Min artikel i Danskeren


Helmuth Nyborg gjorde mig opmærksom på at Den Danske Forening (DDF) havde trykt min artikel i deres blad Danskeren (Danskeren nr. 1 – 2014). Historien er således. Af egen initiativ undersøgte jeg omtalen af ekstremisme i danske medier. Det var fordi jeg fandt ud af at man som universitetsstuderende havde fri adgang til artikeldatabasen Infomedia, og fordi at de ting som nogle påstod i medierne om journalisternes bias havde en meget lav sandsynlighed for at være rigtigt når man nu ved at journalister er meget venstreorienterede. Derefter hyggede jeg mig egentlig bare med at lave undersøgelsen og så lagde jeg den ud på min side da jeg var færdig. Jeg sendte en email til Den Korte Avis og de omtalte den så.

Ca. 2 måneder senere fik jeg så en email fra en af den fra DDF, som spurgte lidt mere ind til baggrunden for den. Derefter blev det foreslået senere at jeg kunne udgive den i Trykkefrihedsselskabets blad (Sappho) eller DDF’s blad. Hertil svarede jeg at:

Hej [navn]

Jeg er ikke selv nationalist eller konservativ og har ikke de store sympatier for de ideologier, og jeg har ingen interesse i at udgive tekster hos DDF eller TFS. Men min undersøgelse er lagt frit på nettet under en Creative Commons licens, så hvis andre har lyst til at bringe den eller bruge den, så står det dem helt frit. Jeg har jo også lagt data-sættet op, så man kan gå lidt mere i dybden hvis man vil. 🙂

Jeg undersøgte, som nævnt, blot situationen fordi at jeg ikke troede på de ting som nogle personer påstod i medierne, nemlig at journalisters politiske tilhørsfløj/egne politiske meninger, ikke har nogen nævneværdig effekt på deres arbejde.

Der har i øvrigt været nogle kritikpunkter af den i kommentarsporet på Uriasposten (national-konservativ blog). Jeg har i sinde at følge op på nogle af dem, men har ikke haft tid lige nu, da mine universitetsstudier kræver noget tid og min kæreste fra USA har været på besøg siden d. 17 december.

Mht. journalisterne på mainstream medier, så tror jeg ikke at du skal regne med at de omtaler den. Jeg har dog ikke forsøgt at få dem til at omtale den heller, da jeg kun sendte den til Den Korte Avis og vistnok TFS. For min skyld må du gerne sende den til mainstream medierne, jeg tror dog ikke at de vil tage emnet op. Men man kunne nok med fordel forsøge at skrive et læserbrev om den, eller en kronik. Hvis du hører om nogen som omtaler den, så sig gerne til. 🙂

Mvh.
Emil

De har så valgt at bringe den, hvilket jeg ikke var klar over. Som sådan er problemet kun at det ser ud som om at jeg selv har indsendt den, når det i virkeligheden er tilfældet at de har bragt en artikel som var lovlig at bringe for alle og enhver. Men det kan da være at ANTIFA holder mere øje med mig nu end før.

I øvrigt så jeg, da jeg googlede artiklen i forbindelse med at skrive dette indlæg, at Nationaldemokraten som vistnok er Danskernes Parti’s avis også har omtalt den. Det er der heller ikke noget underligt i. Som regel så omtaler stærkt politiske medier jo historier som er positive overfor dem selv.