Danske love og voldsmandens veto


Politiet er enormt lempelige med deres omgang med ANTIFA og andre venstrefløjs terrororganisationer. Men det er ikke fordi at der mangler juridisk grundlag for handling. Her er en kort opsummering.

Straffeloven giver rigeligt med mulighed for at straffe folk der forhindrer afholdelse af en demonstration ved vold. §133 er en generel bestemmelse mod opløb:

§ 133. Den, som fremkalder opløb med det forsæt at øve eller true med vold på person eller gods, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. På samme måde straffes de, der ved et opløb, under hvilket nævnte formål er lagt for dagen, optræder som opløbets ledere, samt enhver deltager, der undlader at efterkomme øvrighedens lovligt forkyndte påbud til mængden om at skilles.

Stk. 3. Begås der under sådant opløb nogen under dets formål hørende forbrydelse, straffes opløbets anstiftere eller ledere efter den bestemmelse, der gælder for den pågældende forbrydelse.

Bestemmelsen finder klar mulighed for at blive brugt mod lederne af terrororganisationer og deres talspersoner, dvs. politiet burde stifte Twitter m.fl., for at få information på personerne bag diverse kontoer.

§137 er særligt rettet mod personer som forhindrer andre i at samles lovligt:

§ 137. Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget, Færøernes lagting, kommunale eller andre offentlige råd, gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, eller som på usømmelig måde forstyrrer ligfærd.

§81 gør det en skærpende omstændighed (læs: straffes hårdere) hvis man angriber folk pga. deres lovlige ytringer:

§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,

1) at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen,

2) at gerningen er udført af flere i forening,

3) at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet,

4) at gerningsmanden tilsigtede, at gerningen skulle have betydelig alvorligere følger, end den fik,

5) at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed,

6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,

7) at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat,

8) at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt,

9) at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold,

10) at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 15 år,

11) at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling,

12) at gerningen er begået af en person, der er varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller af en person under undvigelse herfra,

13) at gerningen er begået af en person, der har været varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der har udstået straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen,

14) at gerningen har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.

Pernille kunne jo passende spørge Justitsministeren hvorfor disse love ikke anvendes i større grad end er tilfældet. Man burde også kræve en oversigt over deres seneste anvendelser.

, ,