Hvad betyder det at eje noget?

Hvis man spørger blandt folk – et godt sted at starte med at undersøge et ord eller begreb – så får man svar i retning af to betydninger:

1. At have retten til at bestemme over noget, og eller
2. At have magten til at bestemme over noget¹

Hvis man er tilhænger af ‘might makes right’ som det pudsigt nok kaldes, i.e. ideen om at den der bestemmer altid har ret eller den der bestemmer, bestemmer hvad der er etisk rigtigt og forkert, så følger (1) fra (2).

Tvedeling af ejerskab?

Hvis vi antager, at der er noget om snakken hos befolkningen, så kan vi betragte en situation med vores information.

Jeg har et værelse, det er mit værelse. Mit betegner ejerskab af ting. Men jeg ejer ikke værelset, det gør min mor, dog bestemmer jeg stadig over værelset i nogen grad. Men min mor har den absolutte ret over værelset, thi værelset er en del af et hus som hun ejer (se bort fra kredit). Vi må indføre en deling af ejerskabsbegrebet for at undgå konceptuelle problemer. En sådan deling kunne være:

1. Absolut-ret, absolut ejerskab
2. Brugs-ret, praktisk ejerskab

Brugs-ret er defineret som en dagligdags-ret til at bruge og bestemme over T, som har begrænsninger²

Absolut-ret er defineret til bestemmelses-ret over T.

Flere problemer?

Givet at den hidtidige analyse er korrekt. Lad at forestille os at et land, A, invaderer et andet land, B. A’s militær nedkæmper B’s militær og er nu i besiddelse af B’s territorium. Betyder det, at A ejer B’s territorium? Det ville det givet (2), men ikke givet (1).

Lad os sige, at A’s militær forbliver i B’s territorium i 10 år. Er territoriet nu blevet A’s? Har A opnået bestemmelses-ret over territoriet? Hvis nej, er overdragelsen af bestemmelses-retten over noget en funktion af tiden? Hvis ja, hvor mange år skal man vente før at man får den ret.

Hvis det ikke er en funktion af tiden, men fx af en bestemt handling (at overdrage retten). Hvad sker der så, hvis personen som havde retten er død? Man kan måske indvende at denne person har nogle arvinger, som arver retten til tingen. Men dette er ikke altid tilfældet. Kan en bestemmelses-retten til noget ikke overdrages (flyttes) hvis rette-indehaveren er død?

Hvad hvis rette-indehaveren er forsvundet?

For at opsummere, så er der flere metoder til overdragelse af en bestemmelses-ret:

1. En funktion af tiden
2. En funktion af en overdragelses-handling

Begge har problemer cf. ovenstående.

For at vende tilbage til (a) og (b). Så vil de fleste være enige om at indehaveren af (a) kan give og tage retten til (b). Man skulle måske præcisere det således at:

• Man kan ændre indehaveren af brugs-retten til noget hvis og kun hvis man selv er indehaveren af den absolutte-ret til samme noget.

Og:

• Man kan ændre indehaveren af den absolutte-ret til noget hvis og kun hvis man selv er indehaveren af den absolutte-ret til samme noget.

Jeg vil lade analysen stå på pause her.

1Interessant nok siges dette også i Matrix, cf. Matrix artiklen forleden.

2‘T’ er en vilkårlig ting.