En ny offentlig rapport om ekstremistiske miljøer er blevet omtalt i pressen. Jeg skrev lidt om den på 180grader før at jeg havde læst den. Jeg citerer:
Højreekstremister bruger i højere grad vold end grupper på venstrefløjen, fremgår det af ny rapport fra SFI.
…
Rapporten fra SFI kortlægger seks højreekstremistiske grupper i Danmark. Danmarks Nationale Front, Danish Defence League, Right Wings, Dansk National Socialistisk Bevægelse, Stop Islamiseringen af Danmark og Bevægelsen Frit Danmark – Folkebevægelsen mod Indvandringen.
Alle seks grupper er nationalistiske grupper, ikke deciderede højreekstremister. Selv gruppen med navnet “Right Wings” lader til at være en national gruppe (se her). En anden af grupperne har ligefrem “socialistisk” i deres navn, hvilket jo giver en ide om hvilken fløj de tilhører.
Omvendt set er alle grupperne på den anden fløj uden tvivl venstrefljøjsgrupper:
På den politiske modfløj har rapporten fra SFI kortlagt fire grupper. Det drejer sig om REDOX, Libertære Socialister, Antifascistisk Aktion og Antifascistisk Netværk. Hvor fjendebilledet for de højreradikale primært er indvandring og truslen mod traditionelle, danske værdier, er fjendebilledet på den ekstreme venstrefløj kapitalisme og imperialisme. Og højrenationalismen.
—
Jeg har ikke haft tid til at læse rapporten endnu men den findes her for de nysgerrige. Det virker temmelig tvivlsomt at selv de nationalekstreme grupper skulle være mere voldelige end de venstreekstreme, når man tænker på at de sidstnævnte ofte direkte overfalder de førstnævntes demonstrationer.
—
Nu har jeg så haft tid til at se på rapporten, som kun er 87 sider. Det er ikke helt så slemt som man kunne tro. På side 22 kan man læse:
GRUPPERINGER OG ORGANISATIONER
Centrale aktører inden for miljøerne udgøres af de organisationer og grupperinger, der findes inden for det. En central del af kortlægningen består derfor i at kortlægge de enkelte organisationer og grupperinger i forhold til deres historie, deres ideologiske udgangspunkt, deres organisering og udbredelse samt deres relation til andre grupper i det omfang, det har været muligt at identificere det. Ingen af de organisationer og grupperinger, vi har identificeret, er blevet opløst ved lov. Deres holdninger afviger dog på måder, der kan karakteriseres som antidemokratiske i forhold til denne rapports definitioner.
Som nævnt under diskussionen af miljøer, så er grænsen mellem, hvad der er inden for og uden, for flydende og svær at drage entydigt. Hvilke grupper skal kortlægges inden for de enkelte miljøer? Af kortlægningen fremgik det således, at der var enkeltindivider med tilknytning til Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der deltog i, hvad der ifølge denne rapports definitioner kunne betragtes som anti-demokratiske og/ eller ekstremistiske aktiviteter. Vi valgte ikke at medtage SUF i kortlægningen, men det viser, at der er en flydende grænse mellem, hvad der kan betragtes som venstreradikalisme og almindelig venstreorienteret politisk aktivitet. Det samme gælder for højrefløjen, hvor Danskernes Parti kan siges at indtage en lignende position. Igen valgte vi ikke at tage partiet med på trods af, at partiet har et vist holdningsfællesskab med det højreradikale miljø, og at enkeltindivider shopper mellem partiet og grupper inden for miljøet. Det er derfor klart, at denne grænse er op til diskussion og har været det igennem kortlægningen.
Det er jo svært at være uenig i. Danskernes Parti har en del tvivlsomme personer bag sig, i hvert fald hvis man skal tro på REDOX’s diverse skriverier om dem. Jeg har selv været medlem, eller hvad det nu hedder, af SUF, så det er bestemt ikke alle deres medlemmer som støtter voldelig revolution eller lign. Man kan også diskutere fairheden af at inkludere Libertære Socialister, hvoraf jeg kender nogle som ikke er voldelige.
Sammenblandingen af højrefløj og nationalisme
En person skrev i kommentarfeltet på 180grader:
Det er en gemen løgn, at ovennævnte grupper skulle være højreekstremistiske. De er alle som een racistiske og nationalistiske socialdemokrater. Jeg vil vædde en månedsløn på, at langt de fleste af dem støtter op om et velfærdssamfund for etniske danskere. Ergo er de socialister/socialdemokrater. Det er en af kulturmarxisternrs absolut største sejre at det lykkedes dem at overbevise folk om, at racister og nazister pr automatik tilhører højrefløjen, når sandheden er at størstedelen af dem er socialister i en eller anden afskygning. Det er til at brække sig over.
