Hvad sagde folk om indvandring før i tiden? En citatsamling


For nogle år siden stødte jeg på denne citatsamling om indvandring m.v. af Ole Hasselbalch. Den er ret ukendt, og går måske tabt da Ole døde i 2019 og hans hjemmeside allerede er væk (men dog arkiveret). Jeg bringer derfor et udpluk af citater her, samt en kopi. Det er temmelig svært at læse disse ting uden at blive noget sur. Konklusionen at når eliten er rådden, så rådner landet før eller siden. (The rot starts at the top.)

Der er desværre ingen præcise kildehenvisninger på. Jeg går ud fra at han har samlet dem i et lokalt dokument baseret på læsning af de originale papirkilder.


  • ”Danskerne må vågne op og vænne sig til de fremmede. (Uffe Ellemann-Jensen, Berlingske Tidende 29.7.1985).
  • ”Jeg tror ikke, at der er mange –om nogen overhovedet –som kunne tænke sig at omdanne Danmark til et multietnisk samfund.Jeg ønsker det ikke. Men ved at oppiske et kunstigt og overdrevent skræmmebillede kan man medvirke til at oppiske en frygt og lukkethed over for andre, som dybest set rummer en større trussel mod danskheden end påvirkninger udefra”. (Uffe Ellemann-Jensen (Venstre), Politiken 1/7 1994).
Det er ham der fra Venstre I ved, hans søn som vi nu skal døje med i et par årtier. Det bliver sikkert lige så god en succes som hans far. 🤡
  • ”Tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne, jeg synes, at vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser, og labbe al deres kultur i os”. (Gregers Dirckinck-Holmfeld, TV-vært, Ekstra Bladet 3.10.1986 og fra TV-showet ”Flygtning 1986).
  • ”Uanset hvor mange stramninger, vi laver for at bremse strømmen, så kan ingen modificere folkevandringens realitet…Jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved, om det (Danmark) overhovedet er vores…Man kan ikke eje et land, og slet ikke Danmark.” (Suzanne Brøgger, forfatter, B. T. 21.3.1990)
  • ”Men faktum er jo, at indvandrere og flygtninge er med til at berige den danske kultur, og ikke, som nogle mener, dominere den og sætter sig på den”. (Ritt Bjerregaard (Socialdemokrat), Jyllands-Posten 27/10 1991).
  • ”Vi brækker os over det fascistoide Danmark, danskere, danskhed og danske værdier. Vi gider ikke brække os mere, vi smadrer noget i stedet.” (Damer mod Danskheden i aktionserklæring, sommeren 2003, Politiken 3.7.2005). Den venstreorienterede gruppe ’Damer mod Danskhed’ smadrede i perioden 29. juni til 3. juli facaderuder hos Danske Bank, Dansk Folkeferie, Dansk Camping Union, Dansk Handel & Service samt Realkredit Danmark, alene på grund af ordet dansk eller Danmark. Omtales senere fx i JP.
  • ”Danskernes ry som racister er fortjent. Folk er så uopdragne …. Og nu har det udviklet sig, så vi har en tone i debatten, jeg er flov over. Det er flere år siden, jeg har været stolt over at komme fra Danmark. Vi er efterhånden blevet kendt som en racistisk nation.” (Søs Egelind, skuespillerinde, Jyllands Posten, 5.5.2006.)