Politik! – valg 2007


Politik!

Efter at være blevet spurgt en masse gange, om hvad jeg stemte og hvorfor, og ikke have et godt svar parat, så besluttede jeg mig for at skrive en lille analyse til jer.

Partier – fra venstre mod højre

Enhedslisten:

Fører en super ideologisk politik, som ofte ikke har hold i virkeligheden. De går ind for en meget høj grad af lighed (dvs. høje skatter til alle), og som belønning et højt niveau af velfærd uden bruger betaling.

Socialistisk Folkeparti:

Mindre røde end Enhedslisten, de vil stadig have en høj skat på de rige, for at sikre lighed. De har nogle noget mere realistiske forslag til hvordan Danmark skal være i fremtiden, deres fokus er uddannelse, miljø og velfærd.

Socialdemokratiet:

Igen mindre røde end SF, går pt. ind for skattestop, dvs. at der ikke skal betales mere i skat. De er forholdsvis moderate i deres holdninger og er generelt imod krig. Som minus kan det siges, at de ikke er alt for glade for ytringsfrihed, hvilket gælder generelt for venstrefløjen (jf. Mohamed krisen).

Rad. Venstre:

Ligger meget i midten, så de kan samarbejde med både venstrefløjen og højrefløjen. De kan godt lide realistiske løsninger frem for ideologiske løsninger, og tager “det bedste fra begge verdener”. De vil gerne have en bedre flygtningepolitik sammen med resten af venstrefløjen (og NA).

NA:

Meget innovative, er ligesom RV ikke særlig interesseret i blokpolitik og ser gerne et bredt flertal. Mærkesager er fremtidssikre løsninger og en bedre flygtninge politik, og de kan ikke fordrage DF.

Venstre:

Er stort set det samme som Soc.dem, bare lidt mere krigeriske (med dårlige undskyldninger) og vil gerne sænke skatten lidt.

Konservative:

Som navnet indikerer, så vil de gerne bevare Danmark som det er. Har en indgroet had imod nye ting, og har god smag for kristendommen.

DF:

Racistiske holdninger fra et parti hvis vælgere er primært ufaglærte og gamle mennesker. Sorte per i dansk politik.

“Jeg ved ikke hvad jeg skal stemme! Jeg har ingen ide om det, hvad synes du?”

Jeg så gerne en regeringsskifte, ikke fordi at jeg er specielt venstreorienteret. Jeg ville gerne, at regeringen blev udskiftet hver andet valg for at skabe innovation, så de ikke gror fast. Derfor vil jeg anbefale at stemme rødt, gerne soc.dem eller RV for dem som egentlig er lidt liberalistiske men gerne vil se et skifte. Er man derimod mere fokuseret på uddannelse og miljø, så er SF det rette valg.

Til dem der er liberalistiske, så vil jeg anbefale NA, da venstre kunne finde på, at danne regering med støtte fra DF igen, hvis de ikke bliver tvunget til andet. Ved at stemme NA, skabes der både innovativitet og DF ryger ud i kulden.

Tal

“Ca. 500 repræsentativt udvalgte unge deltog i prøvevalget som internetportalen Studerende Online afholdte.

Sådan stemte de studerende:

  • SF: 25%
  • Socialdemokraterne: 15%
  • Venstre: 11%
  • Det Konservative Folkeparti: 11%
  • Det Radikale Venstre: 10%
  • Ny Alliance: 8%
  • Enhedslisten: 3%
  • Dansk Folkeparti: 1%
  • Kristendemokraterne: 1%
  • Har endnu ikke besluttet sig: 8%
  • Stemmer blankt / Ubesvaret: 7%”

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Politik+temaer/2007/Valg/2007/11/09/061126.htm

Læg mærke til at DF og KD kun har 1%, mens at Ø faktisk ligger over stregen.