Tre personer har skrevet et indlæg om klimadebatten og det er blevet refereret til på 180grader (konservativ-nationalistisk-liberal debat og nyhedsside). Det er mere seriøst end de sædvanlige man ser på 180grader. Hovedforfatteren, Karl Iver, skriver andre gange nogle udmærkede eller gode indlæg (fx dette) og det sætter ham lidt i afstand til de sædvanlige Dunning-Kruger tilfælde på siden.

Min første kommentar efter at have læst indlægget er:

Nu fik jeg læst hans indlæg. Det er et noget irriterende politisk indlæg hvor der laves et stort antal påstande de fleste uden kilder. Jeg fact-tjekkede et par påstande og de viste sig at være forkerte. Det ville nok kræve en længere kommentar at udpege fejl og uklarheder.

Eller som jeg skrev et andet sted på 180grader:

Personer med mere klare politiske holdninger har det med at tro, at hvis de kan lave en god politisk pointe om et eller andet, så fortæller det også noget om den videnskabelige baggrund for det. Det er desværre ofte ikke sandt. Man kan ikke ad politisk vej analysere sig til hvad det videnskabelige belæg er for noget. Man er nødt til at læse litteraturen selv. Det tror jeg ikke Peter har gidet.

Da 180graders debatfunktioner er dårlige (trådet debat er irriterende og det er dårligt sat op), så tænker jeg at jeg skriver det her i stedet.


Alle citater er fra indlægget hvis andet ikke er angivet.

Den udvidede udgave forsøgte vi at få optaget i Politiken, men desværre hører Politiken til gruppen af medier, der behandler klima ved at: påberåbe sig en falsk konsensus, undertrykke ubekvemme synspunkter, indsnævre debatten og appellere til autoriteter og ønskede derfor ikke at optage kronikken.

Det starter jo ikke godt ud.

“falsk konsensus” refererer antageligvis til diverse studier som finder en meget høj grad af enighed blandt klimaforskere mht. spørgsmålet om menneskets bidrag til global opvarmning. Typisk angriber benægterne Cook’s studie (et eksempel her). Det virker dog ikke så godt da der er et større antal andre studier som giver resultater i samme retning. Hvis man vil afvise påstanden, skal man altså tilbagevise alle disse studier.

Jeg ved ikke rigtigt med de andre påstande. Det ville vist kræve noget mere data end jeg har adgang til. Der er formentlig ingen som har adgang til de relevante data.

Vi skal have klimadebatten tilbage på sporet og lytte mere til videnskaben skriver Ræson’s klimaredaktør, Peter Bjerregaard (PB) i en kronik i Politiken (23/9).
Vi kan kun tilslutte os disse gode hensigter. Problemet er blot, at den offentlige debat i Danmark herunder PB’s kronik ikke giver et retvisende billede af, hvad videnskaben siger om klimaet.
Den ”herskende menings” klimaforståelse, kan kort refereres således:
Klimaet er et exceptionelt stort globalt problem. Det er helt sikkert, at det bliver meget varmere om hundrede år, og at denne opvarmning vil få massive negative konsekvenser på grund af opvarmningen som sådan, og i forbindelse med en forøgelse af ekstreme vejrhændelser. Der er kun en løsning på problemet, nemlig en nedskæring af forbruget af fossile brændstoffer. Den grønne omstilling er gavnlig for den globale økonomi. Vi skal i gang nu, ellers er det for sent.
Det er desværre forkert fra ende til anden, og ikke hvad videnskaben (FN’s klimapanel: IPCC og den nyeste forskning) siger. Vi vil i denne kronik at bringe klimadebatten tilbage på sporet ved at forsøge at give et retvisende billede af virkelighedens komplekse klima.

Forkert fra ende til anden? Betyder det at alle påstandene er forkerte eller hvad? “exceptionelt” lader til at være et for stærkt ord, men et stort problem det er det. Det samme gælder “meget varmere”, hvordan skal det tolkes? “massive”? Det er for vagt. Det er ikke en fair opsummering af forskningen. Det er muligvis en fair opsummering af nogle politikeres holdninger, men dem om dem.

