Hvordan ved vi, at noget er det samme?

En hurtig definition:

(1) A er identisk med B, kun hvis (iff) alle A’s egenskaber deles af B.

Men dette duer ikke, da det er muligt for B at have alle A’s egenskaber, men også have nogle flere. Vi er nødt til at præcisere:

(2) A er identisk med B, kun hvis (iff) alle A’s egenskaber deles af B og omvendt.

En anden prima facie lovende definition af ‘identisk’ er:

(3) A er identisk med B, kun hvis alle A’s egenskaber er det samme som alle B’s egenskaber.

Problemet er, at den benytter sig af ordet ‘samme’ som er et synonym for identisk. Vi har derfor konstrueret en cirkeldefinition.

Lider (2) af samme problem? Ja, for hvordan ved vi, at A deler en egenskab med B, hvis vi ikke kan kende den, når vi ser den?

Er det slemt, at vi lider af en cirkeldefinition? Det er ikke lykkedes nogen, jeg kender til at undgå dem totalt. De er et onde, som er uundgåeligt p.t. Selvom det er en cirkeldefinition, så hjælper den os med at præcisere vores forståelse af et begreb. Dette er stærkt ønskeligt i analytisk filosofi.

Måske vidner det om, at nogle begreber simpelthen er medfødte – at vi har en intuitiv forståelse af visse begreber, thi uden dem ville vi ikke kunne danne os et verdensbillede. Spørgsmålet er: Hvilke?

Hvis vi accepterer (2) eller (3), så får vi et problem i modallogik, når vi taler om den samme ting i to forskellige verdener. For tingen i verden v1 har en egenskab, som tingen i verden v2 ikke har. Den har egenskaben at være i verden v1. En accept af ovenstående ville derfor gøre ‘transworld-identity’ umuligt. Ovenstående antager, at eksistens (i en verden) er en egenskab – noget, jeg ikke selv er enig i, men (2) et al. bliver problematiske, hvis man mener det, da al snak om mulige verdener falder fra hinanden.

Inspirationen kommer herfra, hvis nogen vil læse mere.