Den frie vilje?
Af Emil Kirkegaard
Definitionen af fri vilje
Hvis man slår definitionen af frihed op, finder man:
1. En tilstand hvor man selv bestemmer uden at være kontrolleret af andre = UAFHÆNGIGHED1
Altså er det fri vilje, hvis man selv bestemmer hvad man tænker.
Allerede her bliver det problematisk, for hvad vil det sige, at man selv bestemmer, hvad man tænker? Bestemmer man allerede før, man tænker noget, at man vil tænke det? I så fald; hvordan skulle man gøre det uden at tænke? Og hvad med ordet ‘man’. Betyder det, at en persons sind er én ting? Forskning inden for neurologien siger det modsatte. Eksempelvis kan patienter pludselig skifte personligheder, hvis visse dele af hjernen beskadiges, hvilket fortæller os, at sindet ikke er en ting men et resultat af mange individuelle processor i hjernen.2
Truslen fra determinisme
Determinisme er ideen om, at årsag virkning altid virker, og at alt der sker, derfor er blevet bestemt af årsager. Dette udelukker den frie vilje, da frihedens ukontrolenhed konfronterer determinismens forudbestemmelse.
Der kan være flere grunde til at tro på determinisme. Den bedste, synes jeg, er årsag virkning. Hvis årsag virkning altid er sandt, så fører det til determinisme, da man, hvis man kendte alle naturlovene, kunne beregne, hvad der ville ske i fremtiden, hvis man vel og mærke kendte alle omstændighederne. Det sker næppe i praksis, men indenfor fysikken kan man med stor præcision beregne, hvordan ting vil bevæge sig. Kendsgerningen, at vi har fløjet til månen tur retur, er et godt bevis på dette.
En anden grund til at tro på determinismen er, at hvis en alvidende gud findes, så må alt være planlagt, da guden jo ved alt, der sker i fremtiden. Dette er måske ikke direkte vigtigt for mange fritænkere og skeptikere, men det kan blive yderst vigtigt, når der debatteres Problem of Evil, fordi determinisme udelukker fri vilje, som flittigt bliver brugt som forsvar imod Problem of Evil.
Truslen fra indeterminisme
Dette argument stammer fra David Hume og viser, at den fri vilje faktisk også er inkonsistent med indeterminisme. Indeterminisme har nogle forskellige betydninger, som alle er meget forskellige fra eller direkte modsatte determinisme. Wikipedia nævner fire:
- Ingen begivenheder er forudbestemt.
- Nogle begivenheder er ikke forudbestemte.
- Nogle begivenheder er delvist forudbestemte.
- Alle begivenheder er delvist forudbestemte.3
I alle tilfælde og især i (1), ville det være svært at vise, at det var viljen, der gjorde, at personen tænkte noget, fordi årsag virkning er sat ud af drift.
Redefinering af fri vilje – special pleading
Det er naturligvis, på god apologisk vis, muligt at redefinere ‘fri vilje’, så det passer med både determinisme og indeterminisme, men jeg mener, at det er special pleading. Hvorfor skal den frie vilje benytte en helt anden og speciel version af ‘frihed’ end andre ting? Det virker mere som om, man gør en undtagelse uden nogen begrundelse for at redde en lære, der står for skud.
Implikationer af mangel på fri vilje
Hvis man nu accepterer, at den frie vilje ikke eksisterer. Hvilken indflydelse gør det så på hverdagen? – Ikke megen, for vores viden om naturens love er ikke fuldstændig, og intet tyder på, at den vil blive det i fremtiden. Samtidig er der også begrænsninger for vores viden om de faktiske tilstande i verden. Især inden for kvantemekanikken er der visse begrænsninger for hvor meget, man kan vide – fx Heisenbergs usikkerhedsprincip.4
Mennesker vil derfor stadig leve under en illusion af fri vilje.
1Politikens nudansk ordbog 19. udgave
2Mange kilder, se under “The scientific case against immortality” http://www.infidels.org/library/modern/keith_augustine/immortality.html
3http://en.wikipedia.org/wiki/Indeterminism – egen oversættelse