“Den grønne omstilling er gavnlig for den globale økonomi.”. Den er jeg villig til at sige er forkert. Jeg ser ikke hvordan massive markedstilskud til urentable industrier skal føre til et økonomisk gode. Men at argumentere for det ville nok tage os for langt væk fra emnet og over i uklart makroøkonomi.

Det er enhver lobbyists drøm at gøre sit anliggende exceptionelt, dvs. til et problem, der kræver opmærksomhed før alle andre, og som skal løses hurtigst muligt lige meget, hvad det koster. Det må siges, at være lykkedes for klimaanliggendet i en sådan grad, at selv grønne NGO’er nu skumler over, at deres praktiske løsninger på naturens akutte problemer bliver skubbet væk af den dominerende klimastorebror.
Klima er langt fra et exceptionelt problem. Det vil ifølge IPCC koste mellem 0,2-2 % af det globale BNP om hundrede år, hvor BNP i øvrigt er ca. 10 gange større. Der er mange akutte udfordringer (fattigdom, manglende drikkevand & sanitet, luftforurening, ungdomsarbejdsløshed, sygdomme som ebola og borgerkrig) som har langt større negative konsekvenser for menneskenes velfærd.

Dette er formentlig rigtigt nok. Der er dog ingen kilde på påstanden om IPCCs vurdering af BNP prisen. Jeg kunne ikke umiddelbart finde en kilde på det tal. Jeg fandt et tal som siger 1-3.7% af væksten i 2030 givet +2º. Tallet her siger 1-5% GDP for 4º. Tallene er nævnt i denne avisartikel, men deres link er til en forkert side. Det siges dog at det er i øvrigt #2. Hvis man ser på IPCCs side, så er der 4 rapporter i den seneste omgang (AR5). Rapport #3 hedder “Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability”. Jeg skimmede deres summary for policymakers og fandt kilden til tallet på side 20:

Global economic impacts from climate change are difficult to estimate. Economic impact estimates completed over the past 20 years vary in their coverage of subsets of economic sectors and depend on a large number of assumptions, many of which are disputable, and many estimates do not account for catastrophic changes, tipping points, and many other factors. 59With these recognized limitations, the incomplete estimates of global annual economic losses for additional temperature increases of ~2°C are between 0.2 and 2.0% of income (±1 standard deviation around the mean) (medium evidence, medium agreement). Losses are more likely than notto be greater, rather than smaller, than this range (limited evidence, high agreement). Additionally, there are large differences between and within countries. Losses accelerate with greater warming (limited evidence, high agreement), but few quantitative estimates have been completed for additional warming around 3°C or above. Estimates of the incremental economic impact of emitting carbon dioxide lie between a few dollars and several hundreds of dollars per tonne of carbon 60 (robust evidence, medium agreement). Estimates vary strongly with the assumed damage function and discount rate. 61

Så Karl Iver havde det rigtige interval. Han snakker dog om “om hundrede år”, hvilket altså forudsætter at +2º er stigningen om 100 år. Hvis man læser i samme kilde, så ser man på side 11, at der er to modeller for stigningen i 2100 er ca. +4º og ca. +1º, ikke +2º. De to fremskrivninger omhandler hvilken model som bruges: RCP8.5 som er en “business as usual”-model, og RCP2.6 som er “store nedskæringer i drivhusgas-udslippet. Wikipedia forklarer dem her. Karl Iver lader til at have valgt snittet af de to middelmodeller (RCP4.5 og RCP6.0), som giver +2º. Det er svært at sige, men jeg tror ikke det mindste på RCP2.6-modellen. Men om det bliver 4.5 eller 8.5 er jeg ikke så sikker på.

IPCC_stigning_fremtid

Det er rigtigt, at hurtige klimaændringer vil kunne forstærke nogen af de ovennævnte problemer, men det er lige så rigtigt, at hvis fattigdommen i udviklingslandene forsvandt, vil det blive ganske overskueligt at tilpasse sig de klimaændringer, som kommer uanset menneskelig påvirkning. Hvilket betyder, at klimaløsninger, der svækker den økonomiske vækst i fattige lande, virker stik imod hensigten.

Det er nok rigtigt. Men fattigdom skyldes primært intelligensforskelle mellem landene/folkene og kan ikke bare sådan lige fjernes. Der er masser af forskning i udviklingsbistand og det virker ikke særlig godt.