Der er en udbredt praksis om at identificere højrefløj med nationalisme, hvilket er grundlaget for deres gruppering. I den forstand ville et parti som Liberal Alliance, det mest økonomisk liberale parti i Folketinget, ikke være en del af højrefløjen. Det er jo noget underligt. Problemet skyldes nok mest at de forsøger at reducere politiske grupper til kun en akse, hvilket giver problemer. Jeg har diskuteret problemet på Internetpartiets side tidligere.
I kapitlet om højreradikale (3) kan man finde følgende:
Ifølge Larsen (2012: 5-19) kan højreradikale miljøer i Danmark inddeles i to overordnede strømninger, den nationalsocialistiske og den højrenationale. Nationalsocialistiske grupper arbejder for en revolutionær omvæltning, der skal bane vejen for et racerent og diktatorisk Danmark med Hitlers nazistiske Tyskland som forbillede. Den nationalsocialistiske strømning er lille og uden stor betydning. Den højrenationale strømning er større. Fælles for de højrenationale strømninger er udpræget nationalistiske holdninger, ofte forankret i idéen om ”Danmark” som den vigtigste enhed og værdi samt mistro, fjendtlighed og racisme over for indvandrere og alt, hvad de betragter som ”udansk”. I forhold til nationalsocialisme er der et andet fjendebillede i spil blandt højrenationalister. Hvor nationalsocialismen er præget af antisemitisme, er højrenationale gruppers ideologi i højere grad tilpasset de nutidige globale konflikter og fjendebilleder. Særligt kan vi se, at de har indlejret de dominerende fjendebilleder, der gør sig gældende i Vesten efter 9/11-terrorangrebene i New York, og de betragter islam som en modstander, der må bekæmpes på linje med nazismen.
Altså, rapporten skriver at deciderede (ny)nazister er meget få. Det er jo godt og stemmer overens med min erfaring. Jeg har aldrig mødt en (ny)nazist, men jeg har mødt mange nationalister.
Nationalsocialisternes antisemitisme er således ikke fremherskende i den højrenationale strømning, der i stedet koncentrerer sig om idéen om den islamiske verdens kulturelle og religiøse underlegenhed i forhold til den vestlige verden. Inden for den nationalsocialistiske strømning er de antisemitiske synspunkter bevaret, samtidig med at muslimer og islam er tilføjet som endnu en fjende. Disse grupper synes mindre dominerende i perioden efter 1990’erne, hvor de højrenationale grupper har taget til i omfang (ibid.).
At nazisterne nu osse skulle hade islam er jo en underlig historisk udvikling givet at de gamle nazister var gode venner med muslimerne. Forklaringen er enkel: både nazister og muslimer bryder sig ikke om jøder.
En række handling af nationalister (“højreradikale”) bliver nævnt, fx:
Eksempel 5: Gruppen Right Wings’ klubhus blev udsat for et brandattentat i april 2013. Brandstiftelsen fandt sted få dage efter, at en lokal indvandrerforening, Den Kulturelle Forening, var blevet udsat for hærværk. I forbindelse med hærværket var der blandt andet hængt racistiske klistermærker op i byen og spraymalet på foreningens bygning – med parolerne ”Rejs hjem!” og ”Nej til moskéer!” De racistiske klistermærker (som blev solgt igennem nu nedlagte Vederfølners hjemmeside) blev sat op på butikker ejet af muslimer. Ud over graffiti og klistermærker blev der også hængt grisehoveder op rundt omkring i byen. Ifølge politiet begyndte Right Wings efter attentatet mod deres klubhus at samle sympatisører fra andre dele af det højreradikale miljø i Danmark til en lokal demonstration. Aktivister på den yderste venstrefløj og muslimske unge samledes under demonstrationen, og det kom til nogle opgør med Right Wings-medlemmer. Politiet greb ind og ransagede blandt andet Right Wings’ klubhus, hvor de fandt elefanthuer og emballage til de racistiske klistermærker, som var hængt op under hærværket mod Den Kulturelle Forening.
