Jeg har længe gået og været utilfreds med undervisningsmaterialet i Danmark. (Med det mener jeg: Hvad der bliver undervist i.) Min utilfredshed kommer fra den store fokus på skønlitteratur og -analyse. Hvad mener dem bestemmer dette helt præcist, at folk lærer ved at foretage en analyse af skønlitteratur? Grundskolens (0-10. kl.) rolle er at formidle de informationer som en enhver dansker bør have, hvilket er præcis derfor, at undervisning på dette niveau er obligatorisk. Hvad er det at de mener, at man får ud af at foretage skønlitteraturanalyser af romaner, noveller og digte?

Etik/moral-svaret

Det bedste svar jeg har kunnet finde indtil videre er dette: Etik. Noget og endda meget fiktion foregår i et miljø der er meget analogt til vores eget. Når man læser en novelle eller roman, så får man således fortalt en historie der kunne være sand. Hvis vi strækker den lidt, så kan det i mindre grad betragtes som en oplevelse; en erfaring. Ud fra denne kan man gennem analyse nå frem til etiske eller moralske pointer, som pga. de fiktive verdeners lighed med den rigtige verden, også gælder i den rigtige verden.

Men hvis det er etik/moral man gerne vil undersøge i, hvorfor “går man så over åen efter vand”? Hvorfor denne omvej når man blot kan undervise direkte i etik? Her kan det indvendes, at den etik der bliver undervist i filosofi er alt for teoretisk; for upraktisk og derfor ikke anvendelig for den almindelige borger, eller er uforståelig for den gennemsnitlige person. Men jeg skrev ikke noget om, at der skulle være tale om teoretisk etik, såsom metaetik. Jeg kan sagtens finde en masse praktisk etik1 som man kan undervise almindelige mennesker i, og som de kan forstå.

Lære at læse/skrive-svaret

Et andet svar (som kunne være godt i grundskolen) er at folk skal læse et eller andet, når de skal lære at læse og skrive (per imitation). Siden at 1) skønlitteratur er mindre kedeligt for de fleste at læse, så vil flere læse lektier hvis lektien består af skønlitteratur, hvilket er godt, 2) skønlitteratur er lettere at læse end faglitteratur. Men dette svar har også store problemer. Det kan godt ske, at skønlitteratur er en god måde at lære folk at læse på i grundskolen, men hvorfor er der så stadig en enorm fokus på litteraturanalyse på gymnasiet? (Diskuteres i næste afsnit) Desuden er det jo kun i folkeskolens lavere klasser 0-7., at undervisningen fokuserer på, at folk skal lære at læse. Derefter har de lært at læse og så bliver læsnings-svaret meget ringe.

Det kan også spekuleres, at det netop er pga. den store fokus på skønlitteratur i undervisningssystemet, at folk synes det er mindre kedeligt. Hvis folk blev tvunget til at læse faglitteratur, så ville folk måske udvikle en mere nysgerrig holdning overfor viden. Dette ville være meget positivt for landet.

Værre går det når man forsøger at bruge lære at læse/skrive-svaret til at forsvaret undervisning i digte og deslige. Jeg håber sandelig ikke, at de ønsker at nogen seriøst vil begynde at udtrykke sig så kryptisk (og ineffektivt) på en arbejdsplads. Hvis du spurgte din arbejdsgiver, hvad du skal gøre ved et eller andet problem, ville du så foretrække, at han svarede “Tom, tom, tom – saligt tom

er verden for andet end ting”?2 Eksemplet overdrevet, men pointen er blot, at klarhed er det man skal bruge i et sådant svar. Der er ikke tid til at sætte sig ned og forsøge at gætte på hvad der blev ment med det. Sproget er funktionelt i praksis og dets opgave er at overføre information mellem personer.