Det er uden for diskussion, at klimaet altid har ændret sig og at det i de seneste 50 år er blevet varmere. Ligeledes er det indiskutabelt, at menneskene i nyere tid har en finger med i spillet. Landbruget, som har fjernet enorme skovarealer, skaber klimaændringer. Alle vores store byer er meget varmere og har en anden type nedbør end uberørt natur.

Udledning af CO2 vil – alt andet lige – medføre en beskeden opvarmning på 1 grad pr. fordobling af CO2 indholdet i atmosfæren. Vanddamp i atmosfæren vil forstærke virkningen af CO2, men der er meget stor usikkerhed om, hvor stor denne effekt er. IPCC angiver selv et interval for den såkaldte klimafølsomhed på 1,5-4,5 grader for en fordobling af CO2, altså en usikkerhed på en faktor 3.

Beregninger af klimafølsomheden på grundlag af historiske målinger har en tendens til at give lave værdier og den allernyeste beregning (Lewis & Curry) giver en klimafølsomhed på 1.3-2.5 med en median på 1.6 grader. Selv i den høje ende er dette om ikke uvæsentligt, så i det mindste overskueligt i betragtning af at denne ændring først vil slå igennem om flere hundrede år. I den lave ende er det et ikke-problem.

Første og anden paragraf er nok rigtige. Der er dog ingen kilde på deres tal fra IPCC (igen).

De omtaler “den allernyeste beregning (Lewis & Curry)”. Der er ingen nærmere angivelse, men Curry er formentlig Judith Curry, en flittigt anvendt forsker i benægterkulturen. Hun lader til at være kvik og en smule kontrær, fine egenskaber for en forsker. Kilden er :

Lewis, N., & Curry, J. A. (2014). The implications for climate sensitivity of AR5 forcing and heat uptake estimates. Climate Dynamics, 1-15.

Den er ganske rigtigt ny, kun 1 citation lige nu. Tallene er rigtige (antaget at de snakker om linje, se Table 4.

curry

Første paragraf:

The sensitivity of the Earth‟s climate to increasing concentrations of carbon dioxide (CO2) is at the heart of the scientific debate on anthropogenic climate change. Climate sensitivity is a metric that is used to summarize the global surface temperature response to an externally imposed radiativ e forcing. The term „equilibrium climate sensitivity‟ (ECS) refers to the equilibrium change in surface temperature to a doubling of atmospheric CO 2 concentration. A shorter-term measure of sensitivity, „transient climate response‟ (TCR), represents the extent of global warming at the time of the CO 2 doubling following a linear increase in CO2 forcing over a period of 70 years.

Påstanden om IPCC har jeg tjekket. Den er rigtig. Hvis man downloader hele rapporten (1552 sider, 366 MB) om det fysiske basis, Climate Change 2013: The Physical Science Basis, og så søger på ECS, så finder man:

TS.5.3 Quantification of Climate System Response
Estimates of the equilibrium climate sensitivity (ECS) based on observed climate change, climate models and feedback analysis, as well as paleoclimate evidence indicate that ECS is positive, likely in the range 1.5°C to 4.5°C with high confidence, extremely unlikely less than 1°C (high confidence) and very unlikely greater than 6°C (medium confidence). Earth system sensitivity over millennia time scales including long-term feedbacks not typically included in models could be significantly higher than ECS (see TFE.6 for further details). {5.3.1, 10.8; Box 12.2} With high confidencethe transient climate response (TCR) is positive, likely in the range 1°C to 2.5°C and extremely unlikely greater than 3°C, based on observed climate change and climate models (see TFE.6 for further details). {10.8; Box 12.2} [side 81, PDF 97]

En årsag til, at den nyeste forskning viser en lavere klimafølsomhed er, at jordens lufttemperatur ikke er steget i den seneste mindst 15 år[1], selv om CO2 indholdet i atmosfæren i samme periode er steget støt med ca. 10 %[2]. Denne pause, har givet anledning til stor diskussion i klimaforskningen. I lang tid har man forsøgt at ”benægte”, at der var en pause, men efterhånden som pausen blev ved, har man forsøgt at finde forklaringer som, at ”havet har spist varmen”. Meget tyder på, at man simpelthen har antaget en for høj klimafølsomhed, og i hvert fald har IPCC’s klimamodeller ikke kunnet beskrive dette fænomen, men har forudsagt alt for høje temperaturer.

