Jeg har fundet på et spændende argument mod demokrati.

Argumentet og relevant terminologi

Demokrati er enten indirekte eller direkte demokrati i en eller anden grad. Under direkte demokrati laves beslutningerne direkte af folk med bestemmeret (det er ikke nødvendigt at alle har det, fx børn og åndssvage). Under indirekte demokrati vælges typisk nogle repræsentanter for dem med bestemmeret–disse kaldes ofte politikere.

Disse politikere gør hvad flertallet mener der bør gøres, for ellers bliver de ikke genvalgt og de vil gerne genvælges. Derfor, under indirekte demokrati bliver der besluttet det som dem med bestemmeret ønsker der skal ske.

Under direkte demokrati vælger folk med bestemmeret det som du gerne vil. Derfor, under direkte demokrati bliver der besluttet det som dem med bestemmeret ønsker skal ske.

Derfor, under demokrati bliver der besluttet det som dem med bestemmeret ønsker skal ske.

Holdningerne om et bestemt emne hos dem med bestemmeret skifter ofte. Evidens for dette er meningsmålinger.

Derfor, under demokrati bliver der besluttet forskellige ting om de samme emner ofte.

I demokrati tages der større politiske beslutninger. E.g. gymnasiereformer.

Sandsynligvis, større politiske beslutninger kræver noget tid før at de giver noget godt resultat og giver et dårligt resultat hvis beslutningerne laves om.

Derfor, under demokrati laves større politiske beslutninger om ofte.

Derfor, under demokrati får vi dårlige resultater.

Kommentar til argumentformen

Dette er et temmelig avanceret argument der er meget svært at formalisere, men jeg har forsøgt ovenover, at gøre det klart hvordan jeg slutter. Det er især svært at skrive ‘kræver’ på en klar logisk måde, men jeg håber, at I forstår hvad jeg mener. Argumentet skulle gerne være gyldigt. Så er spørgsmålet om hvorvidt præmisserne er sande og sande i hvilken grad. Et præmis som jeg er i tvivl om, er hvordan argumentet fungerer når et styresystem ikke er helt indirekte eller helt direkte.