Gymnasiet

På gymnasiet er situationen anderledes. Gymnasiet er ment som et “springbræt” til de reelle uddannelser; gymnasiet er blot en pre-uddannelse der i sig selv er ubrugelig, men som er brugbar for de reelle uddannelser. Siden at de reelle uddannelser er meget forskellige, så har vi også forskellige gymnasier til at være “springbræt” til disse. Eksempelvis bliver flertallet, gætter jeg umiddelbart på, af HTX-elever uddannet inden for noget teknisk efter gymnasiet: Ingeniører, computer-relaterede ting, videnskabsfolk etc. Jeg spørger så hvad disse mennesker skal med skønlitteraturanalyse (og skønlitteratur generelt) til deres fremtidige uddannelser? Intet. Det er ikke relevant for fx en softwareingeniør at læse Herman Bang’s Tine fra slutningen af 1800-tallet3, eller sidde og bruge sin tid på at tolke på grænsen til de uforståelige digte fra modernismen: “Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved. Bevæger sig. Videre. Bliver til. Bliver til det og det og det. Går videre end det. Bliver andet og mere. Bliver nyt. Noget nyt. Noget stadig mere nyt. Bliver i næste nu så nyt som det nu kan blive. Fører sig frem. Flanerer. Berører, berøres. Indfanger løst materiale. Vokser sig større og større.”4

Kulturdannethed-svaret

Dette sidste svar er nok det som mange politikere har i sinde når de udformer deres kulturkanoner og laver danskhedsprøver til indvandre som indeholder en masse spørgsmål om dansk kultur. Det essentielle er, at de ønsker at alle danskere bør kende til en eller anden samling af skønlitteratur. Men hvilken mulig begrundelse kunne de dog have for en sådan holdning? Det kan ikke blot være, at de godt kan lide den omtalte litteratur selv. Hvis det var deres begrundelse, så ville de træffe valget om hvad for noget kultur der er vigtigt for folk. Dette har de ingen rettighed til.

Det kan heller ikke være, at det er det kultur der var været stort i Danmarks historie, for det ville være at sige, at hvis noget har været populært, så bør det blive ved med at være populært. En sådan holdning er meget farlig, da nogle ting måske ikke burde have været populære til at starte med. Dette er i øvrigt analogt til hvordan traditioner virker: Man gør noget, fordi at man har gjort det før.

Hvad med, at lade folk selv bestemme hvad for noget skønlitteratur de bedst kan lide? Folk er forskellige, og jeg har i hvert fald næsten aldrig kunne lide det skønlitteratur “jeg har læst” i skolesystemet; som jeg er blevet påduttet at læse.

Hvad skal vi så med tiden?

Lad os antage, at kritikken ovenfor holder, og at vi derfor skal finde noget nyt at smide ind i skemaerne. Der er også den mulighed, at vi blot kan lade være med at have den undervisning der plejer at være i skønlitteratur relaterede ting. På den måde får folk mere fritid og man kunne tilmed skære lidt ned på SU’en pga. et reduceret timeantal.

Alternativt kunne man undervise i noget andet som folk har brug for i stor stil og som ikke godt kan læres i grundskolen eller som er relevant for de mest sandsynlige fremtidige rigtige uddannelser for det gymnasium. (Disse kan findes ud fra statistikker.)

En god kandidat til noget avanceret (kan ikke læres godt i grundskolen pga. for lav alder) er logik og ræsonnering. Hos befolkningen eksisterer der den meget farlige holdning, at at tænke korrekt er noget man kan fra naturens side og man som sådan ikke har brug for at lære. Dette er fuldstændig forkert og netop pga. dette, så er verden fyldt med fejlslutninger.5

1Peter Singer’s bog Practical Ethics er en ide. http://en.wikipedia.org/wiki/Practical_ethics, se også http://en.wikipedia.org/wiki/Applied_ethics anvendt etik som det ca. kan oversættes til.

