Indvandringens pris i 2015


Finansministeriet er begyndt at udgive årlige rapporter om hvordan indvandrer påvirker Danmarks økonomi. Jeg tror at dette vist skyldes at DF krævede, at de skulle gøre det igen efter at den tidligere røde regering havde fjernet opgaven (kan ikke lige finde artiklen om dette). I alt fald har vi nu to af disse rapporter:

Her ser vi på den nyeste som udkom i foråret 2018 og omhandler tal fra 2015.

Terminologi

Indledningsvis er det værd at huske på de finurlige definitioner DST arbejder med:

Indvandrere
En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer

Efterkommere
En efterkommer er født i Danmark. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Personer af dansk oprindelse
En person af dansk oprindelse er en person – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Oprindelsesland Den enkeltes oprindelsesland er fastsat af Danmarks Statistik som følger

  • Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet
  • Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet
  • Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland. Vestlige/Ikke-vestlige lande

Vestlige lande: Alle 28 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.

Hertil skal det bemærkes at:

  • Personer godt kan skifte kategori. Det sker for efterkommere som kan skifte til dansk oprindelse såfremt, at deres forældre er født i Danmark og ikke havde dansk statsborgerskab, men senere fik det.
  • Personer med dansk-fremmed baggrund (en forælder dansk, en ikke), tælles som 100% dansk. Deres eventuelle børn vil også tælles som 100% dansk, selvom disse måtte være et sted mellem 25 og 75%.

Rapporten beskæftiger sig særligt med tal om nettobidrag, som er:

Udgangspunktet for denne analyse er at søge at opgøre, hvor meget de enkelte indbyggere i Danmark på den ene side betaler i skatter og afgifter og på den anden side modtager fra det offentlige i form af ydelser og overførsler. Dette kaldes i det følgende for personens nettobidrag til de offentlige finanser

Resultater

Hovedopsummeringen er som følger:

Første del af analysen viser, at indvandrere og efterkommere samlet indebærer en nettoudgift på 33 mia. kr. i 2015. For ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er nettoudgiften 36 mia. kr. i 2015, hvilket er 4 mia. kr. mere end i den tilsvarende opgørelse for 2014, der blev offentliggjort i foråret 2017. Omkring 1 mia. kr. heraf afspejler tekniske forhold, herunder opregning til 2015-priser. De resterende ca. 3 mia. kr. skyldes bl.a. stigende nettoudgifter på grund af det store antal asylmodtagere i 2015. For indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er det samlede nettobidrag til de offentlige finanser opgjort til 3 mia. kr., hvilket er knap 1 mia. kr. mindre end i 2014. Omkring halvdelen af ændringen for vestlige indvandrere vedrører tekniske forhold.

I stedet for en masse ord, så følger her en selektion af figurer fra rapporten.

Altså: 1) både vestlige og ikke-vestlige indvandrere klarer sig dårligere end danskere, 2) ikke-vestlige indvandrers bidrag er så ringe, at de på intet tidspunkt i livet leverer et gennemsnitligt bidrag til statskassen, 3) efterkommere er stadig ret unge, særligt ikke-vestlige.

Det er rimeligt at justere for alderssammensætningen hvis man er interesseret i hvordan en gruppe kan forventes at bidrage til samfundet gennem deres liv, og ikke bare ved deres nuværende aldersfordeling. Dette er det mest relevante at se på ifht. den længere udvikling i et land. Her ses det, at vestlige indvandrer klarer sig næsten på niveau med danskere, mens at ikke-vestlige ikke gør det, hverken første eller anden+ generation. Vi ved fra DSTs årlige rapporter, at tallene for 3. generation (‘børn af efterkommere’) ser identiske ud for dem for 2. generation. Man må derfor forvente at tallene i figur 1.4 ovenfor fortsætter i rimelig fremtid.

En anden måde at se det på er, at se på den relative andel af en gruppe som bidrager positivt, hvilket ses til højre ovenfor. Her kan man notere sig, at 71% af danskere bidrager positivt, mens at tallet er 36% for ikke-vestlige indvandrere og omtrent 50% for deres børn. Denne figur giver en god ide om cirka hvor mange indvandrere man er nødt til at enten få til at bidrage mere positivt, eller hjemsende før at dansk økonomi opretholdes på samme niveau. Dette gøres ved at fjerner dele af baren indtil farverne er cirka proportionelle dem for den danske bar. Jeg vil skyde på at en udvisning af 33 til 50% ikke-vestlige indvandrere ville være tilstrækkeligt, og 20-33% af deres børn. For vestlige og deres børn, 10-15%.

Der er stor variation indenfor de to store grupper “vestlige” og “ikke-vestlige”. Man kan derfor i stedet se på de enkelte oprindelseslande. Her har de dog ikke udregnet aldersstandardiserede tal. Man ser dog stadig, at 3 ikke-vestlige lande har positive nettobidrag, og at 3 vestlige har negativt nettobidrag.

Ser man på oprindelsesgrundlaget, så er der nogle åbenlyse mønstrer: folk der kommer til Danmark for at arbejde (erhverv) bidrager positivt, også selvom de er fra ikke-vestlige lande. Ikke-vestlige der kommer for at studere bidrager også positivt på sigt, efter 4 år og frem. Alle andre grupper er en dårlig forretning, særligt asylansøgere i det første år.

Ser man på nettobidrag ifht. uddannelse, så ser man tydeligt, at udlændinges uddannelse ikke er det samme værd som en dansk, for de får systematisk mindre i løn. En indvandrer med såkaldt lang videregående uddannelse (LVU) får omtrent det samme i løn som en dansker med et sted mellem et færdigt gymnasium og en erhvervsuddannelse.

Omregner man ovenstående årsløn til nettobidrag, så ser man, at ikke-vestlige indvandrere skal have en lang uddannelse for at overhovedet bidrage positivt, mens at indvandrere fra vestlige lande nok kan nøjes med et færdigt gymnasium. Det er en enormt ringe forretning at modtage ikke-vestlige med kun grundskole.

Givet ovenstående er det en god ide, at se på hvilken fordeling de forskellige lande har af uddannelse. Her ses det tydeligt, at de store nassegrupper af statskassen har meget store andele af personer med kun grundskole, mens at denne andel er ret lille for de vestlige lande, og et par ikke-vestlige (Ukraine, Indien, Kina).

,