siges at være korrekt når de ikke har flere penge. At de i praksis ikke kan gå konkurs så nemt da staten jo ejer dem (dvs. du betaler når de er inkompetente) er en anden sag. Det kommer lidt an på fortolkningen af hvad han mente. Jeg tror bare han mente at de ikke kan finde ud af at køre deres virksomhed og ikke har penge på kisten.

Hans påstand med togtiderne er for vag til at blive testet. Man kan dog sammenligne med andre lande, fx Storbritannien selv. Danmarks tog lader til at køre en smule bedre.

86.2% of trains arrived at their destination on time between 13 October 2013 and 9 November 2013 in Great Britain, a decrease from 88.9% for the same period last year (GB total). The GB average headline figure incorporates Public Performance Measure (PPM) averages for operators franchised by devolved administrations (Arriva Trains Wales, First Scotrail, London Overground and Merseyrail), and non-franchised operators (Grand Central, Heathrow Express and Hull Trains), however, the following table covers only DfT franchised operators.

Påstand 6: Hyppigste tilfælde af kræft i verden

– Danskerne har de hyppigste tilfælde af kræft på planeten.“The Danes have the highest cancer rates on the planet.”

Ifølge The World Cancer Research Fund, som indsamler antallet af registrerede kræfttilfælde i verdens lande, ligger Danmark ganske rigtigt nummer et som det land, der har flest registrerede kræfttilfælde pr. indbygger.

Men det betyder ikke, at vi er den befolkningsgruppe, der har mest kræft, fortæller overlæge Hans Storm, der er afdelingschef for Forebyggelse og Dokumentation hos Kræftens Bekæmpelse:

– Den danske befolkning, ligesom mange af de andre europæiske befolkninger, bliver ret gamle. Og vi ved, at kræftsygdommene stiger med alderen og er meget mere alvorlige jo ældre. Mange af de lande, man sammenligner med her, der er middellevetiden nede omkring 55-60 år. Det er altså før kræftsygdommene rigtig opstår. Og det giver jo selvfølgelig nogle skævheder i sådan en sammenligning, siger han.

Dertil kommer, at det danske sundhedsvæsen fanger mange kræfttilfælde i et tidligt stadie fortæller Mette Nørgaard, der leder af den regionale og nationale kræftovervågning på Aarhus Universitetshospital.

– Det er ikke en helt fair påstand, fordi vi i Danmark dels er gode til at registrere alle de tilfælde, vi reelt har. Dels fordi vi måske er gode til at diagnosticere på et tidligere tidspunkt end i lande, hvor der er mindre god adgang til sundhedsvæsnet.”

Igen giver de manden ret. Han har jo bare brugt internationalt anerkendte tal. Har Detektor tænkt sig blot at brokke sig over enhvert datasæt? Intet datasæt er perfekt.

Påstand 7: Fattigdom er fordoblet

– Andelen af personer under fattigdomsgrænsen er fordoblet i løbet af det seneste årti.“The proportion of people below the poverty line has doubled over the last decade.”

Hvis man bruger den danske fattigdomsgrænse har Michael Booth ret i, at antallet af personer, der lever under fattigdomsgrænsen, er fordoblet det seneste årti.

Ifølge den danske fattigdomsgrænse er en person fattig, hvis vedkommende tre år i træk har en indkomst, der ligger 50 procent under den såkaldte medianindkomst.

I 1999 lå 16.000 danskere under denne grænse, mens antallet i 2010 var steget til 42.000 personer. Altså en stigning på cirka 2,5 gang.

Men bruger man i stedet den europæiske fattigdomsgrænse, som de europæiske lande normalt måles ud fra, tegner der sig et andet billede.

Ifølge den har man risiko for fattigdom, hvis man i ét år har en indkomst, der ligger 60 procent under medianindkomsten. Og den viser, at der er sket en stigning på mindre end 12 procent i gruppen af personer, som har risiko for fattigdom. Altså langt fra en fordobling.

Heller ikke OECD’s tal viser en fordobling, men derimod blot en stigning på 18 procent.

Om andelen af personer under fattigdomsgrænsen er fordoblet i løbet af det seneste årti, er altså et spørgsmål om, hvilken grænse man kigger på.

Igen har manden brugt en anerkendt kilde og havde brugt den rigtigt. At han så ikke brugte den Detektor synes om, er vel noget andet. Og hvis man brugte nogle af de andre, så ville man måske få et tredje svar. Det er ikke nogen decideret fejl, men et kildevalg.

Påstand 8: Danske skoleelever dårligere end britiske

– Ifølge OECD’s Programme for International Student Assessment (Pisa) halter de danske skoler selv bagefter de britiske.“According to the OECD’s Programme for International Student Assessment rankings (Pisa), Denmark’s schools lag behind even the UK’s.”

Den seneste Pisa-rapport fra 2013 viste dødt løb mellem Danmark og Storbritannien i fagene matematik og læsning. Resultatet var nemlig så tæt, at den såkaldte statistiske usikkerhed gjorde, at der ikke var nogen reel forskel mellem de to lande.

I naturfag klarer de britiske elever sig dog en anelse bedre end de danske. Danmark får 498, mens Storbritannien får 514.

Ifølge professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Århus Universitet, Niels Egelund, er forskellen signifikant. Han mener dog ikke englændernes forspring i naturfag kan bruges til at sige, at briterne er bedre i skolen end danskerne.

– Jeg synes det vil være lidt fattigt at sige: på baggrund af målinger i naturfag, så kan vi sige, at Storbritannien ligger over. Jeg vil hellere udtrykke det på den måde, at vi ligger stort set ens,” siger han.

Læs hele Michael Booths svar til Detektor her.

Igen har manden ret. Danmark ligger jo under UK i PISA-undersøgelsen. Den statistiske usikkerhed gør ikke, at man kan sige at der er ikke er nogen forskel. Den gør at man ikke kan sige med sikkerhed at der er en forskel. Men if. rangeringen er DK utvivlsomt under UK. Samtidig, så hvis man lagde resultaterne sammen i en pulje (de korrelerer alligevel meget højt, pga. g-faktor), så er hele forskellen formentlig signifikant.