2http://www.da-net.dk/60erneNoter.htm

3http://www.e-poke.dk/bang_tine.asp – 1889

4http://www.litteratursiden.dk/temaer/inger-christensens-60er-digt-det

5Se dette glimrende citat af Jon Espersen som er på omslaget til hans lærebog i logik Logi og Argumenter: http://deleet.dk/2008/03/14/citat-fra-logik-og-argumenter/ Bogen kan hentes her: http://deleet.dk/2008/09/03/logik-og-argumenter-torrent/

2 Responses

  • Andreas

    Jeg siger ikke jeg fuldstændig enig i den måde, man idag laver undervisningen på – MEN.

    Men jeg vil mene at det skønlitterære hjælper med at give en forståelse af andre mennesker, andre måder at leve på og måske en forståelse for hvorfor tingene går som de går. Samtidig lever vi en mediaverden, hvor det er uhyre vigtigt at kunne analysere sig, bare nogenlunde frem til hvad det er folk vil en eks. reklamer.

    Jeg kender en professor der underviser i “udviklings historie” (tror jeg det hedder), som med jævne mellemrum beretter om at de fleste HTX elever, ikke ved hvad katolikker og protestanter er og iøvrigt er ligeglade.

    Grunden til man bør vide dette er, at under reformationen kommer en masse nye livsanskuelser frem og samtidig er det “2” store grupper af mennesker der lever idag – som der er stor forskel på.

    I forhold til sin uddanelse, skal man kunne lave, sælge og give sin produkter til mange forskelige mennesker. Det er derfor vigtigt at kunne sætte sig ind i andres ønsker, holdninger mm. Jeg tror hvis folk kun var undervist i “teknisk ingeniør viden” ville disse kriere nogle meget afspadserede værker.

    Derudover skal ingeniører (og håndværkere, tandlæger, frisører…) leve i samfund sammen derefter og have et liv hvor de ikke er på arbejde. Livet efter 8-16, mener jeg derfor er mindst lige så vigtigt at uddanne folk i.

    Sidst men ikke mindst ved jeg at på Datalogi området, er der stor efterspørgsel på folk der har almen og kreativ indsigt i verdenen. Da det også kræver kreativitet at udnytte teknologiens potentiale.

  • Emil Kirkegaard

    Hej Andreas,

    Hvis det er forståelse af andre mennesker man ønsker, så er det psykologi man har brug for et lære. Her tænker jeg naturligvis på praktisk anvendeligt psykologi og ikke, fx, Freud’s personlighedsanalyse. (Noget dansklærere har det med at se eller se referencer til lidt for mange steder.)

    Hvorfor er det vigtigt, at folk kan analysere sig frem til hvad en reklame vil? Alle reklamer vil “sælge” noget (i en bred forstand der inkluderer opmærksomhed.). Dette har man ikke brug for en analyse til at se. Hvad man typisk laver i reklameanalyser er at se på virke midler. Noget der er irrelevant for at forstå reklamers rolle og intentioner. (Tilgiv mit besjælende sprog.)

    Din anekdote om en professor i et eller andet er irrelevant. Det har ikke noget at gøre med skønlitteratur, men nærmere en mangel på et “ordentligt” historiefag, eller noget andet generelt oplysende fag som religionskundskab eller samfundsfag. (Samfundsfag er dog obligatorisk, dog på et lavt niveau.)

    Mht. sætte sig ind i andre folks situation svaret, så har det kun en mindre succes. For det første er der antagelsen om, at den verden der beskrives i skønlitteraturen er tilstrækkelig ens med den virkelige. For det andet skal der være aktivt handlende personer i litteraturen. Disse antagelser bliver begge brudt i fx digte og sange.

    Det er meget vagt at sige, at de skal uddannes i livet efter 8-16. Det kan jeg ikke vurdere.

    Javist det kræver kreativitet, men skønlitteratur er ikke den eneste måde at fremme sådan noget på. Man burde måske oprette et fag der hedder tænkning. Deri kan folk lære at ræsonnere, tænke kreativt, tænke løsningsorienteret, brainstorme og andre metatænkningsfærdigheder der er vigtige på mange områder i livet.

Comments are closed.