Tanker om teorier


Af Emil Kirkegaard

Abstrakt

Når man skal vælge mellem flere forskellige teorier, forklaringer, om samme data, så er man nødt til at foretage en vurdering, og denne vurdering skal naturligvis ske efter nogle fastsatte kriterier. Her følger mine tanker om denne problemstilling.

Konsistens med data

Det første og skarpeste kriterium er konsistens med data. Siger teorien, at vi skal finde X og vi finder Y, så kan teorien siges at være inkonsistent med data.1

Teorien skal derfor enten forkastes eller ændres, så den igen passer med data. Dette kan virke radikalt og det er det også, der er flere eksempler på, at det ikke bliver overholdt så radikalt indenfor videnskaben.2 Kriteriet ses bedst i store træk.

Konsistens med andre anerkendte teorier

Når en ny teori siger noget, som er i overensstemmelse med andre anerkendte teorier, så kan teorien siges at være konsistent med anerkendte teorier. Hvis en teori derimod modsiger andre anerkendte teorier, så vil man pålægge den en ekstra nøje kritik, da sandsynligheden for at alle tidligere teorier er forkerte er meget lille, og dermed er sandsynligheden for at den nye teori er rigtig lille. Dette kan også omformuleres til ekstraordinære påstande kræver ekstraordinær evidens.3

Nogle gange sker det, at ellers meget anerkendte teorier forkastes. Det skete ved fx Newtonsk mekanik, der blev erstattet af relativistisk fysik. Betyder dette så, at Newtons mekanik var helt forkert? Nej, er det korte svar. Der var en grund til, at Newtonsk mekanik var meget anerkendt, hvilket var mange præcise forudsigelser om legemers bevægelser. Newtonsk mekanik kom dog til kort, når legemers bevægelser tæt med lysets hastighed skulle forklares, samt i stærke tyngefelter. Derfor undervises der stadig i Newtonsk mekanik, da denne er glimrinde til at beregne næsten alle scenarier.

Utrilstrækkeligheden ved kriteriet om konsistens med data

Selvom kriteriet om konsistens med data fjerner de mest irrationelle teorier, så er det sagtens muligt at konstruere en teori, som ikke er i modstrid med data, men som stadig er nonsense. Smuthullet er at fjerne teoriens forudsigelsesevne, således at teorien ikke forudsiger noget konkret og at alle scenarier derfor kan siges, at være konsistente med teorien. Et sådant eksempel kunne være kreationisme, troen på at verden blev skabt præcis sådan som det står i genesis. Når en sådan teori konfronteres med modstriende data, såsom radioaktive målinger af Jordens alder, så kan disse snildt bortforklares med at Gud har lagt forkert data ud for at snyde teste os.

Forklaringsværdi

Grundet eksempler som ovenover, så er konsistens med data kriteriet ikke nok alene. Der skal flere kriterier til, hvis vi skal vælge den bedste teori. Et sådsant kriterium kunne være forklaringsværdi. Hvor meget data forudsiger teorien? Og hvor meget data er blot konsistent med teorien ved et tilfælde? Er al data konsistent med teorien?

Kort sagt gælder det, at jo mere præcise forudsigelser som teorien siger, som er korrekte, jo bedre er teorien. Jo nemmere teorien har ved at forudsige forkert data, men ikke gør det, jo bedre. Sagt med andre ord, jo mindre der skal til, for at teorien bliver tilbagevist, men ikke bliver det, jo bedre. Hvis en teori laver den forudsigelse, at det ville blive regnvejr næste år, er det en meget upræcis forudsigelse, for det kunne snildt tænkes, at det ville regne ved en tilfældighed det følgende år. Hvis teorien sagde, at det slet ikke ville regne næste år, undtagen den 3. marts kl. 17. Så er det en meget præcis forudsigelse. Hvis teorien tilmed sagde, at det ville regne 120,2 millimeter vand/m3, så har den overgået al nutidig meterologi, hvis vel og mærket, at forudsigelsen viste sig at være rigtig.

Ideen om at en teori skal kunne tilbagevises, kaldes for falsifikationsprincippet.

Hvis man nu lavede 365 teorier om, at det ville regne en eller anden dag næste år, så vil nogle af dem vise sig at være sande, men er de så gode teorier? Nej. For hvis vi gentager forsøget, vil vi finde, at det blot var et tilfælde at teorien var rigtig. Forsøget kunne ikke reproduceres.

Endvidere kunne man lave en nonsense teori, der intet forudsiger og derfor vil være konsistent med al data. En sådan teori er ubrugelig, da den ikke kan fortælle os noget vi ikke vidste i forvejen, hvilket må siges at være hele videnskabens motiv, at opnå ny viden om naturen.

1Kaldes også fakta.

2Relativitetsteori siger, at intet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed, c, men i nogle scenarier i kvantemekanikken finder man, at en information bliver sendt A fra til B hurtigere end c.

3Findes også med ordet bevis i stedet, men dette er misvisende, da videnskaben ikke opererer med beviser men med evidens. Beviser hører sig til matematik og logik. Stammer fra Carl S