Til forsvar for polygamien
Af Emil Kirkegaard
Terminologi og formål
I medierne sker der ofte en simplificering af termer. Det kan føre til nogle misforståelser.
Når mange aviser bruger ordet flerkoneri som synonym for polygami, så er det forkert. Flerkoneri er mandens frihed til at have flere koner – det gælder ikke nødvendigvis den anden vej. Bigami er heller ikke det samme som flerkoneri, idet bigami på græsk betyder “to gift”, hvorimod polygami betyder “mange gift”. Bigami er derfor også polygami. Monogami betyder “en gift”. Polygami, i juridisk sprog, er derfor retten til at blive gift med mange.1
Argument for kvinders rettigheder
Et meget brugt argument, er argumentet for kvinders rettigheder. Polygami skulle være et billede på undertrykkelse af kvinder. Dog er der nogle problemer med dette argument:
1.
Er der overhovedet tale om undertrykkelse? Argumentet bygger på det præmis, at polygami altid eller ofte fører til undertrykkelse. Det er imidlertid forkert. I realiteten er der ikke meget forskel på, om man lever sammen – gift eller ugift. Mange lever sammen i andre kombinationer end en mand og en kvinde, uden nogen undertrykkelse finder sted. Men selv hvis der var tale om undertrykkelse; har man så ikke lov til selv bestemme, om man vil undertrykkes eller ej?
Desuden er der ikke blevet fremlangt beviser for, at polygami er mere undertrykkende end monogami.
2.
Det er ikke kun kvinder, man må have flere af. Man må også have flere mænd. Denne misforståelse stammer måske fra mediernes brug af flerkoneri i stedet for polygami, som jeg tidligere var inde på.
Argument fra juridiske besværligheder
Argumentet kan gengives sådan:
Det er for besværligt at finde ud af, hvem der får hvad mht. arv – og forældremyndighedssager. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at man kan blive gift mere end to mennesker.
Argumentet hviler på et præmis, som man måske ikke lægger mærke til, der lyder:
Alt, der er besværligt, er uhensigtsmæssigt (og bør derfor være ulovligt).
Er dette præmis sandt? Overvej følgende analogi:
Hr. Petersen vil gerne udbygge sit hus. Det kræver en række tilladelser, som er ret besværlige at anskaffe. Hr. Petersen vælger alligevel at udbygge sit hus og kan gøre det uden at bryde loven.
Pointen er, at blot fordi noget er besværligt, bør det ikke forbydes. Det bør være op til den enkelte at beslutte, om man vil gøre noget, der er besværligt. Ergo, det bør ikke være forbudt ved lov. Et modargument til dette kunne lyde:
Mht. til forældremyndigheden er der jo tale om mennesker – i kontrast til huse. Det er sandsynligt, at når en retssag om forældremyndigheden trækker ud, så lider børnene i mellemtiden. Derfor bør polygami ikke lovliggøres af hensyn til børnenes tav.
Dette argument virker dog begge veje, idet børn også kunne lide ved retssager om forældremyndigheden i helt normale ægteskaber. Der er tale om en gradsforskel. Det er måske rimeligt at antage, at retssager med mere end to parter er mere indviklede og derfor tager mere tid end almindelige retssager. For at løse det problem kunne man gøre det lovpligtigt, for mennesker i polygami med børn, at skrive under på et dokument, der sikrer børnene fra starten. Det samme burde måske også gøres i normale ægteskaber, samtidig med skilsmisseraten stiger.