Og:
Eksempel 6: Danmarks Nationalsocialistiske Forening fremstiller propaganda i form af klistermærker med teksten: ”Raceblanding er folkemord”, ”Racist? Ja!”, ”Bekæmp rød terror” og ”Vågn op”. På den nu inaktive hjemmeside legitimeres vold, hvis det tager form af selvforsvar: ”Men dersom vi bliver mødt med vold, svarer vi igen med vold”.
Det er værd at bemærke at de venstreekstreme bruger samme begrundelse for volden, nemlig at det er selvforsvar. Eneste forskel er hvem det er et selvforsvar mod (islam eller ‘fascisme’). I øvrigt også brugt af George Bush.
Til sidst:
De identificerede grupper er primært højrenationale. Den nationalsocialistiske strømning er i dag mere eller mindre udelukkende repræsenteret af DNSB. De højrenationale grupper ønsker generelt demokratiet bevaret, men i en version forbeholdt etniske danskere. Etniske minoriteter, og særligt personer med muslimsk baggrund, ønskes udsendt fra
landet eller frataget deres demokratiske rettigheder.
De fleste af dem kan vel ikke siges at være direkte antidemokratiske, da de jo ønsker et demokrati. Det et til forskel fra fx nazister som ønsker en diktator (jf. førerprincippet). De kan nok siges at være totalitære hvis de ønsker at udvise alle muslimer, dvs. at udvise folk efter religiøs overbevisning. Eller racistiske hvis de ønsker at udvise efter racemæssig baggrund som Danskernes Parti gør:
Vi vil hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk.
Selvom de to holdninger sikkert findes hos mange af de samme personer, så er de forskellige. Der findes givetvis en række genetisk danske eller ‘vestlige’ (hvad mon er inkluderet der? Er Polen vestlig nok? hvad med Rusland?) konvertitter til Islam. Skal de ud? Hvad med ateister eller kristne flygtninge fra ikke-danske/ikke-‘vestlige’ lande?
Størrelsen på de nationale ekstremister:
Det højreradikale miljø, vi har kortlagt i dette kapitel, er spredt ud over hele landet, men i nogle tilfælde lokalt forankrede. Der er således identificeret grupper i de af landets politikredse. Et fravær af højreradikale grupper i enkelte kredse betyder dog ikke et fravær af et miljø. Som nævnt ovenfor kan fraværet skyldes, at der i undersøgelsesperioden ikke blev identificeret aktive grupper i de pågældende kredse. Denne kortlægning vurderer forsigtigt de højreradikale grupper til at have mellem 5-50 medlemmer hver især.
Fra kapilet om venstreekstreme (eller venstreradikale):
Der er ingen tilgængelige oplysninger om AFA’s størrelse. Organisationen kan samle omkring 500 demonstranter, men dette skønnes ikke at være udtryk for medlemstallet, da AFA typisk blot er arrangør, og en bred skare af personer møder op til arrangementerne. Der er en ligelig kønsfordeling ved arrangementerne, og de fleste er mellem 20-30 år. AFA’s base er placeret i København, men organisationen står for arrangering af og deltagelse i demonstrationer over hele landet. AFA beskriver ikke gruppens organisering, men linker på deres hjemmeside til en lang række antifascistiske organisationer, som interesserede opfordres til at sætte sig i kontakt med. AFA arbejder sammen med venstrefløjsorganisationer over hele landet. Aktionsformerne bestemmes af de konkrete deltagere og afhænger af sag og sted.
500 til demonstrationer. SIAD kunne siges at kunne stille maks. 50. Altså vi snakker et størrelsesordensforhold på mindst 10x. Det skulle gerne blive afspejlet i voldeligheden.
Rekruttering sker både via netværk, ved arrangementer, koncerter, fester og demonstrationer samt via internettet. Der er tale om en lille og elitær gruppe, hvis medlemmer ofte rekrutteres fra den øvrige venstrefløj efter en vurdering af deres troværdighed og brugbarhed (Larsen, 2011: 25). Samtidig er det også klart, at AFA sjældent har fuld kontrol med de handlinger, der udføres til de arrangementer, de organiserer. Ifølge interviews med aktivister tilknyttet AFA legitimeres eventuelle voldelige aktiviteter med, at de handler i selvforsvar. 12På deres hjemmeside tager AFA afstand fra vold. Som i tilfældet med andre grupper og organiseringer kortlagt i denne rapport er der således en modsætning mellem gruppens officielle holdning til vold og enkeltmedlemmers individuelle handlinger.
