– og sindet og ånden og sjælen og…

Af Emil Kirkegaard

Kært barn har mange navne, men findes de i en ‘anden verden’ eller er naturen nok til at forklare hvordan hjernen, sindet et al virker?

Indledning

Grunden til at jeg skriver dette, er at folk der tror på liv efter døden næsten altid har en eller anden svag forestilling om personer som enten halve eller hele sjæle, de er ofte også de første til at pointere at dette ikke kan bevises/modbevises, men der finde også nogle af dem, som mener at sjælens eksistens faktisk kan bevises ved hjælp af regression eller hypnose.

Der er mange ord på området, jeg vil derfor forsøge at definere dem her for at undgå forvirring:

Sind, bevidsthed =: Det der oplever noget, det man kalder for “jeg”.

Sjæl, ånd =: Et objekt der er fra en ‘anden verden’ og eller er skabt af et andet stof end naturen.

Hjerne =: Det organ der styrer kroppen, og som er placeret øverst i hovedet.

Herefter kan man forestille sig nogle muligheder for hvordan hjernen, sindet og sjælen eksisterer:

  1. Sindet er rent fysisk forårsaget af hjernen.
  2. Sindet er delvist fysisk forårsaget af hjernen og sjælen eller sindet er kun forårsaget af sjælen og hjernen er reduceret til en slags ‘modtager’.

Sindet er rent fysisk forårsaget af hjernen.

Den helt reduktionistiske holdning, der mener at hvis man reducerer det nok, kommer man ned på hjernens plan. Med andre ord, hjernen og sindet er i 1:1 forhold, en ændring i hjernen fører til en ændring i sindet og visa versa.

Denne forklaring stemmer helt overens med naturvidenskaben, utallige forsøg har vist, at en fysisk ændring i hjernen fører til en ændring i sindet, det er især bemærkelsesværdigt med medicin, som direkte påvirker sindet. Noget medicin har direkte observerebare virkninger i hjernen, fx ved at de binder sig til en eller anden receptor, som blokerer for impulser fra fx nervebaner, som fører til en smertestillende effekt i sindet.

Forklaringen indedrager ikke supernaturlige kausalforbindelser, som stemmer overens med naturvidenskabens metodologiske naturalisme. Samtidig er det den simpleste forklaring, da den ikke postulerer nogle ‘andre verdener’ eller ‘sjæle’.

Forklaringen tillader ikke liv efter døden, da hjernens endeligt ville føre til sjælens endeligt.

Slutteligt er forklaringen ikke antropocentrisk, som er et kendetegn ved mytologier og overtro, hvis vi mennesker (og nogle mener også dyr og liv) havde en sjæl ville vi være helt specielle, værdifulde i forhold til resten af det kendte universet. Det strider imod astronomien et al som siger, at Jorden ikke er speciel og heller ikke livet, som i bund og grund ikke er andet end kemi udsat for naturlig selektion, mutation og reproduktion.

2. Sindet er delvist fysisk forårsaget af hjernen og sjælen eller sindet er kun forårsaget af sjælen, hjernen er en slags ‘modtager’.

Forklaringen lyder, at sindet er delvist påvirket af hjernen og af noget andet, som fx en sjæl.

Der er mange mange løse ender, og ideen virker helt unødvendig for at forklare fakta.

Er sjælene altid i et menneske? Hvordan bevæger sjælene sig fra en hjerne til anden? Hvis sjælen altid er i et dyr, hvad sker der så hvis antallet af dyr i verden ændres? Hvornår i evolutionen kom sjælen til at tage del i sindet? Er der kun sjæle i mennesker eller alle dyr, også encellede organismer? I så fald gælder samme som før, hvornår i den evolutionære udvikling kom sjælen hjernen til hjælp? Hvilket stof er sjæle lavet af? Hvordan kan sjælen vide hvor kroppen befinder sig? Hvordan virker kausalforbindelserne fra sjælen til hjernen og kroppen? Etc.

Som bemærket tidligere, så er ideen om at enten vi mennesker eller livet generelt er specielt vitalistisk, der er ikke noget der tyder på, fra naturens side, at vi eller livet, skulle have nogen speciel rolle i universet. Hvis det har, hvorfor er der så, så lidt af det? Hvorfor er kun 0,5% af Jordens rumfang beboelig for os, der siges at være “fine-turned” til mennesker og liv? Samme gælder universet hvor procentsatsen er næsten uendeligt meget mindre. Hvis det er mennesket der er specielt, hvorfor har det så kun været der i 0,0001% af Jordens alder?1 Etc.

Det er håbløst at forsøge at tænke sig ud fra en forestilling der har så mange løse ender.

Hvordan man vælger

Grundene til, at så mange går galt på dette område, tror jeg, er at wishful thinking er på spil, det føles rart med en ide om at man aldrig forsvinder og at ens kære findes et sted og har det godt. Det er vores evolutionære trang til overlevelse der spiller os et puds, vi vil gerne overleve efter døden.

En anden og meget væsentlig grund er, at det er umuligt at opstille et enkelt argument som kan give en klar konklusion, hvilket får nogle til at fejlagtigt tro, at det ikke kan bevises sandsynliggøres. Når der er tale om så komplicerede situationer som denne, kan man ikke fornuftigt vælge ud fra et enkelt argument, man bør vælge den forklaring der forklarer bedst og flest data, samt den simpleste, med andre ord, man skal bruge abduktion og slutte sig til det bedst kvalificerede gæt.

1Dataene taget fra “En kort historie om næsten alt”