Hvis man ser på et signal med støj, så vil man over kortere perioder kunne finde lokale perioder hvor der ikke er en stigning. Det betyder ikke at global opvarmning er stoppet. Nogen har lavet denne illustration:

Escalator_2012_500

Hans sætning er dog rigtig fin. Den vil jeg huske på i lang tid når det kommer til benægterkulturen. “Havet har spist varmen”. 😀

Den egentlig forklaring er at lufttemperaturen er en meget lille del af Jordens klima rent energimæssigt ca. 1%. Det meste er havet 93%, 3% kontinenter og 3% is som smelter. Se Wikipedia (eller IPCCs tekniske rapport side 40). Se også Skepticalscience’s side om emnet.

Det hele hænger sammen med, at der er stor usikkerhed om, hvor stort det menneskeskabte bidrag er. IPCC har indtil nu antaget, at en stor del af opvarmningen i de seneste 50 år skyldes menneskene. Men pausen i opvarmningen har været en øjenåbner, som nu har fået mange klimaforskere til at anerkende, at der er naturlige årsager med i spillet, f.eks. solen og variationer i oceanerne. Hvis pausen skyldes naturlige årsager, der dæmper varmen, betyder det også, at opvarmningen i 1980’erne og 1990’erne kan være forstærket af naturlige årsager. Konsekvensen af dette er, at det menneskelige bidrag til klimaforandringerne er blevet overdrevet i mange år.

Det er noget vås. Forskerne har hele tiden vidst at disse ting har effekter. Det er ikke noget “pausen” har gjort. Det er også skidt at bruge ordet “antaget” som betyder at man tror noget uden belæg. IPCC har ikke antaget noget da der har været belæg for deres påstande.

Menneskene er konservative. Det viser sig f.eks. ved, at vi tror, at vi lever i den bedste af alle verdener med hensyn til klima. Og at det kun kan blive værre uanset om, det bliver varmere eller koldere eller vådere eller mere tørt. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Alene af den grund, at mennesker nu lever og trives fra Nuuk (ca. nul grader) til Bangkok (ca. 35 grader) og fra Saudi-Arabien (60 mm regn/år) til Bangladesh (6.000 mm regn/år).

Hvem tror det? Han tænker formentlig på status quo bias.

For at vurdere effekten af klimaændringer er man nødt til at tage udgangspunkt i den konkrete naturgeografiske situation i hver af verdens regioner og i en konkret vurdering af om de forventede virkninger er skadelige eller gavnlige.

Det gør man også. IPCCs rapporter har regionale sektioner. Fx i opsummeringen for implikationerne, side 20 og fremefter.

Det har klimaøkonomerne gjort og de har vist, dog med stor usikkerhed, at opvarmningen indtil nu har været netto gavnlig[3]. Dels ved at formindske antallet af kuldedødsfald og dels ved at øge fødevareproduktionen og skovvæksten, da højere temperaturer og CO2 fremmer plantevæksten. Først når vi overstiger 2 graders opvarmning svinger effekten over til at være netto skadelig. Som den nyeste viden viser, er der lav sandsynlighed for, at vi når over 2 grader.

Henvisningen er til et paper af Tol, også en yndling blandt benægtere. Det kan godt være at opvarmningen har været positiv for menneskeligheden indtil videre (særligt for os i Danmark, da det giver lavere varmeregninger, flere sommerdage osv.), men på sigt bliver det ikke en positiv stigning. Bevares, vi kunne godt bruge måske +2º mere her i det kolde Skandinavien, men andre steder ville det ikke gå så godt. Mere tørke, mangel på drikkevand osv.

Det er heller ikke rigtigt, at den konstaterede opvarmning generelt har medført en stigning i antal og omfang af ekstreme vejrhændelser. IPCC’s rapport om emnet finder således kun begrænset evidens for ændringer i ekstreme vejrhændelser[4].

Det ved jeg nu ikke. De omtaler ofte godt evidens for ændringer nogle steder og dårligt evidens for ændringer andre steder. Den nysgerrige kan jo selv læse rapporten, s. 46 og frem.