Samme begrundelse som hos de andre: selvforsvar. Det er vist en genganger hos voldelige personer generelt.
Aktioner:
Eksempel 1: Ved SIAD’s demonstration ”Vi er alle jøder” på Søtorvet i København i februar 2013 arrangerede AFA en ”larme-moddemonstration” med det formål at overdøve SIAD. Ud over benyttelse af larmende genstande blev demonstrationen sine steder mere konfrontatorisk, hvor kanonslag og romerlys blev affyret mod de uniformerede betjente. Cirka 30 blev anholdt.
…
Eksempel 2: Datamaterialet peger på, at aktivister associeret med AFA var primusmotor i begivenhederne 31. marts 2012, hvor DDL’s anti-jihad-demonstration i Aarhus blev angrebet og endte i gadeuroligheder og masseanholdelser.
Disse var osse oppe i pressen dengang.
Fra konklusionen
FJENDEBILLEDER
Centralt i forhold til fjendebilleder er det interessant at bemærke, at især de højreradikale og de venstreradikale synes hovedsageligt bundet op i en konflikt med hinanden om etniske minoriteters status i Danmark. De højreradikale grupper er generelt imod tilstedeværelsen af etniske minoriteter, særligt muslimer, som de betragter som en trussel mod det danske demokrati og den danske nationale arv. Som konsekvens heraf arbejder grupperne derfor på at stoppe indvandringen, og hvad de betragter som den igangværende islamisering af Danmark. De venstreradikale gruppers fjendebillede omfatter det højreradikale miljø som repræsentant for racisme, fascisme og nynazisme. De venstreradikale grupper har forsøgt at fordrive grupper eller organisationer på den yderste højrefløj, hvorfor det ikke er overraskende, at det undertiden kommer til både verbale og fysiske sammenstød mellem personer og/eller grupper venstre- og højrefløjen imellem. Når personer fra de to fløje støder sammen, omgives konfrontationen typisk af meget højstemt og aggressiv retorik. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at de ønsker at skade hinanden fysisk. Sammenstødene synes overordnet at have mere symbolsk karakter samt at tilfredsstille et behov for de involverede for at føle hinanden på tænderne. Der forekommer også at have været sammenstød i form af slåskampe mellem medlemmer fra henholdsvis islamistiske og højreradikale grupper, men der er tale om enkeltstående tilfælde.
Hvordan har de dog fået den ide? Hvorfor kaster de angribende demonstranter med kanonslag og sten hvis de ikke ønsker at skade nogen?
Jeg fandt ikke belæg for den påstand at de nationalekstreme skulle være mere voldelige end de venstrerekstreme. Faktisk skriver de:
Inden for de tre miljøer foretages en række handlinger nogle gange kan associeres direkte til bestemte organisationer eller grupperinger. I andre tilfælde er det individer med tilknytning til organisationerne, der udfører handlingerne, og i andre tilfælde drejer det sig om handlinger, der er i tråd med det ideologiske udgangspunkt, ikke mindst i forhold til de af miljøet accepterede fjendebilleder. Alle de grupperinger, der er identificeret i kortlægningen, tager offentlig afstand fra vold. Ikke desto mindre forekommer der voldelige handlinger. Denne kortlægning kan ikke afgøre, i hvilket omfang grupperne står bag. Det overordnede billede af handlinger, der udgår fra det højreradikale miljø, er, at de fortrinsvist er rettet mod etniske minoriteter, som ses som en trussel for det danske samfunds beståen. Enkeltmedlemmers aktiviteter tæller såvel verbale som fysiske angreb. De venstreradikale gruppers handlinger er til gengæld ofte rettet mod de højreradikale grupper, som de søger at kortlægge og udstille for befolkningen. Aktivisternes handlinger omfatter mødeblokering, chikane, kampagner, oplysning, demonstrationer, hærværk, truende adfærd samt fysiske angreb på højrefløjsrepræsentanter samt politi og folkevalgte politikere, som ikke følger den yderste venstrefløjs ideologiske linje. Endelig tegner de kortlagte islamistiske gruppers medlemmer sig i vid udstrækning for handlinger, der på den ene side er henvendt til andre muslimer i form af fx oplysningsvirksomhed, men som på den anden side også tæller racialt baserede handlinger, der er henvendt til den danske majoritet, og som vidner om en dikotomisk verdensopfattelse.
Hvorfor skriver pressen så noget andet?