Min inspiration kommer fra læsningen af filosofiske studier 1978 hvor spørgsmålet bliver behandlet ud fra et utilitaristisk perspektiv. Måden det anses på er sådan: det er en kendsgerning at de fleste danskere stemmer ved folkevalg. Givet at disse mennesker vælger ud fra et utilitaristisk princip, så er det muligt at finde grunden til at de stemmer. Det var dog ret svært at få et utilitaristisk handlingsprincip til at få en person til at stemme.

Det er ikke min hensigt at diskutere en utilitaristisk vinkel her, thi jeg er ingen utilitarist. Jeg er tilhænger af en individ fokuseret egoistisk etik; man træffer de valg der bedst leder til et gode for en selv. Hvad der helt præcist er et gode er en længere diskussion, men lad os antage at det gode er det som gør mig glad, samtidig med at det onde er det som fjerner min gladhed, e.g. smerter.

Spørgsmålet er, bør jeg stemme næste gang der er valg? Med valg menes der folkevalg i almindelighed i.e. Inkl. kommunalvalg og eventuelle EU-afstemninger. Hvad godt gør det mig at stemme ifht. Det onde det er at komme hen til stemmestedet. Jeg siger det onde, fordi at der er andre mere gode handlinger jeg kunne lave og det koster mig sandsynligvis også penge at komme hen til valgstedet.

Bestemmelse over landet er noget jeg godt kan lide; det gør mig glad, thi derfor er det godt. Men når jeg stemmer så er min stemme kun en blandt mange andre og min bestemmelse over landet er derefter kun en ud af alle stemmer i alt. Lad Ms være min stemme, As være alle stemmer og indflydelsesniveauet være IFN.

Hvis jeg var den eneste der stemte, så ville min stemme have en IFN værdi af 1, som er total magt. Men jeg er ikke den eneste der stemmer. Jeg ved ikke hvor mange der c. stemmer, men lad os sige at tallet er omkring 3*10⁶. Mit IFN bliver da utroligt lavt. Hvis at have total magt over landet Danmark ville gøre mig meget glad, repræsenteret af en lykkeværdi på 10, så er min lykkeværdi for at have det IFN jeg har:

Hvor lV er den specifikke lykkeværdi for mig, for at have total magt over Danmark og LV være den endelige lykkeværdi for mig. Hvis vi sætter tallene ind:

Altså en meget lav LV for mig.

Næsten uanset hvor lille det onde er, som det er at transpotere sig til et valgsted, så vil det overgå den lykkeværdi jeg får ud af det. Resultatet vil derfor blive negativt:

Lv_stemme er lykkeværdien forbundet med at stemme og onde_stemme er det onde det er for mig at stemme.

Altså bør jeg ikke stemme. Hvis vi derfra antager at alle var etiske egoister (det er de ikke), så ville vi finde at ingen stemte, men kun med den antagelse at de alle troede at alle andre vil stemme. Jo færre der stemmer, jo større bliver lykkeværdien ved at stemme; LV_stemme.
Hvis vi fandt på en værdi for det onde det er at stemme, så kunne man opstille en funktion som viste præcis hvor mange mennesker der skulle stemme før at det kan betale sig for en etisk egoist at stemme i.e, når lykkeværdien ved at stemme er større end ondeværiden ved at stemme; Lv_stemme > Onde_stemme.