Vi kan dog stor sikkerhed fastslå, at Kyoto processen baseret på bindende internationale aftaler om hurtig nedskæring af fossile brændstoffer har slået fejl.
Der er ikke udledt et eneste tons CO2 mindre af den grund. Udledningen er blot flyttet fra de grønne idealister i Europa til blandt andet Kina, som nu er det mest CO2 udledende land i verden og netop har overhalet Europa mht. CO2 udledning per indbygger. Europas økonomi, og dermed verdensøkonomien, lider under denne forkerte politik til størst skade for verdens fattigste mennesker.
Det eneste væsentlige bidrag til en nedsat CO2 udledning er kommet fra en helt anden kant, nemlig fra USA, der ikke har ratificeret Kyoto, men har søgt og fundet billig skifergas i store mængder og derved har reduceret sin udledning, da gas kun udleder det halve af kul. Samtidig er dette nye skifergaseventyr en af de vigtige grunde til, at USA’s økonomi for alvor er i vækst. Denne udvikling viser endvidere, at ideen om knaphed på fossile brændstoffer, og at de nødvendigvis bliver dyrere, ikke passer med virkeligheden.

Kina har lavere CO2 per capita end mange Europæiske lande if. data her. Kina, 3.9, Danmark 12.5. Romænien 5.5. Næsten eller alle EU lande er over Kina.

Jeg ved ikke noget om Kyoto, men skifergas (shale gas) kan man slå op. Da naturgas udleder mindre drivhusgas end kulkraft, så kan det rigtig nok være en udmærket overgang mod den endelige løsning: nuklear.

Det officielle svar på klimaproblemet, nemlig at kommandere anvendelsen af fossile brændstoffer ned, er, som al kommandoøkonomi, alt for dyrt, også i forhold til de forventede klimaskader. Ingen af dagens vedvarende energikilder er i nærheden af at kunne konkurrere med fossile brændstoffer, selv når man inkluderer skadevirkningen fra klimaet. Det skyldes især, at teknologier som vindmøller bogstaveligt talt virker som vinden blæser, og derfor må have et komplet backup system af konventionel energiforsyning stående standby. Det har gjort vedvarende energi afhængige af massiv statsstøtte, som kunne have været anvendt til andre formål. Det er ingen kunst at skabe arbejdspladser med tilskud, men det skader økonomien, idet der mistes adskillige jobs i andre sektorer for hvert grønt job. Det har man erkendt i Spanien, hvor tilskuddene til solceller var så generøse, at opfindsomme spaniere satte dieselgeneratorer op for at levere ”solcellestrøm”. Og tyskerne opdager nu, at en vigtig grund til, at den tyske økonomiske vækst er gået i stå, er de eksorbitante tilskud til vedvarende energi[6].

Kommandoøkonomi lader til at være ca. det samme som planøkonomi i kommunisme (Soviet, Kina).

Hans kommentarer om vedvarende energi er ca. rigtige, jf. http://www.goodreads.com/book/show/4070074-sustainable-energy—without-the-hot-air

Der er ingen grøn fremtid uden nuklear.

Læger har en god regel, når de møder et helbredsproblem, nemlig først, gør ingen skade. Det kan være inspireret af den periode i den medicinske historie, hvor man behandlede ethvert problem med åreladning med det resultat, at patienterne døde på stribe.

Eller han kunne slå det op. Det er inkluderet i den Hippokratiske Ed.

På samme måde årelader vi nu den globale økonomi ved at bruge beløb på klimatiltag, der langt overstiger de skønnede omkostninger ved klimaændringerne. Især lader vi de fattigste lande i stikken, som har brug for adgang til billige energikilder og dermed økonomisk vækst, som gør dem robuste over for forandringer.

Kina og Indien bygger nuklear i stor stil, hvilket er relativt billigt og ikke bidrager væsentligt til klimaproblemer.

Det er mindst 25 år siden, at vi for første gang hørte, at klimaproblemet var et meget alvorligt problem, og at det var sidste chance for at gøre noget ved det. I disse dage optræder Ban Ki-Moon med den samme advarsel i New York. Vi er der jo endnu, flere, rigere, og med en længere levetid. I de seneste mindst 15 år af de 25 er Jordens lufttemperatur slet ikke steget. Så mon ikke vi har tid nok til at gøre tingene rigtigt i stedet for symbolpolitiske slag i luften og aktioner, der direkte skader verdensøkonomien?

