Lærere og argumenter


Man skulle tro, at lærere kunne finde ud af at argumentere korrekt, men dette var tilsyneladende en fejl. Man undrer sig over hvordan lærere som ikke kan argumentere korrekt, skal lære elever det.

Min kommentar skyldes at jeg i engelsk blev forundret over en underlig påstand fra læreren. Her er dialogen som jeg husker den.

Læreren: At ikke lave sine lektier på universitetet koster penge.

Emil: Har du noget evidens for den udtalelse?

Læreren: Det er ikke nogen retssal det her.

Emil: Hvorfor tror du, at det koster penge ikke at lave sine lektier? (hvilket betyder det samme som ovenover).

Læreren: Fordi, at hvis man ikke laver sine lektier til tiden, så skal man tage semesteret om, derfor kommer ens uddannelse til at tage længere tid, derfor kommer man ikke i arbejde så hurtigt, derfor koster det penge.

Emil: Det argument er ugyldigt.

Læreren: Det er ikke filosofi det her, dine filosofiske troer har ikke noget at lave her. (ikke helt sådan, men jeg kan ikke huske det specifikt).

Emil: (Lavmælt) huh…?

Det er klart, at potentielt arbejde som man ikke lavede og derfor ikke fik penge for, ikke er det samme som at noget koster penge. Lige nu er jeg fx ikke på arbejde, men jeg kunne være, og derfor koster det penge at sidde her. Men det er forkert, så det er forkert at man kan slutte således.

,