Nogle gange finder man retter steder man ikke havde forventet at finde dem.

Et udtryk af slagsen omhandler epistemisk ret. Hvis man ikke har noget evidens for P, så har man ikke nogen epistemisk ret til at tro på P. En sådan ret er behandlet kort i Evidentialism (2004) i forbindelse med nogle argumenter for internalisme, som er baseret på epistemisk ret.

Et andet sted hvor ret pludselig dukker op, er i etik. Hvis nogen udtrykker en holdning man finder dobbelt moralsk, så siger man ofte, at de ikke har ret til at brokke sig over at andre gør x, hvis de selv gør x.

Retten er også i politik hvor man også forventede at finde den. Eksempelvis i udtryk som “Hvis man ikke stemmer, så har man ingen ret til at brokke sig.” I øvrigt et underligt udsagn, som min mor sagde til mig forleden da jeg fortalte at jeg ikke gad stemme. Tilsyneladende anser hun det for at være en borgerpligt.