De “sidste chance” han refererer til, indeholder en videre del han ikke inkluderer: nemlig at hvis vi holde stigningen under +2º. Fx:

Ban Ki-moon’s frustration about lack of progress is because politicians know the danger we are in, yet do nothing. World leaders have already agreed that there is no longer any serious scientific argument about the fact that the Earth is heating up and − if no action is taken − will exceed the 2C danger threshold.

Vi foreslår følgende initiativer:
Mere viden. Selv om de mere alvorlige klimaændringer fortoner sig ud i fremtiden, er der stadig en endelig risiko for, at de kan komme. Vi må af den og andre gode grunde vide mere om jordens tilstand og fremtid. Vi kan ikke bruge IPCC længere, da det er problematisk at give et enkelt organ monopol på rådgivning i vigtige anliggender, og fordi IPCC undertrykker den frugtbare og faglige uenighed og har udviklet sig til en uheldig sammenblanding af politik og videnskab. Vi har brug for pluralisme og foreslår, at Danmark bidrager ved oprette et dansk center for human økologi, gerne med udgangspunkt i DTU, som kan belyse det komplekse samspil mellem mennesker og natur med klinisk distance, således at man ikke længere forfalder til simplistiske betragtninger om kun at dreje på CO2 knappen.
Ingen tilskud. Alle produktionstilskud til energi skal væk, herunder naturligvis til fossil energi. Det vil sikre den størst mulige økonomiske vækst, som er den nødvendige forudsætning for, at vi kan løse de fleste besværlige problemer. Det er fornuftigt at beskatte CO2 udledning med et beløb svarende til skadevirkningen, men det gør vi allerede så rigeligt her i landet.
Ny energi. Til gengæld skal der investeres i at udvikle nye energikilder, der er billigere og renere end de nuværende og vi skal bruge energien mere effektivt. Hverken vind, sol eller biomasse, i den form vi kender nu, er holdbare løsninger. Vores velfærd er afhængig af en billig og sikker energiforsyning, og her skal vi anvende alle de energikilder, der er til rådighed, inklusive nye former for kernekraft og til den tid også fusionsenergi. Udviklingen vil tage tid, men til gengæld vil omstillingen gå hurtigt, fordi det kan betale sig.

Hvilket monopol har IPCC? Der er tusindvis af forskere på emnet, og andre har sat deres egne organisationer op. IPCC har intet monopol. IPCC har ikke snakket noget om kun CO2. Deres rapporter er fyldt med alt muligt andet, fx metan fra dyr (prutter og lort). Vi bruger massevis af penge på klimaforskning i forvejen.

At fjerne tilskud til vindmøller m.v. er en fin ide på lang sigt, men det kan give nogle uheldige konsekvenser på kort sigt.

Og ja, self. skal vi bruge nuklear.

Sidst, men ikke mindst skal vi have mangfoldigheden tilbage i klimadebatten. Det er usandt at påstå, at videnskaben har talt og at klimaproblemet er et simpelt velkendt problem med simple billige løsninger. Tværtimod, klima er et komplekst problem, hvor man ved for lidt til at kunne gøre det rigtige, og hvor der ikke med dagens teknologi findes gode løsninger. Et problem af denne karakter løser man ikke ved at påberåbe sig en falsk konsensus, undertrykke ubekvemme synspunkter, indsnævre debatten og appellere til autoriteter. Men derimod ved at åbne for en mangfoldighed af bidrag.

Vi vil derfor slutte med et fromt ønske om, at det kommende Klimaråd bliver et forum for en ægte, åben og mangfoldig debat og ikke bare et gummistempel for en allerede stivnet klimapolitik.

Nuklear er temmelig billigt men kræver at vi går i gang med at bygge med det samme. Det sker ikke i Danmark. Klimavidenskab er ikke så svært at forstå. Overgangen til dyrefrit kød kan kraftigt reducere metanudledningen, men det er stadig for dyrt til masseproduktion.

IPCC er rimelig åbent. Der er 1000vis af bidragsydere og alting foregår relativt åbenbart, peer-reviewet osv.